
Danmark fortsætter sit kurmageri i Rwanda, men en aftale om et asylcenter er langtfra hjemme

Da FN’s årlige generalforsamling løb af stablen, fandt både den danske udenrigsminister og udviklingsminister tid til at mødes privat med Rwandas udenrigsminister.
Efter det har danske embedsmænd pakket kufferten og rejst til Rwanda for at fortsætte samtalerne med det afrikanske land.
Møderne handler om det modtagecenter, som regeringen har planer om at etablere i et tredjeland, hvor flygtninge og migranter skal bo, mens deres asylsager bliver behandlet – også hvis de får asyl.
Løsningen har allerede mødt kritik fra EU – og unionen fortsætter med at bore i sagen – og senest har Den Afrikanske Union også langet ud efter Danmark for løsningen, som de mener er fremmedfjendsk og uacceptabel.
Altingets udviklingsredaktør, Maja Hagedorn Hansen, forklarer udviklingen i den sag i dagens udgave af Altinget Ajour.
Denne udsendelse er medfinansieret af EU igennem Europa Parlamentets støtteprogram for kommunikation. Europa Parlamentet har ingen indflydelse på udsendelsen og kan ikke stilles til ansvar for information eller meninger ytret i udsendelsen.

Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning



































