Danmark gør krav på Nordpolen

KORT NYT: Mandag har den danske regering sammen med det grønlandske selvstyre gjort krav på kontinentalsoklen nord for Grønland. Historisk og vigtig milepæl for Kongeriget Danmark, siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

Foto: Colourbox
Anne Justesen

Regeringen har sammen med Grønlands Selvstyre gjort krav på et enormt stykke af den arktiske havbund, herunder Nordpolen. 

Mandag afleverede Danmark på Rigsfællesskabets vegne videnskabelig dokumentation for sit krav på kontinentalsokkel nord for Grønland. Det drejer sig om et område på cirka 895.541 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands kyst, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse (se billede nederst i artiklen). 

"Vores indlevering af kravet på kontinentalsoklen nord for Grønland er en historisk og vigtig milepæl for Kongeriget Danmark. Formålet med dette kæmpe projekt er at fastlægge de ydre grænser for vores kontinentalsokkel og dermed - i sidste ende - for Kongeriget. Vi har i denne proces haft et rigtigt godt samarbejde i Rigsfællesskabet og med vores arktiske naboer," siger udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i pressemeddelelsen og fortsætter: 

"Nu vil vi se frem til de konstruktive møder med Sokkelkommissionen og til de efterfølgende bilaterale forhandlinger med nabokyststaterne." 

På grænsen til Rusland
Kravet på det enorme stykke land betyder, at Rigsfællesskabets grænse fremover vil strække sig helt til Ruslands 200 mils-grænse. Både Rusland og Canada har tidligere udtrykt ønske om ejerskab over området. Rusland har symbolsk plantet sit flag på Nordpolen, og Canada har ligeledes søgt at gøre krav på området.

Men Danmark er altså først til at indlevere en såkaldt submission - videnskabelig dokumentation - til Sokkelkommissionen (the Commission on the Limits of the Continental Shelf, ”CLCS”) gennem FN's generalsekretær og i henhold til den procedure, der er fastlagt i FN's Havretskonvention, oplyser ministeriet. 

Det femte landekrav
Området nord for Grønland er det femte område, som Rigsfællesskabet gør krav på.

I april 2009 blev den første delsubmission nord for Færøerne indgivet, og den følgende vedrørende området syd for Færøerne i december 2010. I juni 2012 blev den tredje delsubmission vedrørende området syd for Grønland indgivet, og i november 2013 indgav man delsubmissionen vedrørende området nordøst for Grønland.

En omfattende dokumentation fra mange stater afventer allerede behandling af Sokkelkommissionen. Det er derfor vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen af den dansk-grønlandske submission vil blive indledt, skriver Udenrigsministeriet. 

Her er området, Danmark nu gør krav på. 

Klik her for større billede.


Kilde: Foto fra Udenrigsministeriet. 
Dokumentation

Baggrund
Det videnskabelige datamateriale, der betegnes ”submission”, blev indgivet til den såkaldte Sokkelkommission (the Commission on the Limits of the Continental Shelf, ”CLCS”) gennem FN’s generalsekretær og i henhold til den procedure, der er fastlagt i FN’s Havretskonvention, som Kongeriget Danmark ratificerede i 2004.

En stat har uden videre adkomst til kontinentalsoklen inden for 200 sømil fra sin kyst. Krav uden for 200 sømil fra kysten skal imidlertid understøttes af særlig dokumentation. Eksperter har på den baggrund siden 2002 indsamlet og bearbejdet data blandt andet fra området nord for Grønland med henblik på indgivelse af submissionen til behandling ved CLCS.

Dette arbejde er udført under det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt, der ledes af Uddannelses – og Forskningsministeriet i samarbejde med såvel Udenrigsministeriet og andre rigsmyndigheder som med landsstyrerne for hhv. Færøerne og Grønland.

Submissionen nord for Grønland er det femte område, som Kongeriget Danmark gør krav på.

Den første delsubmission – nord for Færøerne – blev indgivet i april 2009, og den følgende vedrørende området syd for Færøerne i december 2010. I juni 2012 blev den tredje delsubmission vedrørende området syd for Grønland indgivet, og i november 2013 indgav man delsubmissionen vedrørende området nordøst for Grønland.

En omfattende dokumentation fra mange stater afventer allerede behandling af CLCS, og det er derfor vanskeligt at forudsige, hvornår behandlingen af den dansk/grønlandske submission vil blive indledt. 

Norges kontinentalsokkel uden for 200 sømil overlapper det dansk/grønlandske krav. Herudover er der potentielt overlap med hhv. Canada, Rusland og USA. Efter behandlingen i CLCS vil det efterfølgende være op til parterne selv at forhandle bilaterale aftaler i de tilfælde, hvor der er overlappende krav.  Disse forhandlinger vil foregå i overensstemmelse med den internationale havrets regler, som fastslået i Ilulissat-Erklæringen fra 2008.

Fakta fra Udenrigsministeriet. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00