Danmark på vej ud af samarbejde mod hvidvask og narkokriminalitet

FORBRYDERJAGT: Danmark mister sin plads i samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder om grænseoverskridende kriminalitet på grund af retsforbeholdet. Regeringen håber på en særaftale.

Det er blandt andet indsamling af beviser i andre EU-lande, som Eurojust kan være behjælpelig med.
Det er blandt andet indsamling af beviser i andre EU-lande, som Eurojust kan være behjælpelig med.Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Tirsdag satte EU-ministre det sidste punktum for en opdatering af samarbejdet mellem europæiske anklagemyndigheder i sager om hvidvask, narkokriminalitet, menneskesmugling og andre former for grænseoverskridende forbrydelser.

Når de nye regler træder i kraft om et års tid, ryger Danmark officielt ud på grund af retsforbeholdet. Derfor begynder der nu en kamp mod uret for at få sikret en særaftale på linje med den, som Danmark allerede har fået i forhold til politisamarbejdet i Europol.

Ifølge kilder i centraladministrationen vil der allerede i denne uge komme en officiel forespørgsel fra Justitsministeriet til EU-Kommissionen om at sætte gang i forhandlingerne om fortsat dansk tilknytning til det såkaldte Eurojust. Der er ingen garanti for, hvordan de ender.

Etbenet bombemand og udbyttesvindel
Eurojust beskrives ofte som ”det andet ben” i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet i EU, sammen med Europol. Hvor Europol tager sig af det mere praktiske politisamarbejde, er Eurojust i højere grad møntet på at bistå anklagere og dommere med ting som afhøringer, ransagninger, beslaglæggelser, telefonaflytninger eller lignende i straffesager, der involverer andre medlemslande.

Hvor suveræne er vi lige her, når vi skal rende rundt med tiggerstaven og håbe på at få en parallelaftale. Det er altså ikke særligt suverænt i mine ører.

Morten Helveg Petersen
EU-parlamentariker (R)

Fra dansk side har Eurojust blandt andet været inde over efterforskningen af den store svindelsag om fejlagtigt udbetalt udbytteskat i milliardklassen. Men også hjemmerøverier i Nordsjælland, optrevling af fupægteskabsturisme, sagen om den etbenede bombemand fra Liège på Hotel Jørgensen i København og den såkaldte operation Hvepsebo om et kriminelt netværk mellem Danmark og Rumænien, som udnyttede falske identiteter, bedrog myndighederne og bedrev menneskehandel, har været en tur omkring Eurojust i Haag.  

Det har stået klart helt fra starten, at Danmark ønskede at forblive i samarbejdet. Det fremgik allerede af et brev, som daværende justitsminister Søren Pind (V) skrev til EU-Kommissionen efter folkeafstemningen om omdannelsen af retsforbeholdet i december 2015. Her bad ministeren om fortsat dansk deltagelse i Europol, Eurojust og i samarbejdet om udveksling af oplysninger om flypassagerer, der går under navnet PNR.

Der har siden været løbende kontakter mellem danske embedsmænd og Kommissionen, hvor ønsket om at forblive i Eurojust blev gentaget.

Men det har også stået klart, at en egentlig anmodning først kunne falde, når de sidste lovgivningsmæssige brikker var faldet på plads, hvilket altså skete onsdag. En eventuel aftale med Kommissionen skal godkendes af både EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet. Særaftalen om fortsat tilknytning til Europol tog over et år at få på plads.

Deja-vu
EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) kalder det ”rent deja-vu”, at Danmark nu igen skal forsøge at komme ind ad bagdøren i et samarbejde, som vi officielt har sagt nej til, men alligevel gerne vil være med i.

”Det viser bare, hvor bøvlet det er med det retsforbehold,” siger han.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, er dog mindre urolig. Han peger på, at det er en mindre omfattende aftale end den om Europol, og at de toner, han hører fra embedsværket, er, at det bør være muligt.

”Hele den retorik omkring Europol med, at det var vanskeligt og besværligt, og man ikke kan være halvt gravid og sådan noget, har jeg slet ikke hørt omkring Eurojust. Derfor er jeg også meget optimistisk i forhold til, at det her kan lykkes,” siger han.

Læs hele artiklen på Altinget: eu, hvor der er flere kommentarer fra de politiske partier.

Dokumentation

Sådan fungerer Eurojust
Eurojust blev oprettet i 2002 for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet ved at forstærke samarbejdet mellem de respektive EU-landes anklagemyndigheder. Danmark deltog dengang fuldt, eftersom det retlige samarbejde før foregik på mellemstatslig basis, hvilket betød, at Danmark på trods af retsforbeholdet godt kunne deltage. Det ændrede sig, efter Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009, hvor man overgik til flertalsafgørelser på retsområdet.

Eurojust har til opgave at styrke samarbejdet af efterforskning af grov, grænseoverskridende kriminalitet. Indsatsområder har været hvidvask af penge, narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme, kriminalitet på nettet og børneporno, der alle er ting, som sker uden hensyn til landegrænser. Eurojust hjælper også med efterforskninger, der involverer tredjelande.

Det fungerer ved, at hver medlemsland udstationerer et nationalt medlem af Eurojust til hovedkvarteret i Haag, så det letter samarbejdet om konkrete grænseoverskridende sager. Eurojust arbejder tæt sammen med det europæiske politisamarbejde, Europol.

Det opdaterede regelværk for Eurojust giver det ny status af EU-agentur. Desuden kommer der nye databeskyttelsesregler for håndtering af personfølsomme oplysninger, og der kommer mere indblik i arbejdet fra nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

De nye regler vil træde i kraft sidst på året i 2019.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kenneth Kristensen Berth

Souschef og daglig leder af politisk afdeling, DF, byrådsmedlem (DF), Vallensbæk Kommune
cand.mag. i historie og samfundsfag (Københavns Uni. 2002)

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00