Køb abonnement
Annonce
Kronik af 
Birgitte Bak-Jensen

Professor: Sådan undgår Danmark at gå i sort ligesom Spanien og Portugal

Systemet er ikke bygget til at styre de store udsving, der vil opstå, når vi i fremtiden elektrificerer vores samfund mere og mere og baserer vores energiforsyning på flere og flere grønne, vedvarende kilder, skriver Birgitte Bak-Jensen.
Systemet er ikke bygget til at styre de store udsving, der vil opstå, når vi i fremtiden elektrificerer vores samfund mere og mere og baserer vores energiforsyning på flere og flere grønne, vedvarende kilder, skriver Birgitte Bak-Jensen.Foto: Alberto Paredes/AP/Ritzau Scanpix
6. maj 2025 kl. 08.29

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark sidder vi på den grønne gren.

Både i overført betydning og bogstaveligt talt: Vi får mere og mere grøn energi, og indtil videre går det godt. 

Men paradoksalt nok rummer den grønne omstilling af energisystemet kim til en katastrofe.

Vores nuværende el-system er med alt det tekniske indmad fra midten af forrige århundrede designet til en elektricitet, der produceres stabilt, og som fordeles jævnt og roligt til forbrugere og virksomheder.  

Systemet er ikke bygget til at styre de store udsving, der vil opstå, når vi i fremtiden elektrificerer vores samfund mere og mere og baserer vores energiforsyning på flere og flere grønne, vedvarende kilder.

Læs også

Trafikalt el-kaos

Udsvingene udgør en meget betydelig udfordring for det eksisterende elnet. Det kan illustreres med et eksempel:  

Lad os forestille os, at vi skal bygge en motorvej. Vi ved, at der vil køre 10.000 biler forbi i gennemsnit hver dag, og så planlægger vi efter det. Men problemet opstår, hvis vi ikke har været opmærksomme på, at antallet af biler svinger voldsomt i løbet af dagen. 

Måske kører der 200 biler om natten, mens der i myldretiden om morgenen kører 10, 20, 30 eller 50 gange flere. Det giver stor ledig kapacitet om natten og alt for lidt kapacitet i myldretiden.

Måske kan vi en gang i fremtiden supplere med energi fra atomkraftværker.

Birgitte Bak-Jensen
Professor, Institut for Energi, Aalborg Universitet

Resultatet kan blive trafikalt kaos. Systemet bryder sammen.  

På samme måde med el-systemet: Hvis ikke der er kapacitet nok til peak-belastningerne, når det blæser kraftigt, og solen skinner, så både vindmølle- og solcelleparkerne kører i højeste produktions-gear, ja, så pumpes der mere el ind i systemet, end det kan klare, og det bryder sammen.

Især hvis vores nabolande oplever samme vejr, for så kan vi ikke uden videre eksportere den overskydende strøm til dem. 

Når der omvendt på vindstille og overskyede dage produceres for lidt energi i vindmølle- og solcelleparkerne, er det også lig med udfordringer.

I dag har vi mulighed for at supplere med energiproduktion på de traditionelle kul- og gasfyrede kraftværker, vi kan importere energi fra nabolande og måske kan vi en gang i fremtiden supplere med energi fra atomkraftværker.  

Men følger vi den nuværende kurs med flere og flere vedvarende energikilder, lukning af de traditionelle kraftværker og tilbageholdenhed i forhold til atomkraft, så medfører det større sårbarhed, og vi kan ende med ukontrollable og langvarige blackouts.

Læs også

Fleksibelt elsystem 

Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling må og skal være første prioritet, når vi skal nedsætte vores CO2-udslip og afbøde klimakrisen. Men samtidig skal vi undgå energikriser, der kan se ud som nedbruddet på Den Iberiske Halvø eller værre.

Det kræver, at vi finder en ny balance i vores el-system. For det første skal vi sammensætte et el-system i Danmark og i samarbejde med vores europæiske naboer, der fleksibelt kan tilpasse forbruget af el til produktionen og omvendt. 

Målet bør stadig være en fuld omstilling til vedvarende energi, men vi bør sikre os med andre kilder i overgangen.

Birgitte Bak-Jensen
Professor, Institut for Energi, Aalborg Universitet

Det er ingen lille opgave, men kræver, at vi tænker alt ind – lige fra den enkelte borgers el-ladestander og smart energistyring i hjemmet til energiproduktionen fra havvindmølleparkerne i Nordsøen, fra vandkraft i Norge, fra atomkraftværkerne andre steder i Europa og så videre.

For ikke at tale om det vigtige energiforbrug til samfundskritisk infrastruktur. 

De store nationale operatører såsom Energinet i Danmark arbejder allerede med el-systemets fleksibilitet og sammenhæng, men det er meget komplekst og kræver fortsat udvikling af for eksempel lagringsteknologier som power-2-X, der kan aftage el, når der produceres mere, end der forbruges.

Styring af el-systemet ved hjælp af kunstig intelligens er indtil videre også blot en spændende idé, der mangler at blive afprøvet i praksis. 

Back-up giver sikkerhed 

For det andet er vi nødt til at have en plan for back-up-kilder. Der er endnu ikke nogen forklaring på sammenbruddet i el-nettet i Spanien og Portugal, men utilstrækkelig backup er en sandsynlig medvirkende årsag.  

Læs også

Hvis den eller de få hovedkilder rammes af fejl, uheld eller sabotage, så kan hele systemet hurtigt være sat ud af spillet. Back-up i form af supplerende energiforsyning fra nabolandene eller fra alternative energikilder kan redde dagen. 

I en dansk kontekst handler det om, at vi skal opstille generatorer, overveje at bevare de traditionelle kraftværker, udvikle sektorkobling mellem eksempelvis el- og brændstofproduktion samt undersøge mulighederne for at integrere atomkraft i vores energisystem, enten selv eller via vores naboer.  

Målet bør stadig være en fuld omstilling til vedvarende energi, men vi bør sikre os med andre kilder i overgangen.  

Lille risiko… eller? 

Det danske elnet er i dag robust og risikoen for et nedbrud, som vi netop har set på Den Iberiske Halvø, er umiddelbart lille. Vi skal mindst have to store fejl herhjemme på en gang, før vi oplever et nedbrud i den skala.  

To store fejl på en gang kunne for eksempel være, hvis to af de vigtige undersøiske energikabler i Østersøen lukkes ned samtidig. I lyset af den sabotage, der er set i Østersøen de seneste år, er det vel ikke et helt utænkeligt scenarie.  

Det er på høje tid at gøre el-systemet klar til fremtiden. Det vil kræve investeringer, teknologiudvikling, forskning og, ikke mindst, resolut politisk handlekraft.

Forsømmer vi det, kan vi risikere at se ind i langvarige, ukontrollable blackouts i elnettet, der kan få billederne fra Den Iberiske Halvø til at ligne en hyggelig afveksling i en ellers velsmurt elforsyning.  

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026