Om  
Jens Christensen

Danmarks Mr. Europa er død

Med Jens Christensens død, 99 år gammel, er en af de vigtigste embedsmænd i den nyere danmarkshistorie gået bort. Men hans livsværk består, skriver Bo Lidegaard i sin nekrolog.

Jens Christensen (til højre) ser på, mens statsminister Jens Otto Krag underskriver Romtraktaten i Bruxelles i januar 1972
Jens Christensen (til højre) ser på, mens statsminister Jens Otto Krag underskriver Romtraktaten i Bruxelles i januar 1972Foto: Ritzau Scanpix
Bo Lidegaard

Der er mennesker, der bliver ét med den tid og den historie, de er en del af, og som lever så længe, at de på helt enestående vis knytter fortid og nutid sammen.

Sådan et menneske var Jens Christensen, den tidligere topembedsmand og diplomat, der døde Kr. Himmelfartsdag: Til det sidste lysende klar og engageret i det samfund, han var med til at præge, fra han i 1947 som ung økonom blev ansat i Udenrigsministeriet.

Til juli ville Jens Christensen være blevet 100 år, og der var ikke et eneste af dem, der ikke interesserede ham. For Jens Christensen havde en hukommelse som få, og når den blev forenet med hans levende samfundsengagement og analytiske begavelse, var han i stand til på helt usædvanlig måde at se nutiden i fortidens perspektiv.

Højdepunktet kom i 1972

Højdepunktet i Jens Christensens professionelle liv kan stadfæstes præcist til det øjeblik 22. januar 1972, da han sammen med statsminister Jens Otto Krag og markedsminister Ivar Nørgaard på Danmarks vegne underskrev traktaten om Danmarks optagelse i EF. Ingen enkelt person havde mere end han været med til at gøre medlemskabet muligt, og ingen kom mere end ham til at præge Danmarks Europa-politik i anden halvdel af det 20. århundrede.

Nu er det slut – men på mange måder alligevel ikke: Hans livsværk har i dag større opbakning i befolkningen end nogensinde før

For Jens Christensen var Europa ikke et abstrakt eller teoretisk mål. Danmarks medlemskab var det, der gjorde velfærdsudviklingen mulig, den grundlæggende forudsætning for det moderne, velstående og fremsynede danske samfund, hvis arv og gæld Jens Christensen vedstod både som embedsmand og som borger. Det handlede for ham om at skabe muligheder og om at få ting til at ske, ikke for sig selv men for det samfund, han gennem et langt liv virkede for og i.

Jens Christensen var blandt de yngste i den gruppe økonomer, der i årene efter krigen spillede en hovedrolle i opbygningen af det danske velfærdsmaskineri – dem, der i deres samtid var kendt som ”polit-bureauet” eller senere som ”psykopatklubben”. 

Præget af besættelsen

Som de fleste i sin generation var han dybt præget af besættelsestiden og den store kamp mellem demokratiet og de totalitære ideologier, og som mange blandt sine jævnaldrende og lidt ældre fagfæller drog han den konklusion, at vejen frem var social fremgang for de mange på demokratiets præmisser.

Det var en dagsorden, der lå snublende nær den socialdemokratiske, og selv om Jens Christensen aldrig var partipolitisk aktiv, stod han især nogle af de socialdemokratiske velfærdspolitikere nær – ikke mindst Jens Otto Krag, med hvem han delte passionen for den europæiske velfærdsvision.

Som diplomat var Jens Christensen saglig, pragmatisk og konstruktiv, men på ingen måde tilbageholdende - endsige ydmyg. Tværtimod var han uimponeret med klare synspunkter og holdninger, der stod markant for enhver, der havde fornøjelsen af at møde ham.

Det handlede aldrig bare om, hvad han havde oplevet, men også om, hvilken sammenhæng det indgik, og om, hvad han mente om det. En i enhver henseende rank skikkelse, der blev lyttet til langt op i alderdommen, fordi hans analyser var forankret både i hans levende erindring om historien og i hans ikke mindre levende engagement i samtiden – for ikke at tale om fremtiden.

Var formand for DONG

Jens Christensen kom til Udenrigsministeriet omtrent samtidig med Marshall-hjælpen, og efter poster i Paris og Wien blev han i Udenrigsministeriet selve forankringspunktet for europapolitikken i den afgørende periode fra 1959 til 1977, da han blev ambassadør i London.

Herfra tog karrieren en drejning, da han i 1981 blev arbejdende formand for det nystiftede DONG, der stod for gigantopgaven med anlæg af det danske naturgasnet og med at finde en blivende ramme for det statsejede selskab. Det sidste førte få år efter til en konflikt mellem den handlekraftige Jens Christensen og regeringen, som i 1983 udskiftede hele bestyrelsen, inklusive formanden. Jens Christensen blev herefter ambassadør i Wien og siden ved OECD i Paris, hvor han kunne slutte ringen tilbage til sin første post.

Foto: Ritzau Scanpix

Ambassadøren og embedsmanden var altid loyal over for sine folkevalgte foresatte. Det betød ikke, at han også var følgagtig endsige blot gjorde, hvad der blev sagt.

I hans verden var også den svage minister, der anglede efter bekræftelse, bedst tjent med rådgivere, der selv havde holdninger og retningssans, og som kunne og ville give modspil med respekt for rollefordelingen mellem minister og embedsmand.

Få kom tættere på det politiske end Jens Christensen, men han overskred aldrig grænsen, selv om han kunne have svært ved at skjule sin frustration, når regeringen efter hans opfattelse gik galt i byen.

Den aktive pensionist

Som en særdeles aktiv pensionist fulgte Jens Christensen siden udviklingen i markeds- og udenrigspolitikken samtidig med, at han med liv og sjæl kastede sig ud i frivilligt arbejde, især med fodboldskoler for børn i konfliktområder.  

Jens Christensen var ikke sentimental, og hans knivskarpe hukommelse om længst henfarne folk og begivenheder blev ikke sløret af nostalgi, heller ikke når det gælder hans egen rolle og betydning. Det var sagen, der interesserede ham, fremdriften og vanskelighederne, der må overkommes. Sarkasmen kunne ikke skjule, at Jens Christensen var en mand, der ville meget, og som nåede det meste.

Nu er det slut – men på mange måder alligevel ikke: Hans livsværk, Danmarks forankring i et forpligtende fællesskab med vore europæiske nabolande, har i dag større opbakning i befolkningen end nogensinde før, og velfærdspolitikken, der for ham var det egentlige formål, står stærkere i Unionen end nogensinde før.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Christensen

Fhv. departementschef, ambassadør og DONG-formand
Cand.polit. (Københavns Uni. 1945)

0:000:00