Danmarks nødhjælpskasse er tom

Det skyldes især, at den humanitære katastrofe i og omkring borgerkrigen i Syrien ser ud til at vokse dag for dag - uden udsigt til forbedringer.

I denne uge afsatte udviklingsminister Christian Friis Bach 100 mio. kr. til de internationale hjælpeorganisationer, der især skal hjælpe de mennesker, der er på flugt fra borgerkrigen i Syrien.

Men omfanget af katastrofen i Syrien har samtidigt drænet Udenrigsministeriets pulje til akutte og langvarige kriser på 256 mio. kr. Det er ekstraordinært tidligt.

"Vores nødhjælpskasse er helt i bund. Hvis der opstår en ny, stor humanitær katastrofe i morgen, har vi ikke midlerne til at reagere," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til Altinget.dk.

Ude af kontrol
Borgerkrigen i Syrien betegnes af flere som den største humanitære katastrofe i årtier. Og forleden øgede FN sin appel til verdenssamfundet om hjælp fra ca. 8 til 25 mia. kr., der er den største appel nogensinde fra FN.

"Krisen er kommet ud af kontrol og behovet er astronomisk. Vi har undervurderet behovet for hjælp til Syrien, fordi vi har troet, der kom en løsning. Vores værste prognoser er gået i opfyldelse - og det er meget deprimerende," siger ministeren.

Vi har undervurderet behovet for hjælp til Syrien, fordi vi har troet, der kom en løsning. Vores værste prognoser er gået i opfyldelse - og det er meget deprimerende.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister

Christian Friis Bach og Udenrigsministeriet er dog allerede begyndt at lede efter reserver, så der igen kan blive fyldt penge i nødhjælpskassen. Man håber at finde ekstra penge i udviklingsprogrammer, der ikke er brugt.

"Vi har løbende penge, vi kan flytte rundt på. Men det er selvfølgelig ikke optimalt," lyder det fra Christian Friis Bach.

Desuden peger Christian Friis Bach på, at han råder over en reservepulje på omkring 100 mio. kr., som han "helt bestemt" forventer, vil gå til det humanitære område.

Rettidig omhu
Det er nyt for Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl, at nødhjælpskassen er tom.

"Det er ikke et problem for regeringen, der har taget krisen i Syrien alvorligt. Omfanget af den humanitære katastrofe kunne ingen forudse. Men det er selvfølgelig et problem for de mennesker, der måske ikke kan få hjælp," siger han.

Han mener blandt andet, at de danske udviklings- og nødhjælpsindsatser er særligt presset, fordi blandt andet asylområdet og nogle militærindsatser ligger inden for bistandsrammen. Men Christian Juhl er generelt fortrøstningsfuld.

"Vi kan ikke have, at folk lider nød, uden at vi hjælper alt det, vi kan. Men der er altid bevillinger, der ikke når at blive brugt. Med lidt kreativitet og gode forslag fra ministeren skal det nok lykkes," siger Christian Juhl, der ellers er parat til at spørge regeringen om en ekstrabevilling til området.

Dansk Flygtningehjælp hjælper både internt og eksternt syriske flygtninge. Her havde organisationens internationale chef, Ann Mary Olsen, gerne set, at der generelt var flere penge i især Nødhjælpskassen.

"Men i det konkrete tilfælde kunne ministeriet ikke gøre andet. Der skal lyde stor ros for, at man blandt andet har taget hurtige skridt i forhold til andre donorlande," siger hun.

Ifølge Ann Mary Olsen er hjælpeprogrammet det største i Dansk Flygtningehjælps historie, der forventes at nå 650-700 mio. kr. sidst på året, mens f.eks. den humanitære katastrofe ved Afrikas Horn løb op i 350-400 mio. kr.

Generalsekretær Anders Ladekarl fra Røde Kors kalder støtten fra regeringen til Syrien for rettidig omhu. "Situationen gør det nødvendigt at bruge pengene," siger han.

Mindre til andre
FN's appel som 25 mia. kr. til nødhjælp til Syrien har i den grad flyttet både Danmark og verdenssamfundets fokus på Syrien.

Og det vil man kunne på prioriteringen af den danske nødhjælp, lyder det fra Christian Friis Bach.

"Syrien kommer til at trække penge fra vores hjælp til andre dele af verden. Der er fortsat et stort behov for hjælp i blandt andet Sydsudan og Somalia, og det bliver sværere at opfylde behovene her, når krisen i Syrien løber løbsk. Det er et prioriteringsspørgsmål," siger han.

Hvordan prioriterer I hjælpen mellem forskellige humanitære indsatser?

"Vi prøver i høj grad at lade os guide af FN's prioriteringer og vurderinger af behov for støtte," siger han.

Ifølge Anders Ladekarl vil nogle humanitære katastrofer altid overskygge andre:

"Derfor er det vores ansvar som hjælpeorganisation at sørge for, at der også er hjælp til de kriser, der er uden for mediernes opmærksomhed. Vi har derfor vores egen katastrofekasse, som vi blandt andet bruger i Congo, Somalia og Zimbabwe."

I løbet af denne uge har flere lande øget deres bidrag til den humanitære indsats i Syrien. Blandt andet har USA givet godt 1,6 mia. kr, men der er fortsat langt op til de 25 mia., som FN har efterspurgt.