Lasse Broe Honoré
Mai MercadoMorten HøyerTidligere Konservative-rådgiver er ny PA-chef i DI
Lasse Honoré bliver den nye PA-chef i Dansk Industri (DI). Hermed forlader han sin tidligere stilling som afdelingschef i Public Affairs-bureauet Rud Pedersen.
Det fortæller Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Som ny PA-chef skal Lasse Honoré lede en nyoprettet enhed, der vil fokusere på public affairs og digital interessevaretagelse. En udfordring, han ser frem til:
"Jeg glæder mig til at blive en del af DI og være med til at hjælpe DI’s medlemmer til at få bedre rammer til at drive deres forretning. Jeg ser frem til samarbejdet med medlemmer, kollegaer og ikke mindst alle de interessenter og politikere, der er med til at definere erhvervspolitikken i Danmark,” udtaler Lasse Honoré i pressemeddelelsen og fortsætter:
”Med en far, der har haft egen vognmandsforretning og en svigerfar, der har været slagtermester, ved jeg fra nærmeste hold, hvor vigtigt det er med en regulering af erhvervslivet, der skaber muligheder for danske virksomheder og arbejdspladser - og som ikke ligger unødigt bånd på dem.”
Fra borgmester-rådgiver til chef for PA
Lasse Honoré begyndte sin rådgiverkarriere i 2008, hvor han blev politisk rådgiver for daværende Odense-borgmester Jan Boye (K).
Efterfølgende blev han formand for Konservativ Ungdom fra 2010 til 2011, og i 2015 blev han afdelingsleder i Konservatives kampagneafdeling.
Fra 2016 til 2019 var han særlig rådgiver for Mai Mercado (K), da hun under VLAK-regeringen var børne- og socialminister.
Siden 2019 har han været ansat i Rud Pedersen Danmark, hvor han det seneste år har været chef for PA-afdeling.
Lasse Honoré er uddannet cand.scient.pol. i statskundskab ved Syddansk Universitet.
Tiltrædelsen finder sted 1. marts.
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme


































