Dansk krigsskib uden missiler skal afskrække Rusland

Det bliver en fregat uden missiler til områdeluftforsvar mod russiske fly, som Danmark formentlig allerede i næste uge sender til Østersøen for at vise tænder overfor Rusland. Men det gør ikke noget, mener to eksperter.

Placeholder image
Foto: Simon Elbeck / Forsvarsgalleriet
Lyt til artiklen

Når den danske fregat Peter Willemoes i løbet af næste uge formentlig sejler ind i Østersøen for at sende et signal til Rusland om, at Nato ikke tolererer øget russisk aggression, så vil fregatten ikke være i stand til at beskytte andre skibe eller styrker på jorden mod russiske fly.

Missilbrøndene i midten af skibet er nemlig gabende tomme, da den danske fregat ikke er udrustet med såkaldte SM-2 missiler, der bruges til områdeluftforsvar i en radius af op til 370 kilometer fra fregatten.

Yde beskyttelse 

SM-2 missilerne ville have gjort Peter Willemoes i stand til at etablere en ”paraply” af beskyttelse for andre flåde- og landstyrker fra Danmark og andre Nato-lande. Med den rette placering syd for den svenske ø Gotland ville en fregat med SM-2 missiler kunne yde beskyttelse for andre Nato-styrker i havområdet ud for Litauen og Letlands kyster samt store landområder i de baltiske lande.

Men da Peter Willemoes, der kostede omkring 1,6 milliarder kroner at bygge, blev taget i brug af Søværnet i 2014 var det kun udrustet med det allermest nødvendige til selvforsvar på korte afstande. I 2018 vedtog politikerne at indkøbe SM-2 missiler til Peter Willemoes og to søsterskibe. Men leveringen er forsinket, og missilerne forventes først at være klar om flere år.

Del af en større pakke

Derfor er det et ikke videre potent krigsskib, som bliver Danmarks bidrag til den flådeopbygning i Østersøen, som generaler fra de 28 Nato-lande forventes at blive enige om den konkrete udformning af på en såkaldt styrkeopbygningskonference i weekenden.

Men det gør heller ikke så meget, vurderer to eksperter. For her og nu handler det om at Nato sender et signal om, at man står sammen og i fællesskab viser handlekraft.

”Det her er Danmarks bidrag til en større pakke fra Nato's side. Det er det kollektive forsvar, som virkelig viser, at Nato i fællesskab siger til Rusland, at vi ikke finder os i det. Vi opstiller en knytnæve,” siger generalsekretær Lars Bangert Struwe fra tænketanken Atlantsammenslutningen.

Læs også

”Den danske fregat sender nogle tydelige signaler til Rusland. I de russiske medier vil det blive omtalt som en dansk fregat. Der vil det ikke blive omtalt som en dansk fregat uden SM-2 missiler. Så på den måde vil det sende nogle politiske signaler, som vil være lige så stærke, som hvis missilerne var på skibet,” pointerer orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Anders Puck Nielsen peger desuden på, at fregatten også giver Danmark og Nato nogle værdifulde ”øjne på havet”.

”Man kunne godt forestille sig, at den russiske Østersøflåde i de kommende måneder begynder at afholde nogle storstilede øvelser. Der vil den danske fregats radar give nogle glimrende øjne på, hvad det er russerne sejler rundt og laver,” forklarer Anders Puck Nielsen.

Færdige koncepter

Lars Bangert Struwe påpeger, at det er historiske beslutninger, som nu betyder, at man sender en fregat med tomme missilbrønde afsted for at afskrække russerne.

”Der er ingen tvivl om, at det havde været mest optimalt, hvis vi havde haft SM-2 missiler og områdeluftforsvar ombord på fregatten. Men det er gamle problemer, som bunder i at man i sin tid indkøbte nye fregatter uden at sørge for, at de var ordentligt udrustede fra starten af,” siger Lars Bangert Struwe.

Han mener det er vigtigt, at Danmark fremadrettet griber tingene anderledes an. Ikke mindst når politikerne inden for de næste to år skal lave et nyt forsvarsforlig, som sandsynligvis tilfører Forsvaret milliarder af kroner til nyt materiel.

”Det har i en lang årrække været Danmarks måde at lave forsvarsindkøb. At vi ikke købte den færdige pakke fra starten. Noget af det vigtigste i det kommende forsvarsforlig er, at vi skal købe færdige koncepter, så du får en fuld pakke, som virker med det samme,” understreger Lars Bangert Struwe.

Gav op efter 1,5 time 

Den danske fregat er opkaldt efter søhelten Peter Willemoes, der ved Slaget på Reden i 1801 havde kommandoen over et flydende kanonbatteri med 24 kanoner. Det måtte give op efter 1,5 times kamp mod to britiske krigsskibe.

Omtalte personer

Lars Bangert Struwe

Generalsekretær, Atlantsammenslutningen
cand.mag. i historie og statskundskab (Københavns Uni. 2000), ph.d. i historie (Syddansk Uni. 2009)

Anders Puck Nielsen

Militærforsker, Forsvarsakademiet, podcastvært, Krigskunst.dk
sprogofficer, russisk (Forsvarsakademiet 2001), officer i Søværnet, Navigation og taktik (Forsvarsakademiet 2006), master i pædagogisk udviklingsarbejde (Aarhus Uni. 2017)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser