Debat

Dansk Metal: Danskerne kan sagtens få mere i løn

DEBAT: Beskæftigelsen stiger, og den danske lønkonkurrence er fortsat i topform. Derfor kan lønningerne i Danmark også hæves uden at skade det økonomiske opsving, skriver cheføkonom Thomas Søby.

I forhold til udlandet er danskernes lønstigninger beskedne, skriver Thomas Søby.
I forhold til udlandet er danskernes lønstigninger beskedne, skriver Thomas Søby.Foto: Colourbox
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Søby
Cheføkonom i Dansk Metal

Dansk økonomi klarer sig fremragende. Beskæftigelsen sætter rekord på rekord, arbejdsløsheden ligger under fire procent, der er store overskud på betalingsbalancens løbende poster, og en række internationale institutioner placerer Danmark med helt fremme i det internationale konkurrencefelt.

En væsentlig forklarende faktor på den gode form, som dansk økonomi befinder sig i, er, at den danske lønkonkurrenceevne er helt i top, og selvom den har stået lidt i stampe de to seneste år, er den forbedret med godt 17 procent siden 2006.

Det må siges at være en anden historie, end den man til tider kan høre blive fortalt i medierne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Beskedne lønstigninger
Lønkonkurrenceevnen er, lidt forsimplet sagt, hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet.

Det kan måles på forskellig vis, men grundlæggende måler den de danske industrivirksomheders lønomkostningers andel af værditilvæksten sammenholdt med det tilsvarende forhold i udlandet.

Med de gode takter i dansk økonomi i form af høj produktivitet og en stærk lønkonkurrenceevne, så er der ingen tvivl om, at der er plads til højere lønstigninger.

Thomas Søby
Cheføkonom i Dansk Metal

Hvis man i Danmark kan skabe mere værditilvækst per lønkrone, så står vi alt andet lige bedre i konkurrencen med udlandet og kan derfor eksportere mere. Det er til gavn for blandt andet beskæftigelsen og skatteindtægter og giver i sidste ende mulighed for mere velfærd.

På trods af den kraftigt stigende beskæftigelse – der er kommet 230.000 flere i beskæftigelse siden 2013 – så er den danske lønkonkurrenceevne stadig i topform.

Det skyldes, at produktiviteten er meget høj i de danske industrivirksomheder, men det skyldes også, at lønstigningerne fortsat er beskedne – også når man sammenligner med udlandet.

Lønstigningstakten falder
Det blev senest bekræftet 24. maj 2019, hvor Dansk Arbejdsgiverforening udsendte deres seneste konjunkturstatistik. Den viser, at lønstigningstakten er uændret 2,5 procent for tredje kvartal i træk, men tallene viser samtidig, at i fremstillingsindustrien faldt lønstigningstakten fra 2,5 procent i fjerde kvartal 2018 til 2,4 procent i første kvartal 2019.

Læs også

Det giver fortsat pæne reallønsstigninger, men det skyldes jo primært den meget lave inflation, der har karakteriseret dansk økonomi i de senere år.

Med de gode takter i dansk økonomi i form af høj produktivitet og en stærk lønkonkurrenceevne, så er der ingen tvivl om, at der er plads til højere lønstigninger – også i de konkurrenceudsatte erhverv – uden at det på nogen måde vil risikere at sætte opsvinget over styr.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Søby

Særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00