Grundlæggeren af det danske rehabiliteringscenter for torturofre (RCT) og siden det internationale rehabiliteringsråd for torturofre (IRCT) Inge Genefke har modtaget en særlig udmærkelse fra Chiles præsident for hendes indsats mod tortur i Chile. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den Chilenske Ambassade.
I anledning af kvindernes internationale kampdag modtager hun udmærkelsen ”Con la Eterna Gratitud de Chile” for hendes indsats mod torturen, der fandt sted i Chile, efter at diktatoren Pinochet i 1973 styrtede præsident Allende. Hun sørgede for, at der under diktaturet allerede i 1981 blev etableret rehabiliteringscentre for torturofre i Chile.
På vegne af Chiles præsident Michelle Bachelet overrakte Chiles ambassadør i Danmark, Flavio Tarsetti, i dag Inge Genefke denne udmærkelse.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier





































