Dansk ulandsbistand kan blive udhulet af flygtningestrøm fra Ukraine

Regeringen gør klar til at modtage op mod 20.000 ukrainske flygtninge, og det vil påvirke udviklingsbistanden, bekræfter Udenrigsministeriet. Eksperter siger, det kan medføre “drastiske” nedskæringer på andre udviklingsområder.

Flygtningestrømme fra Ukraine vil påvirke rammen for udviklingsbistanden i 2023, bekræfter Udenrigsministeriet til Altinget.
Flygtningestrømme fra Ukraine vil påvirke rammen for udviklingsbistanden i 2023, bekræfter Udenrigsministeriet til Altinget. Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard Maja Hagedorn

Ukrainske flygtninge i Danmark kan betyde færre penge til klimatilpasning, fattigdomsbekæmpelse og uddannelsesindsatser rundt i verdens udsatte lande.

Regeringen forbereder sig nemlig på at modtage op mod 20.000 ukrainske flygtninge, og det vil påvirke fordelingen af den danske udviklingsbistand.

Det bekræfter Udenrigsministeriet til Altinget i en mail.

Det er meget sandsynligt, at en væsentlig del af finansieringen skal findes inden for udviklingsbistanden. Det siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, på baggrund af tidligere flygtningestrømme til Danmark.

“Hvis vi sammenligner med flygtningesituationen i 2015, er det en parallelsituation, vi har at gøre med nu. Derfor kan man bestemt forvente, at der skal bruges en stor andel af udviklingsbistanden på ukrainske flygtninge,” siger han.

Det virker sandsynligt, at der vil blive brugt penge fra udviklingsbistanden, da det er det, vi har set tidligere.

Anne Mette Kjær, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

På finansloven for 2022 er der afsat omkring 276 millioner kroner til at modtage 1.500 flygtninge. Og selvom man endnu ikke ved præcis, hvor mange ukrainere der forventes at komme til landet, er der alligevel langt op til de 20.000, man forbereder sig på.

Ifølge Udenrigsministeriet vil modtagelsen af ukrainske flygtninge ikke have betydning for udviklingsbistanden i år, men det vil påvirke bistandsrammen for 2023.

Men det er ikke muligt for ministeriet at vurdere, hvor stor en andel af udgifterne forbundet med ukrainske flygtninge, der skal finansieres gennem udviklingsbistanden.

"Indsatser for nærområder, migration og skrøbelige stater er en stor prioritet for udviklingsbistanden, og det vil det fortsat være," udtaler udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) og tilføjer:

"Det er dog for tidligt at sige konkret, hvilke implikationer denne akut opståede flygtningekrise vil have for vores samlede bistandsengagement."

SF’s udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist (SF), mener også, at det er lige tidligt nok at diskutere, hvordan udviklingsbistanden skal prioriteres. Men det “vil være meget alvorligt at fjerne kæmpestore midler fra udviklingsbistanden”, siger han.

“Man skal være meget påpasselig med at prøve at skubbe hele regningen over på en ulandsbistand, som ikke er mindre vigtig i dag end i går.”

Sandsynligt, at man vil tage penge fra udviklingsbistanden

Kigger man tilbage på den flygtningestrøm, som Danmark oplevede under Balkankrigene i 1990’erne og senest i 2015, viser historikken i begge tilfælde, at man tog en god bid af udviklingsbistanden på at finansiere modtagelsen af flygtninge, forklarer Lars Engberg-Pedersen.

I 2015 brugte man omkring 15 procent af bistanden på udgifter til modtagelse af flygtninge. Året efter steg det yderligere til knap 18 procent af bistanden.

“Det er ikke utænkeligt, at noget tilsvarende kunne finde sted nu, da vi ikke ved, hvor mange flygtninge, der egentlig kommer fra Ukraine,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Det er helt legitimt at bruge dele af udviklingsbistanden på flygtningemodtagelse ifølge OECD DAC, der evaluerer landes udviklingsarbejde. De har lavet en række fastsatte regler for, hvad man kan tillade sig at bruge bistanden på i forbindelse med modtagelse af flygtninge.

Fakta: OECD DAC
  • OECD DAC er et forum for donorlande, hvor de kan aftale indbyrdes principper, regler og standarder for udviklingssamarbejde.
  • Der er 30 medlemslande.
  • DAC leverer også data og analyser af, hvordan medlemslandene bedst kan leve op til deres løfter.

 

Og her udnyttede regeringen ved flygtningekrisen i 2015 reglerne til det fuldeste ved at øremærke så meget af bistanden som muligt til flygtningeudgifter. Det siger Anne Mette Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet og forsker i udviklingsarbejde.

“Rigtig meget af bistanden gik til modtagelse af flygtninge i den periode. Man sagde faktisk dengang, at Danmark var blevet den største modtager af dansk udviklingsbistand,” siger hun.

Derfor vil det heller ikke overraske forskeren fra Aarhus Universitet, hvis vi ender med at se samme scenarie i dag.

“Det virker sandsynligt, at der vil blive brugt penge fra udviklingsbistanden, da det er det, vi har set tidligere.”

Hos Radikale Venstre venter man på at se, hvordan situationen udvikler sig. Men man skal ifølge udviklingsordfører Anne Sophie Callesen (RV) ikke ende i en situation som i 2015.

“Vi må se, hvor stort problemets omfang bliver, men vi skal ikke begynde at udhule udviklingsbistanden og gøre os selv til den største modtager,” siger hun.

I tråd med regeringens politik

Hvis man vælger fra politisk side at finansiere flygtningeudgifter gennem udviklingsbistanden, taler det fint ind i regeringens udviklingspolitik, siger både Lars Engberg-Pedersen og Anne Mette Kjær.

“Regeringen har i høj grad tænkt udviklingssamarbejdet sammen med integration, flygtninge og migranter. Det betyder, at bistanden med regeringens øjne er helt underlagt spørgsmål om migranter og asylansøgere,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Det øgede udviklingspolitiske fokus på migration og flygtninge har været et betændt emne på Christiansborg, hvor flere af støttepartierne har kritiseret regeringen for at blande indenrigspolitik ind i udviklingspolitikken.

Regeringen har i høj grad tænkt udviklingssamarbejdet sammen med integration, flygtninge og migranter.

Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier

Men gang på gang har udviklingsministeren holdt fast i, at antallet af flygtninge i verden er højere end nogensinde før, og at det derfor er naturligt at have blikket rettet mod migration, nærområder og humanitære kriser.

“Derfor ville det undre mig meget, hvis ikke man fra regeringens side regner med at bruge udviklingsbistanden kraftigt, for ikke at sige maksimalt, til at dække udgifterne i forbindelse med ukrainske flygtninge,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Anne Mette Kjær påpeger, at man de seneste år har set, at udviklingsbistanden bliver brugt til mange forskellige formål, der ikke omhandler traditionelt udviklingsarbejde.

“Problemet er ikke i sig selv, at vi bruger udviklingsmidler på at modtage flygtninge. Det gør andre lande også. Problemet er, hvis det forstærker en eksisterende tendens omkring at bruge udviklingsbistanden til mange forskellige formål.”

Risikerer at svække andre udviklingsindsatser

Skal en væsentlig del af midlerne til at huse ukrainske flygtninge skal findes inden for udviklingsbistanden, kan det ifølge Lars Engberg-Pedersen ikke undgå at have betydning for andre områder.

“Hvis det her er en parallel situation til 2015, vil der blive skåret drastisk ned på aktiviteter andre steder.”

Han påpeger, at det især kan blive svært for regeringen at fastholde deres andet store holdepunkt inden for udviklingspolitikken, nemlig klimaforandringer.

“Hvis vi kommer op på at bruge samme niveau af bistanden på flygtninge som i 2015, betyder det, at indsatsen inden for klimatilpasning og klimareduktion vil blive begrænset, medmindre man tager penge fra andre kasser end udviklingsbistanden,” siger han.

Hos Anne Mette Kjær på Aarhus Universitet lyder meldingen, at man generelt har haft et større fokus på den humanitære bistand de seneste år, som omfatter kriser og konflikter.

“Hvis man skal finde en stor del af finansieringen til de her flygtninge inden for udviklingsbistanden, vil jeg frygte, at det går udover den langsigtede bistand, som i forvejen har haft det lidt hårdt.”

Vælger man at bruge en god bid af udviklingsbistanden på ukrainske flygtninge, kan det ifølge udviklingseksperten påvirke balancen mellem den langsigtede og den humanitære bistand.

Her forklarer hun, at det er vigtigt at huske den langsigtede bistand, da man herigennem har mulighed for at hjælpe folk ud af fattigdom i samarbejde med landets institutioner og etablere længerevarende, stabile samarbejder.

“Jeg er lidt bange for, at man smider babyen ud med badevandet ved at sylte den langsigtede udviklingsbistand. Den får man nemlig en masse gode indsigter fra, der kan understøtte den humanitære bistand.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Engberg-Pedersen

Forskningsleder og Seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier
ph.d. (Copenhagen Business School 1998), cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 1991)

Anne Mette Kjær

Professor, Institut for Statskundskab, formand, Udviklingspolitisk Råd
cand.scient.pol, Ph.D

Anne Sophie Callesen

Kommende politisk chefkonsulent, Danske HF & VUC (1/1-23), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)