Placeholder image
Ifølge de foreløbige tal fra Udenrigsministeriet gik 16,02 procent af den danske udviklingsbistand i 2018 til Afrika.  Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Ritzau Scanpix

Igen i 2018 faldt niveauet for dansk ulandshjælp.

Dermed skal man nu næsten 40 år tilbage for i 1979 at finde et år, hvor Danmark gav en mindre del af vores samlede velstand til humanitære kriser og fattigdomsbekæmpelse i verden.

Det viser Altingets beregninger.

I 2018 gav Danmark i alt 16,3 milliarder kroner i udviklingsbistand, hvilket svarer til 0,72 procent af bruttonationalindkomsten (BNI).

Fakta
Sådan har vi gjort 
Altinget har lavet beregningen på baggrund af Udenrigsministeriets foreløbige tal for udviklingsbistand givet i 2018 og Finansministeriets foreløbige udregning af det danske BNI for 2018. Derfra har vi udregnet, hvor stor en procentdel udviklingsbistanden udgør af den samlede BNI.  

Og for bare fire år siden i 2015 lå niveauet på cirka 0,85 procent, indtil den nyvalgte borgerlige regering trådte hårdt på bremsen og skar milliarder af udviklingsbistanden.

"Det er markant, set i forhold til at vi tidligere har ligget oppe på 1 procent, samtidig med at vi dengang langt fra var så rige, per indbygger, som vi er i dag. Tilbage i 1990'erne havde vi meget højere ambitioner," siger Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker i udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). 

Det er markant, set i forhold til at vi tidligere har ligget oppe på 1 procent, samtidig med at vi dengang var halvt så rige per indbygger, som vi er i dag. Tilbage i 1990'erne havde vi meget højere ambitioner.

Lars Engberg-Pedersen, Seniorforsker i udvikling ved DIIS

Netop 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst er det minimumsniveau, som medlemmerne af OECD er blevet enige om, at man bør give årligt til verdens fattigste lande.

Artiklen fortsætter under grafen.

Støttepartier vil hæve bistanden
Både regeringens støttepartier og Alternativet mener, at den danske udviklingsbistand på sigt skal op på en procent af BNI, og flere af partierne lægger op til, at der allerede ved dette års finanslov skal ske en stigning.

Hos Enhedslisten forklarer udviklingsordfører Christian Juhl, at det er hans klare forventning, at udviklingsbistanden skal stige, når finanslovsforhandlingerne er afsluttet.  

"Vi skal samtidig have en plan for, hvordan vi får den til at stige til en procent af BNI. Jeg tør ikke sige, hvor langt vi kommer med procenterne til finansloven, men retningen skal være rigtig," siger han.    

Regeringen vil fastholde
Spørger man udviklingsminister Rasmus Prehn (S) kan Danmark være stolt af sit bidrag. 

"Det er regeringens ambition at fastholde de 0,7 procent. Der er fem lande, som lever op til FN's målsætning om at give 0,7 procent af BNI, og vi vil blive i den superliga," siger han til Altinget og fortsætter: 

"Det er værd at have for øje, at der kan være en forskel på den politiske retorik, og hvad partierne rent faktisk melder ind i de konkrete forhandlinger, når vi skal have råd til minimumsnormeringer, styrke sundhedssektoren og sænke tilbagetrækningsalderen. Set i det lys kan det blive svært at øge procentsatsen ved første finanslov. Men det må komme an på forhandlingerne." 

Læs hele artiklen på Altinget Udvikling, hvor du får flere kommentarer fra ministeren og støttepartierne samt endnu mere baggrund.  

*Tidligere fremgik det af artiklen, at Lars Engberg-Pedersen sagde, at vi i 90'erne var halvt så rige, så vi er i dag. Det er forkert. Derfor er citatet rettet. Artiklen er rettet 5. september. 11.52. Altinget beklager fejlen.   

Omtalte personer

Rasmus Prehn

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (S), fhv. minister for udviklingssamarbejde
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2002)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser