Danske Gymnasier om regeringsgrundlag: Kontraproduktivt og risikabelt at nægte unge adgang til gymnasiet

Danmark har fået en ny regering, og den glæder vi os til at samarbejde med.

Ser man på regeringsgrundlaget, er et af de væsentligste punkter – set med vores briller – en styrkelse af erhvervsuddannelserne og en omfordeling af elever fra gymnasier til erhvervsskoler.

Der er ingen tvivl om, at det er fornuftigt at styrke erhvervsuddannelserne. Hvis flere elever skal have lyst til at gå der, er det vigtigt, at erhvervsskolerne fremstår attraktive og tidssvarende med gode lærere, velfungerende værktøj og moderne undervisningsfaciliteter. Og skal man tro lærlingeoprøret, ja, så kan den opgradering kun gå for langsomt.

Uddannelse er og bliver en guldrandet investering for både den enkelte og for samfundet, så derfor hilser Danske Gymnasier selvfølgelig beslutningen om en tiltrængt opgradering af erhvervsuddannelserne velkommen.

Interessen skal vækkes

Men når det er sagt, så tror jeg ikke, at der kommer noget positivt ud af at tvinge elever, der drømmer om at gå på gymnasiet, ind på en erhvervsuddannelse. Vi skal i stedet lytte til eleverne og tænke kreativt, hvis vi skal have flere til at færdiggøre en erhvervsuddannelse.

Fremadrettet kan vi også tænke meget mere i samarbejder på tværs, hvor unge på forskellige ungdomsuddannelser finder ud af, at de kan bruge hinanden og sammen kan nå endnu længere end summen af deres respektive indsatser

Henerik Nevers
Formand, Danske Gymnasier

Det er ikke nok at sige, at hvis man vil arbejde for den grønne omstilling, så skal man tage en EUD (erhvervsuddannelse). Det har været sagt i årevis, og de unge ved godt, at den grønne omstilling bæres af mange flere end tømreren, der bygger bæredygtige huse eller elektrikeren, der sætter vindmøller op. De ved, at designeren af nye endnu mere effektive vindmøller, ingeniøren, der beregner broer med mindre betonindhold, og DJØF’eren, der sikrer overholdelse af nye og skærpede regler på klimaområdet spiller en mindst lige så vigtig rolle.

Samtidig ved vi fra undersøgelser, at både erhvervsuddannelser og håndværksmestre har gode erfaringer med studenter, som efterfølgende tager for eksempel en elektrikeruddannelse.

Derfor har Danske Gymnasier også tidligere – i øvrigt sammen med den nyudnævnte børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye – kæmpet for, at det skal være et legitimt valg at tage en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. Det førte til, at Studievalg Danmark fra 2021 har måttet vejlede studenterne mod de erhvervsrettede uddannelser.

Vi er for tiden ved – sammen med Dansk Metal og Dansk Industri – at strikke et forsøg sammen, hvor gymnasieelever får mulighed for at vælge en praksisrettet studieretning inden for tre forskellige områder: Grøn omstilling, digitalt samfund og sundhed & life science. Det er en anden vej til at vække interessen for erhvervsrettede uddannelser hos de unge.

Samarbejde på tværs

Fremadrettet kan vi også tænke meget mere i samarbejder på tværs, hvor unge på forskellige ungdomsuddannelser finder ud af, at de kan bruge hinanden og sammen kan nå endnu længere end summen af deres respektive indsatser. Det er samtidig en god dannelse til den virkelighed, der møder eleverne, når de en gang forlader skolebænken og skal agere ude i samfundet.

Vi har allerede gode erfaringer med campusdannelser i for eksempel Struer og Faaborg, hvor man ved at samle ungdomsuddannelser på samme matrikel kan holde liv i et uddannelses- og ungemiljø, som er attraktivt for alle byens unge – uanset hvilken uddannelse, de går på.