Den danske jurist Kristian Knudsen er ny chef for Europa-Parlamentets formands kabinet.
I denne funktion er han ansvarlig for forberedelsen af møder med Det Europæiske Råd, formandens relationer til andre EU-institutioner og medlemsstater, samt eksterne parter som tænketanke og universiteter.
Det er således en tung post i parlamentets embedsværk, der nu tilfalder den 55-årige dansker.
Kristian Knudsen blev uddannet jurist fra Københavns Universitet i 1987, og har siden 2000 arbejdet i Europa-Parlamentet, senest som generaldirektør i Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne. Forud herfor sad han som direktør for Lovafdelingen, som han kom til efter en årrække som jurist-lingvist ved EU-Domstolen i Luxembourg.
Nu rykker han igen videre, og vil i sit nye embede fungere som en af formand Martin Schulz’ nærmeste embedsmænd.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning





































