Debat

Danske Regioner: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere robust

Mængden af vejledninger fra faglige selskaber, hospitalerne selv og de statslige myndigheder er enorm. I et presset sundhedsvæsen kommer registrering og proceskrav let til at fylde mere, end den sundhedsprofessionelle dømmekraft, skriver Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V).

Fastholdelse – også af ældre medarbejdere –
bliver vigtig i de kommende år, skriver Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V).
Fastholdelse – også af ældre medarbejdere – bliver vigtig i de kommende år, skriver Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V).Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Anders Kühnau Hansen
Stephanie Lose
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har med sit forslag til en sundhedsreform annonceret, at man vil nedsætte en kommission for robusthed i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet skal gøres modstandsdygtigt overfor det pres, som kun bliver værre de kommende år – primært på grund af demografisk udvikling, hvor antallet af ældre med behov for behandling vokser meget og de årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, er små.

I regeringens kommissionsforslag er der nævnt nogle områder, som kommissionsmedlemmerne bør dykke ned i. Vi er i regionerne enige i det meste.

Kommissionen er et vigtigt tiltag. Men hvis ambitionen om at gøre sundhedsvæsenet mere robust, og de grundlæggende udfordringer med kapacitet og personale skal løses, er der brug for at gå bredere til værks.  

Vi skal også se på, om vi har for meget aktivitet på sygehusene og kan frigøre kapacitet. Fra 2009-2018 steg antallet af kontakter til sundhedsvæsenet med 40 procent. Antallet af patienter steg kun med cirka 15 procent. Vi bør se på, om der er ambulante kontroller og indlæggelser på sygehusene, der kan forebygges og reduceres. 

Regionerne sætter allerede fokus på, hvordan vi får mere sundhed for pengene. Vi har oprettet Medicinrådet og Behandlingsrådet til at vurdere, om ny medicin og teknologi er pengene værd, og vi har finansieret projektet Vælg Klogt, hvor læger og patienter sammen peger på det overflødige. 

Vi skal tage stilling til, hvilken kapacitet vi skal have til håndtere pandemier og influenzasæson: Vil vi acceptere pressede perioder, eller skal vi have beredskaber til enhver tænkelig situation?

Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V)
Hhv. formand og næstformand, Danske Regioner

Vi ser også på, hvordan vi kan frigøre sundhedsmedarbejdernes tid uden at gå på kompromis med kvaliteten. For eksempel gennem automatisering af daglige registreringer og ved at hjælpe kommuner og almen praksis med at forebygge indlæggelser. Endelig er vi optaget af at styrke patienternes mulighed for selv at holde øje med kronisk sygdom.

Men der skal sættes yderligere skub i indsatser, der mindsker overbehandling og skaber bedre behandlingsvalg.

Der bør blandt andet ses på de mange krav til procedurer og registreringer, som følges på hospitalerne – og som de færreste har fuldt overblik over. Langt de fleste er udtryk for vigtige faglige standarder og hensynet til patientsikkerheden, men mængden af vejledninger fra faglige selskaber, hospitalerne selv og de statslige myndigheder er enorm.

I et presset sundhedsvæsen, hvor der vogtes nidkært over fejl i behandlingen, kommer registrering og proceskrav let til at fylde mere, end den sundhedsprofessionelle dømme- og handlekraft.

Uden at smide faglige standarder og kvalitetskrav over bord skal vi vurdere dem kritisk i lyset af, at de koster tid og ressourcer, og samtidig anerkende et større rum til sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der skaber værdi for patienten.

Det er desuden et vigtigt redskab til at genskabe noget af den motivation, som går tabt, hvis sundhedsmedarbejdere skal bruge tiden på ekstra dokumentation, som sikrer den enkelte mod klagesager, frem for at prioritere patientkontakten og effektive behandlingstiltag.

En væsentlig del af kapaciteten er selvfølgelig medarbejderne, og de bliver endnu sværere at skaffe i de kommende år. Derfor bliver fastholdelse – også af ældre medarbejdere – vigtigt.

Vi må se på, hvordan vi skaber incitamenter for pensionerede læger og sygeplejersker – og holde på dem, der er på vej på pension.

Vi ser også potentiale i udenlandske sundhedsfaglige medarbejdere. Læger venter i dag ofte mere end fire år på dansk autorisation. Autorisationsreglerne er forudsætningen for at arbejde i det danske sundhedsvæsen som sundhedsfaglig. Løsningen er derfor ikke at se stort på reglerne, men der skal skabes en hurtigere godkendelsesproces.

Afbureaukratisering og bedre brug af administrative kompetencer

I regionerne er vi optaget af, at vores medarbejdere ikke bruger tid på registreringer og arbejdsgange, der ikke skaber værdi. Det kan man gøre på flere måder. 

Vi kan bruge teknologi til at automatisere tunge administrative arbejdsgange og til at lette det kliniske arbejde. 

Der skal sættes yderligere skub i indsatser, der mindsker overbehandling og skaber bedre behandlingsvalg.

Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V)
Hhv. formand og næstformand, Danske Regioner

I Region Hovedstaden hjælper kunstig intelligens med at vurdere røntgenbilleder, der bliver taget i forbindelse med brystkræftscreeninger, og alle regioner indfører i disse år ”softwarerobotter”, som automatiserer noget af registreringsarbejdet.

Administrative medarbejdere skal løse opgaver, der giver sundhedsfaglige medarbejdere mere tid til sundhedsfaglige opgaver. Og vi er i fuld gang med at rekruttere medarbejdere med andre kompetencer til at aflaste de sundhedsprofessionelle.

Forholdene i andre sektorer har også konsekvenser for den hårdt pressede psykiatri. For eksempel påviste Rigsrevisionen i 2021, at patienter i retspsykiatrien er indlagt i al for lang tid på grund af unødigt lange sagsbehandlingstider hos Statsadvokaten, og fordi der ikke er egnede tilbud om bolig eller social støtte i kommunerne.

Hvis ikke vi styrker den kommunale socialpsykiatri, bostederne og tilbud til unge i mental mistrivsel, vil vi fortsat have mange ’svingdørspatienter’ mellem kommunen og hospitalet. Og vi vil se et stigende antal unge i behandlingspsykiatrien, burde være hjulpet, før de blev så syge, at behandling i psykiatrien var eneste vej.

Forebyggelse og innovation

Forebyggelse af sygdom og indlæggelser er i det hele taget afgørende for et robust sundhedsvæsen, som ikke drukner i patienter, som kunne være hjulpet tidligere. Det gælder også i ældreplejen og hos mange med kronisk sygdom og multisygdom. Det er noget af det, som vi gerne vil gøre bedre sammen med kommunerne og almen praksis, når Folketinget er blevet enige om rammerne i en sundhedsreform. Men det kræver investeringer.

Der er behov for investeringer i innovative teknologier, der kan styrke forebyggelse af sygdom og indlæggelser uden for hospitalerne. Der skal investeres nu, og vi skal gøre det på en måde, hvor vi ikke kun udvikler nye og bedre behandlinger, men også frigør tid, så vi kan følge med, når flere får behov for behandling i kommende år.

Vi foreslår en fond – gerne med både offentlig og privat kapital – der aktivt skal arbejde sammen med forskergrupper, innovative virksomheder og hospitaler på løsninger, der frigiver tid i sundhedsvæsenet. Det skal være en fond med armslængde og ekspertise. Den skal satse stort og kunne operere med høj risiko.

Arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse

Vi har en unik, meningsfuld og tydeligt værdiskabende opgave i sundhedsvæsenet. Men vi ved, at nogle medarbejdere har fravalgt sundhedsvæsenet som arbejdsplads, fordi de føler sig pressede og savner et arbejdsmiljø, hvor de bedre kan udfolde deres faglighed.

Det kan være svært at få arbejds- og privatlivet til at hænge sammen på en døgnåben arbejdsplads, men det er et vilkår for hospitalsvæsenet. Derfor vil vi i regionerne sikre en mere fair fordeling af vagtbelastningen, så eksempelvis unge og nyansatte ikke får alle natte- og weekendvagter, og at man føler sig hørt i vagtplanlægningen.

Det handler om ledelse, dialog og kultur. Og vi har brug for dialog med de ansatte og deres organisationer om netop det.

Der er også brug for, at vi igennem uddannelsen forbereder kommende medarbejdere i sundhedsvæsenet til de arbejdsopgaver, de skal være med til at løse. Vi skal have meget tættere samspil med professionshøjskolerne og andre uddannelsessteder om uddannelsernes indhold og forløb, så overgangen til arbejdslivet bliver bedre og tryggere.

Hospitalerne er store uddannelsesinstitutioner, men bliver ikke anerkendt for rollen – hverken økonomisk eller når det gælder indflydelse på uddannelserne.

Et robust sundhedsvæsen skal gå på flere ben. I regionerne er arbejdet godt i gang, men der er ting, vi ikke kan ændre på selv, og hvor der derfor er behov for samarbejde med staten, organisationerne, uddannelserne og andre aktører. En kommission kan ikke gabe over alt, vi har nævnt her. Det er vigtigere, at den arbejder hurtigt på at skabe færre barrierer, færre faggrænser og færre proces- og registreringskrav, så vi kan komme i gang med at fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Derfor er vores budskab, at vi ikke skal pantsætte al handlekraft i en kommission, men at vi sammen tager fat på spørgsmålene om kapaciteten og robustheden i et helhedsperspektiv. Vi håber, at alle i og omkring sundhedsvæsenet vil være med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Anders Kühnau Hansen

Formand, Danske Regioner, regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, medlem, Kattegatkomitéen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

0:000:00