
Kira Marie Peter-Hansen (SF, De Grønne) har sikret sig posten som koordinator i Europa-Parlamentets økonomiudvalg.
Koordinatorposter i parlamentets udvalg tilsvarer at være ordfører for et parti, og koordinatoren er den politiker, der lægger linjen i udvalget for hele sin gruppe.
Jeg glæder mig til at sikre, at Europas grønne politikere står sammen om at kæmpe for en økonomi, der passer på planeten.
Kira Marie Peter-Hansen
Medlem af Europa-Parlamentet, SF
I Kira Marie Peter-Hansens tilfælde er det gruppen 'De Grønne'.
“Jeg er stolt af at lande så vigtig en post, og jeg glæder mig til at sikre, at Europas grønne politikere står sammen om at kæmpe for en økonomi, der passer på planeten og sætter mennesker før multinationale giganters profit,” udtaler Kira Marie Peter-Hansen i en pressemeddelelse.
Med sin nye post har Kira Marie Peter-Hansen indtaget en ny rolle i økonomiudvalget, hvor hun sad som menigt medlem i sidste valgperiode.
Og hun har allerede fastlagt sine politiske mærkesager, hun vil arbejde for i parlamentets femtestørste udvalg:
“Vi skal forhindre hvidvaskning og styrke vores sanktionsregime, sikre en stabil og sikker finanssektor med høje standarder for forbrugerbeskyttelse, fremme grønne og sociale investeringer og sikre en stærk og velstående økonomi, der arbejder for borgerne, virksomhederne og planeten," lyder det.
Kira Marie Peter-Hansen er også medlem i underudvalget for skattepolitik, hvor hun er chefforhandler på direktivet om transferpricing.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Enhedslisten vil have åbenhed om aftaler efter stemmehandel mellem S og Alternativet: "Det skylder man vælgerne"





















































