Næsten hver anden dansker støtter statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) mål om, at danske skoleelever skal blive i top fem i PISA-undersøgelserne i 2020.

Det viser en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget | Uddannelse.

Men samtidig viser målingen også, at der samlet set er et flertel, der enten er imod eller i tvivl om, at folkeskolen skal målrettes mod topplaceringer i PISA-testene.

Det konkrete vil komme senere
Venstres uddannelsesordfører Anne-Mette Winther Christiansen tolker dog målingen som en opbakning til målsætningen.

"Det er flot, at der allerede er 43 procent, der er parat til at bakke op om målsætningen. Vi har sat målet på de rent faglige områder, fordi en lidt fastere hånd er på sin plads. Men jeg kan også godt forstå, at så mange tvivler, for de har ikke fået svar på, hvordan vi vil nå målet. Men i løbet af foråret, hvor statsministeren skal snakke med parterne på området, vil det forme sig i mere konkrete tiltag," siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Lars Løkke Rasmussen skal i løbet af januar mødes med folkeskolens parter for at få inspiration til fremtidens folkeskole, og i løbe af foråret - med slut cirka juni - vil regeringens vækstforum slutte forløbet af med en række anbefalinger.

Jeg har lyst til at sige, at 2010 er ikke kun året, hvor vi ryster posen, men måske laver grundlæggende om på, hvordan vi tilrettelægger undervisningen.

Anne-Mette Winther Christiansen
Venstres uddannelsesordfører

Uambitiøst og snævert
Målsætningen er dog blevet kritiseret for at være for snævert fokuseret på de rent boglige fag, mens de kreative og innovative aspekter ikke i sig selv er et mål. Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, siger:

"Jeg kan godt forstå, at så mange tvivler på målsætningen, for mens Anders Fogh sagde, at folkeskolen skulle være verdens bedste, er ambitionen nu sat ned til kun at være fire fag. Det er jo uambitiøst og snævert, for hvad med resten af fagene," siger Christine Antorini.

Men det er forkert, siger Venstres ordfører. Og hun er parat til at strække sig langt for at komme kritikerne i møde. Så længe det ikke går ud over fagligheden.

"Jeg har lyst til at sige, at 2010 er ikke kun året, hvor vi ryster posen, men måske laver grundlæggende om på, hvordan vi tilrettelægger undervisningen. Jeg er ikke sikker på, at skoleskemaet i skolen i dag er det mest befriende og lette at arbejde med," siger hun og peger straks på profilskolerne som et eksempel på skoler med succes.

Villig til at ændre radikalt
"Profilskolerne har været dygtige til at skabe fokus på de kreative sider af børnene, men de er nødt til at gå på kompromis med opbygningen af hverdagen, fordi skoleskemaet er for fastlåst på 45 minutter. Vi skal være åbne over for andre metoder, og jeg vil gerne have innovation mere ind i undervisningen og lagt det kreative ind i flere af vores fag. Selvfølgelig er vi nødt til at have et solidt fundament rent fagligt, men vi bygger jo vores skoleskema op på samme måde som for 50 år siden, og det er jeg villig til at ville ændre," siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Hun peger på, at der skal være plads til mere holddeling, plads til et mere opbrudt skema, så man eksempelvis har hjemkundskab en hel dag, og desuden skal SFO'en spille en langt større rolle i dag.

Kan skolerne ikke bare gøre det i dag allerede?

"Jo, men for mange især små skoler er det en stor udfordring, og jeg vil gerne løsne båndet så meget som muligt. Når vi er enige om målet, og når vi har de nationale test til at tjekke, hvordan det går, er det bedre, at skolerne selv frit kan løse opgaven. Vi skal give slip uden at give køb på fagligheden," siger hun.