maaling
(Foto: Altinget.dk/Google)

Danskerne er jævnt utilfredse med sundhedsvæsenet

14. november 2013 kl. 7:47
MÅLING: Hver anden vælger vurderer, at sundhedsvæsenet er blevet dårligere i deres region. Det går fremad, insisterer bundskraberen Region Sjælland.
| Flere
Sundhedsvæsenet er blevet dårligere i løbet af de seneste fire år.

Sådan oplever hver anden vælger det i hvert fald, viser en ny meningsmåling, A&B Analyse har lavet for Altinget.dk.

Hver fjerde vælger vurderer omvendt, at sundhedsvæsenet i vedkommendes region er blevet bedre, mens den sidste fjerdedel af vælgerne er i tvivl.

Helt grelt står det til i Region Sjælland, hvor hele 57,1 procent oplever, at sundhedsvæsenet bliver dårligere, mens kun 14,5 procent siger, at de har oplevet en forbedring i løbet af de seneste fire år.

Regionrådsformand i Region Sjælland Steen Bach Nielsen fra Socialdemokraterne siger, at vælgernes oplevelser hænger dårligt sammen med virkeligheden.

"Statistikken viser, at dødeligheden på vores sygehuse falder, og færre patienter får liggesår eller bliver smittet under indlæggelse. Så vi har fået en bedre kvalitet," siger Steen Bach Nielsen til Altinget.dk.

Den udlægning er sundhedsøkonom Jes Søgaard umiddelbart enig i. Som han fortalte Altinget.dk tidligere på året:

"Det er indiskutabelt, at sundhedsvæsnet er blevet markant bedre de seneste fem-ti år. Selv om man kun ser på de seneste år, så sker der løbende forbedringer i sundhedsvæsnet, omend det nok er på en mindre skala."

Enkeltsager fylder
Steen Bach Nielsen har svært ved at forstå, at vælgerne i hans region er utilfredse.

"Det er svært at vide, hvorfor folk tænker sådan. Men man må sige, at negative enkeltsager fylder rigtig meget i medierne."

En undersøgelse, Voxmeter for nyligt lavede for Ritzau, viser, at kun otte procent af vælgerne i Region Sjælland ved, at deres regionsrådsformand hedder Steen Bach Nielsen. Men regionsrådsformanden mener ikke, at man på baggrund af de to meningsmålinger kan konkludere, at han og regionen kommunikerer for dårligt.

"Man kan ikke sige, at vi kommunikerer for dårligt. Medierne vælger de historier, de gør. Det kan vi ikke gøre noget ved," siger Steen Bach Nielsen

Han mener, at den lave kendskabsgrad skyldes, at han kun har været regionsrådsformand i fire år, og så fremhæver han regionens geografi som en årsag til, at vælgerne i netop hans region er særligt utilfredse.

"I modsætning til andre regioner har Region Sjælland ingen naturlig hovedstad. Til gengæld har vi fem store byer, der alle sammen har kæmpet om at få det nye universitetssygehus, der skal bygges. Det har været en hård kamp, som har gjort mange mennesker vrede, og det er noget, der har smittet af på hele debatten om sundhedsvæsenet i regionen," siger Steen Bach Nielsen.

Det er et problem
At befolkningen har så dårligt et indtryk af udviklingen i sundhedsvæsenet er et problem, vurderer flere eksperter.

"Sundhedsvæsenet har et imageproblem. Det, mener jeg, især skyldes konstruktionen. Sundhedsvæsenet er sammensat af en lang række private, offentlige og halv-offentlige aktører. Det betyder, at ‘sundhedsvæsenet' er en oplagt skurk, som ingen tager naturligt i forsvar," siger lektor på CBS Mads Mordhorst, der arbejder med branding i forhold til offentlige og private organisationer og fortællingernes betydning i samfundet.

Han mener desuden, at centraliseringen og det, at man i dag har bragt patienten i centrum, kan have en betydning.

"Tidligere var lægen helten, der reddede borgerne. I dag er patienten selv helten, og det forstærker forventningerne," siger Mads Mordhorst, der mener, at den negative opfattelse af sundhedsvæsenet faktisk kan have visse fordele.

"Det kan give et større rum til innovation og forandring. Det er langt sværere at få lov til at lave nødvendige forandringer ved noget, der er populært," siger Mads Mordhorst.

Det er politikernes skyld
Kresten Schultz Jørgensen, der er direktør for rådgivningsfirmaet Lead Agency, mener, at befolkningens negative syn på sundhedsvæsenet skyldes, at politikerne blander sig.

"Når et område bliver genstand for mediernes opmærksomhed og politisk diskussion, får folk et dårligere indtryk af det. Sådan er det bare," siger Kresten Schultz Jørgensen.

Han mener, at politikerne i højere grad burde blande sig udenom.

"Det er absurd, at politikerne hele tiden skal diskutere sundhedsvæsenet, som de ikke har forstand på. Området burde afdemokratiseres og overlades til læger, sygeplejersker og for den sags skyld djøfere, der ved noget om området," siger Kresten Schultz Jørgensen og fortsætter.

"Det er et kæmpe problem, at folk har så negativt et syn på sundhedsvæsenet."

Både Kresten Schultz Jørgensen og Mads Mordhorst vurderer dog, at resultatet af Altinget.dks meningsmåling nok var blevet mindre negativt, hvis spørgsmålet var blevet formuleret på en anden måde.

"Spørger man folk, hvad de synes om sundhedsvæsenet, så synes de ikke ret godt om det. Havde man spurgt mere specifikt på eksempelvis sygehuse eller praktiserende læger, havde billedet nok været mere positivt," siger Mads Mordhorst.

Kresten Schultz Jørgensen uddyber:

"Folk kan godt lide den lokale grønthandler, men de kan ikke lide ‘indvandrere'. De kan godt lide den lokale folkeskole, men de kan ikke lide ‘folkeskolen'. Og de kan godt lide deres egen familielæge, selv om de synes dårligt om ‘sundhedsvæsenet'."

Dokumentaion

Om målingen
A&B Analyse har spurgt 1.147 danskere i perioden 31. oktober til 5. november.

Tallene for de enkelte regioner er behæftet med en vis usikkerhed. Det gælder særligt Region Nordjylland, hvor der har været relativt få respondenter.

Sådan har vi spurgt:

Hvordan mener du, at udviklingen i sundhedsvæsenet har været de seneste fire år i den region, hvor du bor?

  • Sundhedsvæsenet er blevet bedre i min region
  • Sundhedsvæsenet er blevet dårligere i min region
  • Ved ikke
 
Altinget | Sundhed

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK