Madschristianesbensen
Forfatter, lobbyist og ekstern lektor ved Københavns Universitet, Mads Christian Esbensen, mener, at en klar støtte til et lobby-register mangler i branchens nye principper. (Foto: Informations Forlag)

Danskerne går ind for lobby-register

12. juni 2013 kl. 10:25
LOBBY: Et stort flertal af danskerne bakker op om registrering af lobby-virksomhed. Samtidig møder de nye principper for god lobbyisme fra DI Videnrådgiverne og Public Relations Branchen kritik.
| Flere
Kontakt mellem lobbyister og folketingspolitikere skal registreres og offentliggøres.

Sådan lyder den umiddelbare dom fra danskerne.

I en måling foretaget af A&B Analyse for Månedsmagasinet Altinget | Politik svarer 68,6 procent af danskerne ja til, at kontakt mellem folketingspolitikere og lobbyister skal registreres og være offentlig tilgængelig.

To af de organisationer, som repræsenterer mange af de store lobby-bureauer, DI Videnrådgiverne og Public Relations Branchen i Dansk Erhverv, har netop lanceret et tiltag, som skal sikre åbenhed om lobbyisme.

De to organisationer har tidligere tilkendegivet, at de vil bakke op om registrering, men at det er et politisk spørgsmål.

(Artiklen fortsætter under grafen.) 

 

 

 

 

Kilde: A&B Analyse A/S

 
Medicin-industri bakker op

Lægemiddelindustriforeningen er også tilhænger af registrering. Foreningen, som repræsenterer virksomheder i den danske medicinindustri, har et vidtgående etisk kodeks om lobbyisme.

"Det ligger i tråd med vores kodeks, for man skal bekende sine aktivitieter og stå ved de sager, man taler med politikerne om," siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustiforeningen.

I lægemiddelindustrien er det ikke nyt med etiske retningslinjer for lobbyvirksomhed. Her har et lobbykodeks eksisteret siden 2010. Og der er ifølge Ida Sofie Jensen lagt vægt på, at reglerne skal skabe åbenhed. En sammenligning med de nye principper fra lobbybranchen viser, at lægemiddelindustrien er gået længere.

For i Lifs regelsæt er der også både overvågning og mulighed for sanktioner. Lægemiddelindustrien har et brancheetisk nævn, som kan idømme bøder, give påtale og i øvrigt offentliggøre sagen.

Branchens etiske nævn, ENLI - Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien, har netop behandlet den første sag om en lægemiddelvirksomheds tilkøb af et kommunikationsbureaus lobbyarbejde. Sagen blev afgjort med en påtale til den involverede lægemiddelvirksomhed.

Reglerne er relativt simple og klare.

"Man må ikke give gaver, ekstravagante middage eller på nogen måde give økonomisk støtte til for eksempel valgkamp," siger Ida Sofie Jensen.

Ida Sofie Jensen forklarer, at i forhold til åbenhed om, hvilke interesser man repræsenterer, ligner Lifs lobbykodeks de nye fælles principper for kommunikationsbureauerne. Derudover har Lif besluttet, at Lifs medlemmer skal offentliggøre brug af tredjeparter, som for eksempel PA-bureauer, på virksomhedernes hjemmeside.

Kritisk ekspert
Mads Christian Esbensen er lobbyist, forfatter og underviser i public affairs. Han er kritisk over for de nye prinicpper fra lobbybranchen, netop fordi spørgsmålet om registrering ikke er en del af principperne.

"Det er positivt, at de kommer med noget. For der har ikke været nogen udmeldinger fra branchen, men jeg synes, at det er for lidt og for sent," siger Mads Christian Esbensen.

Han er især skuffet over, at branchen ikke går mere direkte til spørgsmålet om et lobby-register.

"Problemet er en mistillid til branchen, og den mistillid gør, at jeg synes, at man i principperne skulle have skrevet, at branchen støtter en oprettelse af et register. Hvis det kommer, støtter de det, men de vil ikke have det i deres charter," siger Mads Christian Esbensen.

Han peger på en række svagheder i principperne, for eksempel manglende pligt til at oplyse politiske embeder og kandidaturer, mangel på sanktionsmuligheder og en gulerod, som kan lokke virksomheder med i ordningen, for eksempel et lobby-kort.

"Jeg mener ikke, at man ville have undgået en sag som den om Waterfront med de her principper," vurderer Mads Christian Esbensen.

Han understreger, at det er positivt, at der kommer et initiativ fra branchen. Men han ville gerne have haft et mere ambitiøst udspil.

"Det lugter af et kompromis, og det er meget åbent. En række af de største bureauer er heller ikke med i de to organisationer, så det dækker heller ikke hele branchen," siger Mads Christian Esbensen.

Anerkender principper
Lifs koncerndirektør vil dog godt anerkende, at de nye principper fra lobbybranchen selv er et skridt på vejen.

"Der er forskellige trin i denne proces, og da vi har tradition for et uafhængigt brancheetisk nævn, har det været naturligt at lade det etiske nævn overvåge, at lobbykodekset overholdes, for man skal have en institution til at gøre det," siger Ida Sofie Jensen.

Ida Sofie Jensen mener, at det er et fornuftigt initiativ, kommunikationsbranchen har taget. Men det er ikke nok med principperne.

"De skal fortsætte aktiviteten og sikre, at der også kommer en overvågning, for dermed bliver det realiseret. Man kan sige, at hvis man kun havde fartgrænser og aldrig fartkontrol, så bliver de ikke realiseret," siger Ida Sofie Jensen.

Du kan læse mere om lobbyisme i Danmark, EU og i USA i månedsmagasinet Altinget | Politik, som du kan købe her.

Du kan også høre mere om de nye lobbyprincipper, når Altinget.dks chefredaktør Rasmus Nielsen interviewer repræsentanter for branchen i PrimeTimes telt på Folkemødet på Bornholm.
Tid: Torsdag 13.00
Sted: PrimeTimes telt bag Allinge Røgeri

Dokumentaion

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK