Danskerne skal ikke nyde noget af Brexit

BRUXELLES: Briterne har ikke ligefrem fået det til at se attraktivt ud at forlade det europæiske samarbejde. I hvert fald er lysten til at gøre dem kunsten efter dalet betydeligt hos danskerne i det år, der er gået, siden briterne stemte sig ud af EU.

I en ny måling udført for Altinget af Norstat siger 62 procent af danskerne nej til at følge briterne ud af Unionen. Det er 13 procentpoint flere end i juni sidste år, hvor de fik samme spørgsmål.

23 procent vil gerne ud, mod 31 procent sidste år, mens 15 procent er i tvivl.

Kun blandt Dansk Folkepartis og Nye Borgerliges vælgere er der opbakning til at kvitte det europæiske samarbejde. Blandt DF’s vælgere er det dog også lidt færre end sidste år, der føler sig fristet. I juni 2016 var det 62 procent, der ville følge briterne ud. I år er det 57 procent.

Nye Borgerlige blev først opstillingsberettiget til Folketinget i oktober sidste år og er derfor ikke med i 2016-målingen. I år siger 60 procent, at de vil med briterne ud, om end talmaterialet er meget småt for det nye parti.  

Lige omvendt er det med Enhedslistens vælgere. Hvor deres parti har et erklæret mål om at kvitte Unionen, er andelen af partiets vælgere, der siger nej til at følge briterne ud, faktisk et enkelt procentpoint højere end gennemsnittet for den danske befolkning.

Her er der sket en betydelig udvikling siden sidste år. Da sagde 45 procent nej til en dansk udtræden, hvilket nu er vokset til 63 procent.

EL: Vi løber ikke efter vælgerne
Partiets EU-ordfører, Søren Søndergaard, tager den udvikling i stiv arm.

”Nu er det jo ikke sådan, at vi spørger vores vælgere, hvad vi skal mene. De ser på, hvad vi mener, og så afgør de, om de vil stemme på os,” siger han.

EU-ordføreren påpeger, at det ikke ligefrem er overraskende i lyset af et udpræget tumultarisk år i britisk politik.

”Med hele det kaos, der har været omkring den britiske udmeldelse, og den usikkerhed, der er på nuværende tidspunkt, ville det være højst besynderligt andet. Det her skal vurderes, når der er lavet en aftale, og der er faldet ro på,” siger Søren Søndergaard, der også mener, at appetitten på at følge briterne havde været større hos Enhedslistens vælgere, hvis det havde været Labours Jeremy Corbyn ved roret og ikke Konservatives Theresa May.

Ingen kan lide usikkerhed
EU-forsker ved Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker hos tænketanken Kraka, Julie Hassing Nielsen, er enig i, at situationen kunne have været en anden, hvis ikke Brexit havde ledt til kaos og politisk nedsmeltning hos briterne.

”Brexit var jo et stort slag. Og hvis briterne var kommet ud af EU på en fin og hurtig måde, så kunne det godt være, at andre ville være blevet inspireret. Men sådan er det jo ikke gået. I stedet har det skabt en masse usikkerhed, og usikkerhed er aldrig politisk tiltalende”.

EU-skeptiske partier forudsagde ellers i stor stil sidste år, at andre lande nu ville følge efter.

”Mange skrev det ind i en dominoeffekt-teori, hvor man spåede om, at nu ville man få en Dexit og en Frexit og så videre. Men man har set en anderledes udvikling på europæisk plan, hvor folk er rykket lidt mere sammen om det europæiske flag. Det betyder ikke, at der ikke længere er EU-skepsis. Men det er langt mere komplekst billede, end at nu vil alle andre også bare ud,” siger Julie Hassing Nielsen.

Ifølge EU-forskeren betød det noget, at EU-landene formåede at samle handsken op og rykke sammen i kølvandet på briternes beslutning.

”Tonelejet i debatten har ret hurtigt været, at nu skal vi finde ud af at samarbejde. Der skal noget konkret politisk på bordet, og man skal være handlekraftig i stedet for at sætte sig ned og sige ’sikke en mavepuster’. At det så ikke endnu er blevet til så mange konkrete ting, kan man heller ikke forvente. Der er et år meget lidt tid. Men der ligger en optimisme i, at det er den måde, man har reageret på,” siger Julie Hassing Nielsen.