Danskerne vil af med retsforbeholdet

MÅLING: Der er medvind til de, som gerne vil af med retsforbeholdet, viser en ny meningsmåling. Det skaber stor glæde hos europaministeren og Radikale. Vi har stadig en kamp at kæmpe, lyder det fra DF.
Placeholder image
Der er flere danskere, som vil af med retsforbeholdet, end der vil beholde det. Foto: Colourbox
Vælgerne foretrækker en tilvalgsordning frem for det EU-retsforbehold, Danmark har i dag. Det viser en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, der har spurgt 1219 personer til deres holdning til retsforbeholdet.

Ifølge målingen bakker godt 44 procent af vælgerne op om, at retsforbeholdet skal afskaffes og erstattes af en tilvalgsordning, hvor politikerne beholder muligheden for at vælge, hvad Danmark skal deltage i på det retlige område. Modsat ønsker 36 procent at beholde retsforbeholdet, mens små 20 procent ikke ved, hvor de ville sætte deres kryds ved en afstemning.

Og det resultat vækker stor glæde hos europaminister Nicolai Wammen (S), som er udset til at stå i spidsen for den forbeholdsafstemning, regeringen har bebudet i sit regeringsgrundlag for denne valgperiode.

"Jeg er tilfreds med, at der er et flertal, der har den holdning. Meningsmålinger går jo op og ned, men det er jo et udtryk for, at der er opbakning til regeringens ønske om at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning," siger Nicolai Wammen.

Radikale: Konsekvenser er blevet tydelige
Også Radikale ser med stor tilfredshed på målingen, som de mener, hænger sammen med, at problemerne på det retlige område er kommet mere på dagsordenen under det danske formandskab.

Fakta
Retsforbeholdet handler bl.a. om fælles regler for asyl, indvandring og civilret, f.eks. EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager, som går på tværs af landegrænser. Danmarks deltagelse i retssamarbejdet afhænger af, hvilket grundlag beslutningerne træffes på:

1. På mellemstatsligt grundlag deltager Danmark fuldt ud. Beslutningerne forpligter staten, men får først gyldighed i Danmark, når Folketinget har vedtaget det som lov

2. På overstatsligt grundlag deltager Danmark ikke. Beslutningerne her har direkte retsvirkning i medlemslandene


Kilde: EU-Oplysningen

"De konkrete sager på justitsministerens område er med til, at vi er begyndt at se mere på, hvad indholdet i retspolitikken i EU er. Og her er det tydeligt, at konsekvenserne ved at stå udenfor bliver større og større, for der sker mere og mere på europæisk plan," siger Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Flere ser problemerne
Hun peger på, at det er blevet tydeligere på en række områder, at der er store fordele ved at være fælles om at løse problemerne i Europa:
Terrorbekæmpelse, bekæmpelse af handel med mennesker, udveksling af oplysninger, som kan bekæmpe kriminalitet, men også civilretligesager, hvor skilsmissepar kan få ordnet deres forhold på en ordentlig måde, selvom de kommer fra hver deres land, og der er børn involveret.

Problemet med tilvalgsordningen er, at når man først har sagt ja, så hænger man på den. Det vil sige, at hvis der nu er et flertal i Folketinget på et tidspunkt, som vil følge udlændingepolitikken, som føres i EU, så kan vi ikke senere ændre det igen i Folketinget.

Pia Adelsteen, EU-ordfører, (DF)

"Det er gode eksempler på, at her kan EU-samarbejdet være en rigtig god hjælp og en smart måde at løse disse problemer på. Og det, tror jeg, flere er blevet opmærksomme på," siger Sofie Carsten Nielsen.

DF: Der skal kæmpes
Målingen vækker ikke samme begejstring hos Dansk Folkeparti. Partiet vil kæmpe for, at forbeholdet bliver bevaret - ellers ender det med, at EU kommer til at bestemme dansk udlændingepolitik, frygter partiet.

"Problemet med tilvalgsordningen er, at når man først har sagt ja, så hænger man på den. Det vil sige, at hvis der nu er et flertal i Folketinget på et tidspunkt, som vil følge udlændingepolitikken, som føres i EU, så kan vi ikke senere ændre det igen i Folketinget," siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen.

Men kan danskernes opbakning ikke skyldes, at de er enige med Anders Fogh Rasmussen (V) og siden denne regering i, at tilvalgsordningen netop gør, at vi ikke afgiver udlændingepolitikken til EU?

"Jo, det kan godt være. Men man skal bare stadig være opmærksom på, at når man først har sagt ja, så kan man ikke senere ændre på det og træde ud igen. Det, synes jeg, nogle gange mangler i debatten om retsforbeholdet, for den handler ofte om politisamarbejdet - og der er vi alle sammen jo enige om, at det er godt med samarbejde," siger Pia Adelsteen.

Hun forsikrer dog, at Dansk Folkeparti ikke har opgivet at få overbevist de mange tvivlere, inden afstemningen kommer.

"Der er noget at arbejde med. Vi skal ud og markere tydeligere, at retsforbeholdet skal beholdes. Og så er jeg ikke i tvivl om, at når der begynder at blive talt om en EU-forbeholdsafstemning, så vil vi også sætte noget større i værk," siger Pia Adelsteen.

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Sofie Carsten Nielsen

Politisk leder (R), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Pia Adelsteen

Fhv. MF (DF), formand, Miljø- og Fødevareudvalget
butiksassistent (Bilka i Ishøj 1986)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser