Danskerne vil ikke finansiere EU-lån til Portugal

MENINGSMÅLING: Et flertal af vælgerne ønsker ikke, Danmark skal være med til at finansiere et EU-lån til Portugal. Eksperter forklarer det med en stigende nordisk skepsis over for EU's hjælpepakker.
Morten Øyen

Mange har den opfattelse, at Portugal og andre lande i lignende situation har levet over evne, og derfor ikke ser nogen grund til, at det skal støttes med et lån.

Johannes Andersen
Lektor i statskundskab på Aalborg Universitet
Fakta
Sådan har vi spurgt

Portugal har ansøgt om finansiel støtte fra EU's krisefond til at rette op på landets økonomiske krise. Mener du, Danmark skal være med til at finansiere lånet?

Ja: 32,2 pct.
Nej: 51 pct.
Ved ikke: 16,8 pct.

Om undersøgelsen
Meningsmålingen er foretaget på nettet af A&B Analyse for Altinget.dk på basis af 1.358 repræsentativt udvalgte svarpersoner i perioden fra 14. april til 19. april 2011.

Kilde: A&B Analyse for Altinget.dk
Skal Danmark være med til at finansiere lån, som skal hjælpe Portugal ud af dets økonomiske krise?

Ikke hvis det står til et flertal af de danske vælgere. De mener nemlig ikke, at Danmark skal være med til at finansiere en EU-hjælpepakke til Portugal, sådan som det tidligere er sket til både Grækenland og Irland. 51 procent af vælgerne er imod dansk bidrag til et lån til Portugal, mens 32 procent er for.

Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget | EU.

Nordisk skepsis
Og det er ikke overraskende, lyder det fra eksperter.

"Der er en forestilling om i Nordeuropa, at de sydlige lande gerne vil have alle velfærdsydelserne, men ikke vil gøre det, som skal til for at have råd til dem. Det er derfor ikke en overraskende måling. Vi ser den samme tendens i andre nordiske lande som Tyskland og Finland, hvor det også har haft indflydelse på det seneste valg," siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Og han bakkes op af Johannes Andersen, lektor i statskundskab på Aalborg Universitet.

"Mange har den opfattelse, at Portugal og andre lande i lignende situationer har levet over evne, og derfor ikke ser nogen grund til, at det skal støttes med et lån. Hertil er ca. en fjerdedel af befolkningen generelt EU-skeptiske, som alene fordi det er et EU-engagement ikke ønsker, at man går videre ind i det," siger Johannes Andersen.

Unge mere positive
Ser man på målingens undertal er unge mellem 18 og 34 år markant mere positive over for et lån end deres ældre medborgere. Mens kun 33 procent af de unge er imod en hjælpepakke, er næsten 58 procent af vælgerne mellem 50 og 64 år imod.

"Vi har en 68'er-generation, som har fået modstanden mod EU ind som en del af deres identitet og engagement. Imens har de unge et meget mere pragmatisk forhold til EU. De er mere globalt orienterede, og de har ikke den modstandslogik, som mange af de som er vokset op med Den Kolde Krig og modstand mod markedet," siger Johannes Andersen.

Lån til Portugal ikke i fare
Befolkningernes skepsis over for lån til de kriseramte lande har gjort indtryk på politikerne, som allerede har indrettet sig efter det.

"Når man ser på formuleringerne, så vil politikerne forsvare et lån med pragmatiske argumenter, om at det er nødvendigt i denne konkrete situation. Ude er al tale om store idealer for det europæiske fællesskab, og i stedet fokuseres udelukkende på en pragmatisk økonomisk logik, som kræver, at det er nødvendigt at støtte op. Sådan har bevægelsen været hos regeringspartiet Venstre de seneste år, og samme logik vil man også se hos en eventuel anden regering, hvor SF indgår," siger Johannes Andersen.

Heller ikke Peter Nedergaard forventer den folkelige modstand vil få konsekvenser for et lån til Portugal.

"Flertallet i Folketinget vil stadig give den her lånegaranti, og det er efter alt at dømme penge, man får igen, da det jo er et lån. Så jeg tror stadig, man vil gå med på den. Og man vil simpelthen gøre det af egeninteresse - der er nogle interesser i fra vores side at få dem reddet ud af suppedasen: hvis Portugal og Grækenland går ned, så rammer det ikke kun de to lande, men hele den økonomiske stabilitet i Europa. Den økonomiske rationalitet vil tilsige, at man går ind og støtter dem. Ikke for sine blå øjnes skyld, men helt i egeninteresse," siger Peter Nedergaard.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Nedergaard

Professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, forfatter & debattør
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1985), ph.d. (Aarhus Uni. 1990)

Johannes Andersen

Lektor emeritus
cand.mag. i samfundsfag og nordisk sprog og litteratur (Aarhus Uni. 1978)

0:000:00