De er rygende uenige om antallet af læger og sygeplejersker på danske hospitaler – men de har alle ret

TJEKDET: Danske hospitaler vrimler med tusindvis af nyansatte læger og sygeplejersker, siger Lars Løkke Rasmussen. Nej, der er fyret sygeplejersker de seneste år, siger Mette Frederiksen. Der er kun ansat fire nye i alt på de danske hospitaler, lyder det fra Pernille Skipper. Og faktisk har de alle tre ret.

Torsdag var antallet af læger og sygeplejesker på landets hospitaler til debat under Folketingets åbningsdebat.
Torsdag var antallet af læger og sygeplejesker på landets hospitaler til debat under Folketingets åbningsdebat.Foto: Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Denne artikel er skrevet af Andreas Rasmussen fra Tjekdet-redaktionen, som er Mandag Morgens faktatjekside.

"5.800 flere læger. 5.900 flere sygeplejersker."

Tallene stammer fra statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale ved Folketingets åbning tirsdag, hvor de blev brugt som udtryk for, at sundhedsvæsnet er gevaldigt forbedret de seneste 17 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten i hovedparten af perioden.  

Til Folketingets åbningsdebat torsdag var det så blevet Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksens, tur til at sætte tal på udviklingen i sundhedsvæsnet de senere år.  

Statsministerens omgang med sundhedsstatistikken er lemfældig, lød det fra Mette Frederiksen, der pointerede, at der i de seneste tre år er "ansat nul ekstra sygeplejersker. Til gengæld er der blevet fyret én hver eneste søndag undtagen i skolernes ferieuger." 

Lidt senere i debatten torsdag ville Pernille Skipper, der er politisk ordfører for Enhedslisten, også give sit bud på en læsning af statistikken over ansatte på offentlige, danske hospitaler. 

"Når man samler det, så er der kommet fire ekstra ansatte i alt. Ikke på ét sygehus, men på alle i hele landet," sagde Pernille Skipper. 

Udlægningerne bliver brugt i en genopblusset politisk strid om sundhedsvæsnet, der fyldte meget i torsdagens åbningsdebat. Men selvom de tre politikeres udlægninger af udviklingen i antallet af ansatte på danske hospitaler lyder modstridende, så er de faktisk gode nok alle tre. 

Der er nemlig kommet både flere og færre sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale i det hele taget. Det kommer bare an på, hvilke perioder man kigger på. 

Både flere og færre sygeplejersker 
Lars Løkke Rasmussen og Venstre har ved flere lejligheder nævnt, at de flere ansatte læger og sygeplejersker svarer til, at der er blevet ansat en læge og en sygeplejerske mere hver eneste dag siden 2001 - undtagen om søndagen. 

Og det er i runde tal rigtigt nok. I 2001 var der nemlig ansat 10.824 læger og 29.660 sygeplejersker gjort op i fuldtidsbeskæftigede. I 2017 var antallet af ansatte steget til 16.614 og 35.586 – altså en stigning på henholdsvis 5.790 læger og 5.926 sygeplejersker. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Løn- og Beskæftigelsesregisteret og Sundhedsdatastyrelsen. 

Tæller man dagene fra 2001 til 2017 viser det sig, at statsministerens regnestykke er korrekt. Så følger man hans tankegang, kan der i princippet godt være ansat både en læge og en sygeplejerske hver dag i perioden – undtagen søndage. 

Vender vi så blikket mod Mette Frederiksens regnestykke, så skulle vi kunne se, at der var færre sygeplejersker ansat på danske hospitaler i 2017 end tre år tidligere. Hun mener, at der er fyret en sygeplejerske hver eneste søndag i tre år – altså bortset fra de søndage, der ligger i skolernes ferier. Det skulle betyde, at der er røget 120 fuldtidsansatte sygeplejersker siden 2014. 

I den samme statistik over ansættelser på danske hospitaler fremgår det da også, at antallet af sygeplejersker er dykket med 145 fuldtidsansættelser fra 2014 til 2017. Så Mette Frederiksens udlægning er sådan set også rigtig – i runde tal. 

Fire ansatte mere 
Det bringer os frem til Pernille Skippers beregninger, der inkluderer alle typer af sundhedsfagligt personale, som er ansat på offentlige danske hospitaler. Tallet, som Pernille Skipper tog med sig i Folketingssalen til åbningsdebatten, er dog lidt vanskeligere at tjekke, da hun ikke sagde noget om, hvilken periode tallet dækker. 

I Ugeskrift for Læger finder vi dog et debatindlæg skrevet af Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing. Heri kan vi se samme udlægning, nemlig at der kun er ansat fire ekstra medarbejdere i alt på landets sygehuse. Det tal dækker i øvrigt perioden fra 2015 til 2017, skriver Andreas Rudkjøbing.

Og i præcis samme dataark fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, Løn- og Beskæftigelsesregisteret og Sundhedsdatastyrelsen – hvor vi kunne finde opbakning til både Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens tal – kan vi også bekræfte Pernille Skippers udlægning af udviklingen i antallet af ansatte på danske hospitaler. 

I 2015 var der nemlig alt i alt 106.525 ansatte målt i fuldtidsansættelser på danske hospitaler. I 2017 var samme tal 106.529. Altså fire ekstra ansatte. 

Så selvom de tre politikere når frem til tre forskellige konklusioner, så bekræftes de af præcis den samme statistik. 

De små tal er usikre
Det er dog værd at bemærke, at der til statistikken over fuldtidsansættelser på de offentlige danske hospitaler hører et ark med noter. Her fremgår det, at der nogle år er talt flere ansættelser med og andre år færre ansættelser, uden at det er udtryk for en ændring i beskæftigelse.

Derimod er det udtryk for ændringer i den måde, sundhedsvæsnet er organiseret på. Og de ændringer gør Mette Frederiksens og Pernille Skippers konkrete tal noget usikre, da de kigger på en forholdsvis kort tidsperiode, siger Mickael Bech, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i sundhedsøkonomi.

"Det flytter ikke noget markant, men når diskussionen går på, hvad der sker om søndagen, og om der er ansat fire ekstra på tre år, så bliver det nogle små tal, der er lidt usikre. Der er nogle afgrænsninger, der har indflydelse på det helt præcise tal. Man skal passe på med at lave sammenligninger på korte perioder. Den længere sammenligning er sådan set et mere realistisk og bedre grundlag at drøfte på," siger han. 

Mickael Bech er dog ikke forundret over, at de tre partier kan finde forskellige konklusioner i den samme statistik. 

"Det er meget gængs. Det ser man også, når politikere sammenligner antal pædagoger i daginstitutioner. Afhængigt af, hvilke år man kigger på, får man forskellige konklusioner på, om der er sket en stigning eller et fald," siger han.

I øvrigt valgte Mette Frederiksen på Folketingets talerstol torsdag at citere tidligere udenrigsminister og formand for Venstre Uffe Ellemann-Jensen for, at "statistik er ligesom en bikini – den viser meget, men skjuler det væsentligste." 

Den lader vi lige stå et øjeblik. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00