De går rundt på hospitalsgangene og venter på en akutplan. Her er personalets ønsker til regeringen

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Wind

En akutplan er snart på vej til det danske sundhedsvæsen.

Pakken, der skal skabe luft nok i hverdagen til at få nedbragt ventelisterne og samtidig lette presset fra de mange akutte patienter.

Imens de ansatte har rygende travlt på mange hospitalsafsnit rundt i landet, sidder regeringen og regionerne og forhandler detaljerne på plads.

Udenfor forhandlingslokalet er budskabet fra de faglige organisationer klart: Der skal mere personale til, og de skal lokkes med bedre vilkår.

I modsætning til coronavinterpakken i fjor stiller regeringen denne gang krav til, hvordan regionerne skal bruge de i alt to cirka to milliarder, der er sat af frem til og med 2024.

Overskrifterne for de krav er allerede præsenteret i regeringsgrundlaget. 

Altinget Sundhed har taget en snak med FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen om deres ønsker til akutplanen.

 

"Det er ikke længere muligt for politikerne at sige: ’Kan I ikke lige give den en skalle for en stund?’"

 

Grete Christensen

Formand for Dansk Sygeplejerråd

 

Grete Christensen

 

Akutplanen er nødvendig, men troen på, at det kommer til at forbedre situationen, er svær at høre, når man taler med sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

Den akutte situation med personalemangel er ikke ny, og det er løsningen med de midlertidige forhøjede tillæg, der skal fastholde personalet og få dem til at tage flere vagter, heller ikke. 

For mig at se vil de her penge jo ikke medvirke til, at vi øger kapaciteten derude, men mest at vi bare nogenlunde kan fastholde det, der er i øjeblikket

Grete Christensen
Formand i Dansk Sygeplejeråd

I hendes optik er akutplanen langt hen ad vejen en fortsættelse af nogle midlertidige penge, som ellers ville falde bort.

”Mange af de midler fra den åbne kasse under covid er jo faldet væk nu,” siger hun.

Derfor ser hun ikke, at endnu en økonomisk pakke kommer til meget andet end at bevare status quo: 

”For mig at se vil de her penge jo ikke medvirke til, at vi øger kapaciteten derude, men mest at vi bare nogenlunde kan fastholde det, der er i øjeblikket." 

At situationen ikke er forbedret siden landets hospitaler var i coronakrisetilstand, men at det arbejdspres nu er blevet hverdag, er ifølge Grete Christensen et stort problem. Krisen er blevet permanent.

”Man kan jo bare åbne en avis, eller tænde en radio. Det er jo sådan, hverdagen har været i flere år nu. Det er ikke længere muligt for politikerne at sige, ’kan I ikke lige give den en skalle for en stund?’”

Hvad med planerne om at bruge mere ikke-sundhedsfagligt personale til at aflaste eksempelvis sygeplejerskerne. Er der et potentiale der på den her korte akutbane? 

"Jamen, det er et potentiale, men man har jo øvet sig på det igennem lang tid. Nogle steder er man lykkedes bedre end andre steder," siger hun. 

Læs også

"Det er blevet tydeligt, at de kompetencer, som sygeplejerskerne har, ikke bare kan erstattes af alle mulige andre."

Hører jeg dig sige, at alt i denne akutplan allerede er prøvet?

"Der er ikke noget, der ikke er prøvet."

 

"Vi er nødt til at spørge: "Er der nogle opgaver, du som portør kan varetage? Er der nogle opgaver, du som serviceassistent kan varetage?"

 

Tanja Nielsen

Sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA

 

Tanja Nielsen

I FOA venter man på at komme med ind til forhandlingsbordet med regionerne og regeringen. Det er ellers ikke kutymen, at arbejdstagere sidder med ved bordet ved sådanne aftaler.

Men det skal sikre, at alle faggrupper bliver tænkt ind, mener Tanja Nielsen, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA.

”Det er hele vejen rundt omkring patienten, man skal tænke akutpakken ind."

FOA repræsenterer er lang række faggrupper på hospitalerne, som sosu-medarbejdere, portører og serviceassistenter. Og de grupper bør også komme til orde, så man ikke stirrer sig blind på nogle få bestemte funktioner, når midlerne skal udmøntes. 

Det kan godt være, at lægen er den, der udfører operationen i forhold til en pukkelafvikling, men uden alle hans folk omkring sig, kan operationen ikke blive udført

Tanja Nielsen
Sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA

”Det kan godt være, at lægen er den, der udfører operationen i forhold til en pukkelafvikling, men uden alle hans folk omkring sig, kan operationen ikke blive udført. Det er lige fra rengøring af instrumenter til at bistå ham i operationen og til at nurse patienten efterfølgende."

”På nuværende tidspunkt er man jo kun gået i dialog med arbejdsgiverne. Så man mangler jo hele partssamarbejdet i forhold til forhandlingen,” siger Tanja Nielsen.

Regeringen skriver, at man regionerne skal styrke prioriteringen af det ikke-sundhedsfaglige personale, som så kan aflaste det sundhedsfaglige. Og at ”flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde”. Hvad tænker I om det?

”Vi har ikke råd til at kun være monofaglige. Vi er nødt til at spørge 'er der nogle opgaver, du som portør kan varetage? Er der nogle opgaver, du som serviceassistent kan varetage?'” siger hun.  

”En serviceassistent kan jo godt bistå i nogle patientnære relationsopgaver. En portør kan også bistå meget mere i forhold til forflytning og mobilisering og de ting, som de er ret dygtige til,” siger hun.

Netop dét punkt bør også fylde, når en mere langsigtet sundhedsreform skal skrues sammen.

”Det er en fremtidssikring.”

 

 "Jeg håber og har en forventning om, at regionerne også har en interesse i at få de her penge til at leve bedst muligt"

 

Camilla Rathcke

Formand for Lægeforeningen

Camilla Noelle Rathcke

 

Lægernes formand anlægger en lidt mere optimistisk tone i sine forventninger til akutplanen end både FOA og sygeplejerskerne.

”Pengene sidste vinter pegede lidt bagud på en hård tid, hvor man politisk godt ville anerkende indsatsen. Denne gang peger pengene fremad."

Hun peger som de to andre formænd på, at incitamenter til at fastholde og tiltrække sundhedsprofessionelle er helt centralt for at lykkes med akutplanen:

"Hvis ambitionen er at få bragt ventelisterne ned, så er det jo personalet på de områder, man skal se på. Anæstesisygeplejersker, intensivsygeplejersker og nogle steder speciallæger,” siger hun. 

Hun peger også på akutområderne, hvor en stor del af det vagtbærende personale og plejepersonalet holder til. Medarbejdere skal tilbydes bedre vilkår for at tage flere og mere skæve vagter. Derfor bør akutplanen især adressere ét spørgsmål:

”Hvad skal der til, for at de måske har tid, rum, lyst og lejlighed til at bruge mere arbejdstid end fritid på at hjælpe med at afvikle nogle af ventelisterne?” siger hun. 

Vi er kun er det personale, vi nu engang er. Vi kan ikke hive flere medarbejdere ud af automaten

Camilla Rathcke
Formand i Lægeforerningen

Hun appellerer samtidig til, at Danske Regioner arbejder med på den ambition - også selvom der måske vil opstå en diskussion, når akutplanen udløber, om hvorvidt nogle midlertidige tillæg så skal gøres varige.

”Jeg håber og har en forventning om, at regionerne også har en interesse i at få de her penge til at leve bedst muligt, så vi får det ud af dem, vi gerne vil,” siger hun.

Regeringen skriver, at man vil fortsætte med det store forbrug af private aktører "under hensyntagen til at det ikke udvander det offentlige sundhedsvæsen". Hvad er du opmærksom på her?

”Vi er glade for, at regeringen vil bruge den private kapacitet. Men vi er også glade for det forbehold, at hvis den ligesom bare vokser inden for alle de områder, den nu kunne have lyst til, så vil det udfordre den offentlige kapacitet. 

"For vi er kun er det personale, vi nu engang er. Vi kan ikke hive flere medarbejdere ud af automaten,” siger hun.

”Jeg synes, man skal sætte lidt mere analyse bag de tanker, der er i lige præcis dét punkt i akutplanen, så vi sikrer, at det offentlige faktisk kan levere på de opgaver, som kun det offentlige kan og skal levere på,” siger hun.

Ligesom sygeplejernes formand ser Camilla Rathcke heller ikke den store kortsigtede gevinst i at finde opgaver, hvor nogle personalegrupper kan aflaste andre.

"Det kræver måske også lidt mere analyse af, hvor og hvordan vi kan tage enten andre uddannelser i brug, eller måske endda ufaglærte til nogle opgaver," siger hun. 

Læs også

Endelig peger lægeformanden også på den forlængede behandlingsgaranti fra 30 til 60 dage som et nøglepunkt i regeringens akutplan. Men det bør ikke per automatik rulles tilbage igen om et par år.

"Vi skal bruge tiden klogt på at få analyseret i stedet for kategorisk at gå tilbage, hvor vi kom fra. For det tror jeg ikke er en realistisk løsning på den lange bane."

"Kan vi gøre det på en anden måde, hvor læger bedre kan prioritere de mest syge patienter først, og som ikke opleves som en fuldstændig tidsløs udskydning af deres behandlinger, men som vi alt andet lige bedre kan leve op til i sundhedsvæsenet?" siger hun.

Regeringens akutplan

Regeringen vil gennemføre en akutplan for sundhedsvæsenet med følgende elementer:

  • Midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser på sygehusene. Midlerne kan målrettes honorering af ekstravagter eller midlertidige ekstratillæg, f.eks. belønning for at gå op i tid. Den konkrete udmøntning aftales med Danske Regioner, ligesom regeringen ønsker at drøfte en styrket uddannelsesplanlægning i forhold til specialsygeplejersker.
  • Fortsat høj anvendelse af den private kapacitet til ventelisteafvikling under hensyntagen til, at der ikke sker en utilsigtet udhuling af bemandingen på de offentlige sygehuse. Regeringen vil invitere Danske Regioner og Sundhed Danmark til en drøftelse herom.
  • Udredningsretten fastholdes på 30 dage. Behandlingsretten vil midlertidigt blive forlænget til 60 dage, uagtet at de mest syge patienter altid skal behandles først. Regeringen vil tydeliggøre, at behandlingsretten ikke forhindrer sygehusene i altid at prioritere de mest syge patienter først. Desuden aftales med Danske Regioner, at eventuelle lokale finansieringsmekanismer for afdelingerne, der modarbejder dette, skal fjernes.
  • Bedre brug af specialiseret personale og ekstra arbejdskraft. Regeringen vil gå i dialog med Danske Regioner om en styrket regional prioritering af personale, som kan aflaste det sundhedsfaglige personale, ved en større brug af andre personalegrupper, f.eks. sekretærer.
  • Regeringen vil drøfte med regionerne, hvordan indsatsen mod udeblivelser fra undersøgelser og behandlinger på hospitalerne kan styrkes.
  • Regeringen vil afskaffe modregningen i efterløn i 2023 og 2024 for medarbejdere i sundhedsvæsenet. Ligesom der også er brug for, at flere studerende får mulighed for at give en ekstra hånd med. 
  • Flere skal tage del i vagter og patientnært arbejde. Regeringen ønsker at sprede vagtbelastningen ud på flere medarbejdere, og at ansatte uden patientkontakt også skal bidrage i det patientnære arbejde. 
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft. Regeringen vil afsætte yderligere midler i 2023 og 2024 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande. Desuden aftales øget brug af evalueringsansættelser med Danske Regioner.
  • Regeringen vil sammen med Danske Regioner fastsætte målsætninger for afvikling af behandlingsefterslæbet og normalisering af ventetiderne. Regeringen vil følge udviklingen tæt og løbende følge op på, om målsætningerne indfries.

Regeringen vil prioritere 0,2 mia. kr. i 2022, 0,8 mia. kr. i 2023 og 1 mia. kr. i 2024 til akutplanen.

Akutpakken finansieres som en del af regeringens finanslov for 2023 med bl.a. reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 mv. Der gøres status i forbindelse med forhandlingerne for regionernes økonomi for 2024, herunder behovet for tiltag, der kan øge aktiviteten. 

Regeringen vil søge opbakning hos Folketingets partier til at fremsætte lovforslag på de relevante områder hurtigst muligt herefter.


Kilde: "Ansvar for Danmark" - SVM-regeringsgrundlaget, 2022

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

Tanja Nielsen

Sektorformand, FOAs Social- og Sundhedssektor
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen Herning 1997)









0:000:00