Radikale er klar til at lave aftale med blå blok

På vej ind til den kommende uges forhandlinger om en 2025-plan erklærer Radikales leder, Morten Østergaard, sig venligt stemt over for Løkke-regeringens helhedsplan.
På det ”lange stræk” flugter regeringens plan med Radikales udspil, påpeger han ifølge Berlingske.
Samtidig er Morten Østergaard klar til at binde sig til en økonomisk aftale med blå blok på den anden side af et valg.
”Det er klart, at vi ikke sidder og kigger på, hvem der sidder om bordet, når vi sidder i Struensee-værelset og forhandler med Claus Hjort. Vi kigger på, hvad der ligger på bordet,” siger han til Belingske og fortsætter:
”Hvis det er vores politik eller noget, der bringer os tættere på vores politik, så medvirker vi glad og gerne til det, og så forpligter vi os også ud over denne valgperiode til, at de ting, vi aftaler, står ved magt.”
Desuden fremlægger den radikale leder sin egen opdaterede 2025-plan.
Mens Socialdemokraterne ikke ser rum for skattelettelser og kategorisk afviser topskattelettelser, kan Radikale ifølge Berlingske godt se sig selv i den skattereform, regeringen har lagt frem. Det er, så længe reformen prioriterer midler til uddannelse samt indbefatter et nyt boligskattesystem.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads






































