Debat: Flyvning bør ikke nedbringes på grund af CO2

Af Karsten Riise
Partner i Change Managment & Change News
Den 9 juli 2018 udtaler ”eksperter” til Altinget, at der ”bør lægges afgift på flyvning” på grund af CO2-belastningen.
Eksperter giver typisk snævre svar, som kun er rigtige inden for deres smalle ekspertise. Spørger man en tømrer, så skal lyset slukkes med en hammer. Udtalelserne om flyvning og CO2 kommer fra miljø-eksperter, som muligvis ikke aner ret meget om de bredere samfundsperspektiver af deres ensidige forslag.
De CO2-mæssige belastninger fra flyvning er sikkert uomtvistelige. Men den SAMFUNDSMÆSSIGE nytte af flyvning, har miljø-eksperter ikke forstand på.
Afskærer os fra resten af verdenen
Flyvning er det eneste, der binder dansk persontransport sammen med hele resten af verden. Gør man det afgiftsmæssigt dyrere at flyve, så afskærer man verdens dele fra hinanden. Det vil have store negative konsekvenser ikke kun for økonomi, men også for kultur-udvikling og global forståelse, hvis Danmark skulle kapsles ind ved neddrosling af længere rejser.
Nej, internettet kan IKKE erstatte den person-til-person kontakt, som flyvning muliggør.
Skriv til debat@altinget.dk
En klogere ekspert end de adspurgte ville måske derfor have nøjes med at sige, at på korte distancer bør flyvning erstattes af mere CO2-venlige transportformer, som kan konkurrere på rejsetid. For rejsetid og pris er noget af dét, der adskiller verden.
Én af de ting, der sætter København nogenlunde stærkt på det nordeuropæiske kort, det er simpelthen Kastrup Lufthavn. Geografen proffesor Christian Wichmann Matthiesen fastslog, at det er vigtigt for udviklingen i en region, hvor mange millioner der kan rejse til stedet, holde et møde, og komme hjem og sove i egen seng samme aften.
Her er flyforbindelser simpelthen afgørende. For ølande som Grønland og Færøerne, men også for store udviklingslande i for eksempel Afrika med dårlige vejforbindelser (for eksempel Congo DR), er billig flytransport måske endnu mere afgørende.
Gør man det afgiftsmæssigt dyrere at flyve, så afskærer man verdens dele fra hinanden
Karsten Riise
Partner i Change Managment & Change News
Kastrup Lufthavn vigtig for Danmark
Turisme er én af de vigtigste brancher, som kan øge levestandarden i mange udviklingslande, og her er international flyvning ligeledes afgørende. Investeringer i arbejdspladser i udviklingslande (men også i Vesten) sker ofte i regioner, hvor ejere og interessenter langvejsfra hurtigt kan komme og besøge stedet – altså igen per fly.
Der er SÅ mange andre steder, at reducere CO2-udslippet end flyvning. Nej, jeg har ikke lobby-forbindelser til flyindustrien. Jeg har blot som økonomidirektør for Mercedes-Benz Sverige+Danmark lavet lokaliseringsanalyser, som viste Kastrup Lufthavn som én af grundene til, at vi skulle placere vores nordiske hovedkontor ved Øresund.
Indsigt
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Tidligere var det mest mænd. Men flere og flere unge kvinder takker mig for min vedholdende islamkritik
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker

















































