Debat: Kroniske smertepatienter bliver underbehandlet

Af Eva Secher Mathiasen, Tina Lambrecht , Mette Bryde Lind , Pia Frederiksen , Morten Høgh , Gitte Handberg og Nikolai Cerisier Roitmann
Henholdvis formand for Dansk Psykolog Forening, formand for Danske Fysioterapeuter, direktør for Gigtforeningen, formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter, formand for Dansk Selskab for Smerte og Fysioterapi, formand for Dansk SmerteForum, formand for Dansk Psykolog Forenings udvalg for Sundhedspsykologi

Mere end hver femte voksne dansker lever med daglige smerter. Ud af disse over 800.000 mennesker kan omkring 90 procent hjælpes effektivt gennem behandling, der fokuserer på, hvordan man lærer at leve med en kronisk lidelse.

De sidste 10 procent er så hårdt ramte, at de har behov for et specialiseret, tværfagligt behandlingstilbud. Virkeligheden er desværre, at alt for få i begge grupper tilbydes den rigtige behandling. 

Mangel på specialister
Et studie viser, at blot 14 procent af adspurgte danskere med kroniske smerter har været tilset af en specialist i smertebehandling, selvom de i gennemsnit har haft kroniske smerter i 8,3 år.

Studiet viser også, at almen praktiserende læger oplever behandling af mennesker med kroniske non-maligne smerter som en stor udfordring. For mennesker med kroniske smerter handler det først og fremmest om at lære at leve med smerterne, hvilket i mange tilfælde kræver en tværfaglig tilgang, som almen praktiserende læger ikke kan løfte alene. De har i dag ikke tilstrækkelige muligheder for at få specialiseret bistand og har ej heller tilstrækkelige henvisningsmuligheder i primærsektoren.

Alvoren understreges af et endnu ikke udgivet studie af Peter La Cour, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region Hovedstaden, der viser, at nyindskrevne patienter ved en dansk tværfaglig smerteklinik i gennemsnit har levet med smerter i over 12 år.

Dokumentationen for negative personlige, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af kroniske smerter er overvældende. Vi skylder patienterne en bedre behandling. 

Det viser tydeligt, at kapaciteten i de tværfaglige smerteklinikker ikke modsvarer behovet. Men det åbner også op for, at vi muligvis kan forebygge udviklingen af kroniske smerter hos nogle smertepatienter, hvis de får bedre hjælp tidligere i deres sygeforløb.

Menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser
Den manglende behandlingskvalitet skyldes først og fremmest utilstrækkelige tilbud i primærsektoren og som konsekvens heraf, en lang uigennemskuelig vej til de specialiserede tværfaglige behandlingstilbud, der ofte er overbebyrdede.

I Region Midtjylland venter henviste kroniske smertepatienter for eksempel i over ét år på at komme i et offentligt specialiseret behandlingstilbud, mens der pt. er lidt over et halvt års ventetid på tværfaglige smertecentre i det offentlige sygehusvæsen i Region Syddanmark.

For mange patienter med komplekse smertetilstande øges risikoen for forværring af tilstanden ved lange ventetider til behandlingen. Det gør behandlingen yderligere kompliceret.

Den manglende specialisering i både udredningen og behandlingstilbuddene skaber tilsvarende mange problemer for både patienter, folkesundheden og samfundsøkonomien.

Den haltende udredning og behandling har nemlig den uheldige effekt, at kroniske smerter i Danmark oftere behandles monofagligt med opioider i primærsektoren. Faktisk har danskerne nordisk rekord i forbrug af opioider.

Smertelidelser er også den største enkelte årsag til tabt livskvalitet i Danmark, skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten Sygdomsbyrden 2015.

De tre hyppigste årsager til længere fravær på det danske arbejdsmarked er smertelidelser, og ifølge Dansk Sundhedsinstitut koster kroniske smerter samfundet op imod 15 milliarder kroner årligt, når udgifter til langtidssygemeldinger, sundhedsomkostninger og udgifter til førtidspension regnes med.

Hent inspiration fra Norge
Derfor har vi lavet en fælles indstilling til Danske Regioner, hvor der på tværs af fagligheder og patientperspektiver anbefales en styrket sammenhængende indsats. I dag er der ingen national handlingsplan for at sikre tilstrækkelig behandling til trods for problemets alvorlighed og omfang.  

Grunde til at investere i mere specialiseret udredning og behandling af kroniske smerter findes ad legio. Undskyldningerne for ikke at tage det næste skridt er sværere at få øje på.

At det kan betale sig at investere i den kroniske smertebehandling, behøver vi ikke at kigge længere end til Norge for at finde bevis for: I Norge har sundhedsvæsenet de senere år styrket den tværfaglige behandling til kroniske smertepatienter med fokus på hurtigere udredning og behandling, og resultatet taler for sig selv. Markant færre nordmænd med kroniske smerter behandles med stærke opioider, en udvikling der også er i overensstemmelse med de danske nationale kliniske retningslinjer for generaliserede smerter i bevægeapparatet, hvor behandling med stærke opioider som udgangspunkt frarådes.  

Dokumentationen for negative personlige, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af kroniske smerter er overvældende. Vi skylder patienterne en bedre behandling. Det er simpelthen for dyrt både menneskeligt og økonomisk at lade være. Når det kan lade sig gøre i Norge, så kan vi også.