Debat: Vi skal vide mere om, hvordan børn har det i institution

DEBAT: De fleste danske børn går i institution, men vi ved for lidt om, hvordan de trives. Sammenlignet med vores nabolande forsker vi nemlig alt for lidt i, hvordan børn udvikler sig i danske vuggestuer, dagplejer og børnehaver, skriver Signe Bohm og Lars Qvortrup.

Af Signe Bohm og Lars Qvortrup
Hhv. Områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut, og professor, Aarhus Universitet

Manglen på dansk forskning på dagtilbudsområdet ses blandet, når man dykker ned i den skandinaviske database over dagtilbudsforskning, www.nb.ecec.org. Databasen suppleres hvert år med det foregående års kvalitetsvurderede forskning.

I 2017 blev 144 nye studier, som er publiceret i 2016, kortlagt og kvalitetsvurderet. Der blev registreret 68 studier fra Sverige, 57 fra Norge, men kun 25 fra Danmark. Hvor den danske andel af dagtilbudsforskningen i databasen i 2006 udgjorde 33 procent, var den i 2016 faldet til 17 procent.

Ser man alene på de 63 studier fra 2016, som i et eksternt forskningsreview har fået vurderingen medium eller høj, det vil sige forskning af god kvalitet, er kun 6 af dem danske, mens Sverige bidrog med 35 studier og Norge med 22 studier af god kvalitet.

Tallene tyder altså på, at vi i Danmark både er bagud i forhold til omfanget af forskning og i forhold til forskningskvalitet.

Der er brug for dansk forskning
Det skal der gøres noget ved. Vi kan ikke overlade til andre lande at levere den forskning, som danske dagtilbud skal basere deres udvikling på.

Dels er det et fælles ansvar på tværs af landegrænser at bidrage til den internationale vidensopbygning, dels har vi i Danmark et helt unikt udgangspunkt for at forske i dagtilbud.

Danske dagtilbud har nemlig, i forhold til lande uden for Norden, en række særlige kendetegn, herunder et fælles pædagogisk grundlag på tværs af dagtilbud og en meget høj dækningsgrad, som betyder, at viden skabt i en dansk sammenhæng alt andet lige vil være mere relevant og lettere tilgængelig for både det politiske niveau og de danske dagtilbud end viden skabt internationalt.

Derfor er det vigtigt, at danske dagtilbud bygger på dansk forskning. Men af samme grund er viden fra Danmark nyttig og relevant i andre lande. I den forbindelse må man nævne et yderligere problem: Ikke alene er omfanget af forskning i Danmark beskedent; danske dagtilbudsforskere publicerer også meget lidt på engelsk sammenlignet med Sverige og Norge.    

Mere forskning for børnenes skyld
Det store spørgsmål er, hvordan vi får dansk dagtilbudsforskning op i gear? På skoleområdet har Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning siden 2011 igangsat 10-12 årlige ph.d.-projekter. Det har virkelig givet en indsprøjtning til dansk skoleforskning.

Men det har også betydet, at vi i Danmark står helt anderledes stærkt på skoleforskning end på dagtilbudsforskning. Oprettelsen af et ph.d.-råd for dagtilbudsforskning vil utvivlsomt kunne give et tiltrængt løft til både omfang og kvalitet af den viden, som vi bygger vores dagtilbud på.

Viden om dagtilbud er vigtig, for vi ved, at barnets første år og de pædagogiske tilbud, som de færdes i, har afgørende betydning for resten af deres liv.

Andre tiltag, der kan bidrage en styrket forskning på dagtilbudsområdet, kunne være omskoling af forskere fra andre områder til dagtilbudsområdet, omprioritering af universiteters og professionshøjskolers midler, samfinansiering af erhvervs-ph.d.-forløb med organisationer, kommuner og det private erhvervsliv samt øgede bevillinger til følgeforskning i forbindelse med ny lovgivning, satsninger i satspuljen o. lign. 

Det afgørende er ikke, hvordan vi gør det, men at vi får dansk dagtilbudsforskning sat op i gear. Ikke for forskningens, men for børnenes skyld: Alle de børn, hvis liv præges af dagpleje, vuggestuer og børnehaver, som bygger på solid og relevant viden.

Forrige artikel Militærforsker: Trumps trusler vejede tungere end Putins soldater i forsvarsforlig Militærforsker: Trumps trusler vejede tungere end Putins soldater i forsvarsforlig Næste artikel Ingeniør: Kejserens nye letbane Ingeniør: Kejserens nye letbane
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.