Debat: Vinter-OL i storpolitisk stormvejr

Af Anton Jarltoft, skolepraktikant
8. klasse, Vanløse

De verdensomspændende vinterlege, vinter-OL, bliver i år afholdt i det sydkoreanske skicentrum Pyeongchang. Begivenheden indtager den østlige bjergby i 18 dage i februar og byder på alt fra utrolige skihop til koncentrationspræget curling.

Men ud over at være verdens største vintersportskonkurrence bliver OL i år en politisk scene i forlængelse af et dramatisk, konfliktpræget efterår. Nu samles de to atommagter Nordkorea og USA i et værtsland, som i årevis har mødt trusler fra dets diktaturbroderland nordpå – genforenet i 18 dage af vintersporten.

Vinter-OL synes at forfølges af politisk drama. For fire år siden blev begivenheden afholdt i den sydrussiske by Sotji. Og mens kystbyen ved Sortehavet var propfyldt med skihoppere, ishockeyspillere og kunstskøjteløbere, var en halvø – også ved Sortehavet – propfyldt med russiske soldater.

Sydkorea har valgt den rette vej. I stedet for at skubbe til den skrøbelige konflikt og udelukke det omdiskuterede diktatur har værtslandet inviteret naboen til et fredeligt møde i sportens verden.

Anton Jarltoft

Få måneder efter vinterlegene søgte den ukrainske Krimhalvø efter en folkeafstemning om optagelse i den Russiske Føderation – Putin vandt og kunne se tilbage på et glorværdigt vinterhalvår med et vellykket vinter-OL og en magtovertagelse af et strategisk vigtigt område.

I år afholdes vinter-OL midt i et storpolitisk stormvejr. 2017 var præget af spændinger mellem atommagterne USA og Nordkorea. De to lande spillede med musklerne, ledet af to kontroversielle statsledere – amerikanske Donald Trump og nordkoreanske Kim Jong-un.

Putin vandt og kunne se tilbage på et glorværdigt vinterhalvår med et vellykket vinter-OL og en magtovertagelse af et strategisk vigtigt område.

Anton Jarltoft
Skolepraktikant

Verden var i 2017 vidne til atomprøvesprængninger, missilaffyringer, fejlalarmer og øgenavne som ”Little Rocket Man”, men nu mødes de to vidt forskellige nationer – mulighedernes land og et lukket diktatur – til vintersport i Sydkorea.

Nabolandene Nordkorea og Sydkorea var engang et forenet Korea. Sidenhen er landene gået i hver sin retning. Sydkorea er i dag et velfungerende, moderne, højteknologisk samfund, som står bag bilproducenter som Hyundai og Kia og elektronikgiganten Samsung.

Nordkorea derimod er et mangeårigt diktatur præget af fattigdom og isolation fra omverden. Nordkoreas kontroversielle magtgalskab og mange trusler er udmundet i en konflikt mellem landet og omverden, især USA, Japan og Sydkorea.

Det kom derfor som en overraskelse for mange, da Kim Jon-un i sin nytårstale talte om nordkoreansk deltagelse til vinter-OL i år. Ni dage senere sad de to parter ved mødebordet i grænsebyen Panmunjom for første gang siden 2015, i hvad der blev beskrevet som ”et oprigtigt møde”. Pludselig accelererede sagen, og få uger senere var en 550 mand stor nordkoreansk delegation klar til at tage afsted til nabolandet med heppekor, orkester og en frokostaftale.

Derudover skal naboerne gå sammen ind til åbningsceremonien og stille med et fælles ishockeyhold – en beslutning, der satte tusindvis af sind i kog i den sydlige del af koreahalvøen. Den japanske udenrigsminister har advaret Sydkorea mod at være ”naiv” og lade sig besnære sig af Nordkoreas charmeoffensiv.

Men Sydkorea har valgt den rette vej. I stedet for at skubbe til den skrøbelige konflikt og udelukke det omdiskuterede diktatur, har værtslandet inviteret naboen til et fredeligt møde i sportens verden.

Barnlige mundhuggerier fra præsident Donald Trump er ikke løsningen på en kompliceret konflikt – konfliktparterne skal derimod følge Sydkoreas eksempel og sigte mod et venskabeligt forhold fremfor at forsætte den fjendtlige kurs. Det er den eneste vej til en løsning mellem landene; kommunikation og professionalisme frem for de frembusende, pirrende udmeldinger og handlinger. Ellers fortsætter konflikten i mange år fremover.