Debattør: Afskaffelsen af store bededag er solidarisk og fortjener stor ros

Det er misbrug i stor skala, når dele af det dansk samfund – herunder flere faglige organisationer – påberåber sig brud på den danske model, fordi et folketingsflertal nu vil fjerne en helligdag – den berømte bededag.

Det er dybt nedslående at følge debatten. Den danske model er nemlig et udtryk for vores evne til at finde løsninger sammen, når det hele brænder på. At hævde det hele brænder på lige nu, er næppe nogen overdrivelse, da vi står i den største krise siden Anden Verdenskrig og snublende tæt på randen af den tredje.

Der skal løsninger til, hvis Danmark skal opretholde den store og forholdsvis urimelige store indflydelse, som vi har i verden, og hvis vi skal løse de store nationale udfordringer på en lang række områder. Derfor er det også betryggende, at Danmark har fået en bred regering – for det er der brug for i denne særlige tid.

En helligdag er ikke noget de faglige organisationer har patent på

Jens Mørch
Chefredaktør, polennu.dk

Den danske model er ikke et greencard

Det danske velfærdssamfund, lokalsamfundene, virksomheder, andelsbevægelsen, fagbevægelse, arbejdsmarkedet er noget, som vi kan være stolte af. Vi har med stor succes gennem tider opbygget et Danmark gennem dialog og samarbejde, trods modsætninger og interne uenigheder.

Det er symbolikken for indholdet af den danske model. At finde løsninger. Det skal vi være stolte af og værne om. I mange andre lande er der ingen, der lytter til hinanden. Ord og hadsk retorik, bliver til tider fulgt op med død og vold. Der er al mulig grund til at være stolt af den danske model, der betyder samarbejde og løsninger.

At der så er lavet en akademisk overfortolkning af den danske model (1993), som hovedorganisationer opfatter som et greencard til al magt og indflydelse på alt og alle, der går på arbejde, og imod hensigterne, er en stor misforståelse og misbrug af begrebet.

Så hvis de danske fagforbund ville tage den danske model alvorligt, så kom man midt i den internationale krise, med løsninger og eller indspark til løsninger. Her må man forstå og anerkende, at spørgsmålet om helligdage ikke kun er et anliggende for organiserede ansatte, der er omfattet af overenskomster, men for hele samfundet.

Uansvarlig adfærd

En helligdag er ikke noget de faglige organisationer har patent på – uanset historiske aftaler, gamle sange om septemberforliget og anden romantik.

Fagbevægelsens aktuelle adfærd er direkte uansvarlig

Jens Mørch
Chefredaktør, polennu.dk

At forbundene kræver en folkeafstemning om spørgsmålet viser, at de ikke selv har forstået hverken den ene eller den anden danske model. Og det til trods for dyrt betalte kommunikationsrådgiver og en fake-indsamling af underskrifter.

Hvis fagforbundene var ansvarlige i ånden af den danske model, så skulle de varsko deres medlemmer om reallønsnedgang og anden tilbagegang, som det ventes nationalt og internationalt. Og det kan hverken en rød, grøn, blå eller grumset dansk regering ændre på, men blot forsøge at komme igennem så helskindet som muligt med nationale interesser for øje.

Dansk fagbevægelses aktuelle adfærd er direkte uansvarlig. Jeg forudser med frygt, at de vil piske en stemning op med lønforhøjelser og andre drømme, så der bliver strejker til foråret.

Det vil uden tvivl gøre os endnu fattigere og ventelisterne endnu længere, indtil regeringen til sidst må gribe ind og forbyde arbejdsnedlæggelserne ved lov. Og hvor står vi så? Hvad får vi ud af det? Er ventelisterne blev kortere?

Hvad med de selvstændige?

Det er svært at tale med ukrainske og polske venner og kollegaer om, hvad det hele går ud på i debatten om den danske model. Det er umuligt at forklare den danske fordummende debat, midt i en international og alvorlig krise.

Det kræver ingen lang uddannelse at forstå, at ingen normal lønmodtager ønsker at frasige sig en fridag frivilligt. Men at påberåbe sig, at regeringsinitiativet om en fridag er en indgriben i arbejdsmarkedets forhandlinger, er noget nonsens.

Det er et nationalt initiativ, og selv om lønmodtagerorganisationer synes det er skidt, så findes der altså andre grupper i samfundet, der ser fordele ved at droppe en af de mange helligdage, der tæppebomber foråret.