Debattør: Make Denmark great again

Af Kåre Riis Nielsen

Den er næsten lige så sikker som endnu en sviner fra Mr. Trump: stram miljøregulering vil koste jobs og konkurrenceevne.

Produktionen vil flytte til varmere himmelstrøg med markant værre/lavere regulering. Problemet er bare, at der er ikke belæg for den rituelle afvisning af øget miljøbeskyttelse. Tværtimod.

”Tab af jobs og konkurrenceevne”-trumfkortet mod høj miljøbeskyttelse benyttes effektivt som pression herhjemme og internationalt, når ambitiøse politikere, virksomheder og miljøorganisationer søger at realisere miljøpolitiske mål.

For i dagens politiske diskurs fejer det påståede hensyn til vækst og beskæftigelse alt af bordet. Intet over eller ved siden af vækst og jobskabelse, som ”make America great again”-kampagnen tydeliggjorde.

Herhjemme var spillet om landbrugspakken et illustrativt eksempel. Alle vidste det. Regeringen turde bare ikke sige det, men forsøgte at imødekomme landbruget og sælge en miljøforringelse som en nødvendig og afbalanceret håndsrækning til en presset sektor. Ellers ville det koste arbejdspladser.

Hvis Trump kan vinde præsidentvalget i USA, kan Danmark og landbruget også blive verdensmestre i innovation og grøn omstilling. Make Denmark great again.

Kåre Riis Nielsen

Og det er ikke for at hænge landbruget ud. For et stærkt landbrug er vigtigt for Danmark både som fødevareleverandør og som produktionserhverv. Men når new-speak’en i det post-faktuelle medielandskab når nye højder med åbenlyse miljøforringelser solgt som gevinster, er der grund til bekymring.

Innovation og differentiering

Ingen tvivl om at eksempelvis landbruget og energitunge industrier kan have behov for hjælp. Når man ligger ned, er presset af gæld og vigende markedsandele er der ikke meget plads til nytænkning og grønne visioner.

Men så må der fra politisk side tænkes langsigtet frem for konsekvent at yde kortsigtet hjælp og uddele politiske holdkæft-bolsjer. Det er lidt tragisk med et landbrug, der kun overlever gennem massiv og permanent støtte. Som skattefinansieret får lov til at forurene grundvandet og fylde vores svin med antibiotika under henvisning til at de andre (lande) er værre end dem.

På den ene side har landbruget og industrien en pointe. I hvert fald intuitivt når de fremhæver at ensidige nationale tiltag stiller dem dårligere end konkurrenterne i EU-landene og på de globale markeder.

Men her glemmer de, at konkurrenceevne ikke er statisk, men dynamisk og udvikler sig over tid. Hvad der er konkurrencedygtigt i dag, er det ikke nødvendigvis i morgen. Og de glemmer, at Danmark aldrig kan vinde på kvantitet alene. Kun gennem innovation og differentiering, der samtidig tager hånd om globale samfundsudfordringer som for eksempel ressourceforbrug, sundhed og klimatilpasning.

Nu skal det retfærdigvis siges, at landbruget har foretaget udvikling og innovation. Der er sket meget og produktiviteten er steget væsentligt. Dog ikke nok til være økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt.

Samfundsmæssigt er problemet, at trumfkortet mod strammere klima- og miljøregulering underminerer politisk handling til at indfri såvel politiske, kommercielle som samfundsmæssige mål.

Miljømyten afvises af de tunge i OECD

En art ”nødvendighedens taberlogik”, som er et knæfald for kortsigtede gevinster og en bekvem undskyldning for ikke at handle og gå foran og dermed sikre den nødvendige innovation og tilpasning til morgendagens konkurrenceposition.

Miljømyten afvises også af de tunge regnedrenge i OECD. Tidligere i år lancerede OECD en rapport om ”Pollution Haven Hypothesis”. Her dementeres entydigt den postulerede sammenhæng mellem øget regulering og tab af jobs og konkurrenceevne.

I et detaljeret studie af 23 OECD lande og 6 emerging markets konkluderes det, at stram miljøpolitisk regulering ikke medfører tab af eksportandele og udflytning af arbejdspladser til lavere regulerede lande. Derimod er der en mindre relativ konkurrencemæssig effekt på ”beskidte” sektorer, som imidlertid bliver opvejet af tilsvarende stigning i eksport af grønne eller ”cleantech”-industrier.

Dertil kommer, at såvel de negative som positive eksporteffekter af miljøregulering er marginale sammenlignet med andre faktorer som globalisering og handelsliberalisering.

At miljømyten ikke holder vand betyder dog ikke, at vi som samfund skal svigte de mere udsatte ”beskidte” sektorer som landbrug og energiintensive industrier. De skal have hjælp – målrettet hjælp til nødvendig omstilling. Her kunne der fra politisk hold sættes effektivt ind.

Kan Trump, kan landbruget også
Blandt andet ved at booste de to udviklings- og demonstrationsprogrammer, MUDP og EUDP, der dækker henholdsvis miljø- og energiteknologi. Eller opprioritere indsatsen i Innovationsfonden. Eller levere på det danske bidrag til Obamas Mission Innovation hvor landene forpligtede sig til at fordoble deres forskning til vedvarende energi frem mod 2020. Instrumenterne er der.

Det positive budskab fra OECD bør give vind i sejlene til en mere ambitiøs og fremadskuende erhvervs- og miljøpolitik.

Der er nu solid dokumentation for, at stram og effektiv miljøregulering kan fremme den nødvendige innovation og samtidig levere offentlige goder som renere miljø og mere konkurrencedygtige industrier til de globale markeder.

Og hvis der opleves en midlertidig konkurrenceforværring i transitionen mod en mere bæredygtig produktion må det være dér, hjælpen skal sættes ind. For bæredygtig omstilling er den eneste vej frem.

Hvis Trump kan vinde præsidentvalget i USA, kan Danmark og landbruget også blive verdensmestre i innovation og grøn omstilling. Make Denmark great again.

Kåre Riis Nielsen er til daglig executive director for Innovation Centre Denmark. Indlæggets indhold afspejler Kåre Riis Nielsens personlige holdninger.