Debattører: Hvornår begynder medierne at afdække de faktiske forhold ved frontlinjen i Ukraine?

Ukrainerne er nedslidte

Den flittige mediebruger kan ikke få andet indtryk, end at ukrainerne stadig kan vinde, sådan som det er den officielle danske politik at påstå.

Ukrainerne er nedslidte, og flere våben ville ikke hjælpe dem, selvom vi havde flere at give dem. Det har vi ikke.

Hvis man bevæger sig væk fra de hjemlige medier, får man ofte en helt anden vinkel på krigen.

Klaus Kondrup, Peter Andreas Fog, Frederik Christensen og Katrine Winkel Holm
Redaktører på Ukrainedebat.dk

Alligevel bliver vi ved med at hævde, at hvis vi blot eskalerer konflikten, bliver det godt til sidst: Vesten skal sende endnu flere penge til ukrainerne og optræde endnu mere aggressivt over for Rusland, så ender det, som vi ønsker.

Derfor giver det god mening at gribe dybt i lommerne og anvende skattekroner på våben. Der skal oprustes – også åndeligt.

Enhver vaklen i rækkerne i form af kritik af den krigeriske danske linje er ikke bare forkert, men direkte farlig, fordi den undergraver det nødvendige kampberedskab.

Som vores statsminister siger det: “Ukraine skal vinde den her krig”. Derfor er meningsmangfoldighed ildeset, når det gælder Ukrainekrigen og ensrettet krigsbegejstring det, som alle bør stræbe efter.

Krigen er i sin sidste fase 

Sådan har det været indtil nu. Men det er ikke alle, som er lige tilfredse med dette, og hvis man bevæger sig væk fra de hjemlige medier, får man ofte en helt anden vinkel på krigen.

Her er konklusionen, at krigen er i sin sidste fase. Som en af Ukrainedebat.dk's redaktører fik påpeget til regeringens repræsentant, Christian Friis Bach (V), i en debat i P1, er det ikke så meget våben som mandskab, der mangler i Ukraine.

Hvis Mette Frederiksen (S) og regeringen derfor ønsker, at Ukraine faktisk skal vinde krigen, skal hun sende danske soldater derned.

Det er der ikke udsigt til, fordi det højst sandsynligt ville betyde en direkte krig mellem Nato og Rusland, eller værre – tredje verdenskrig.

Vi, som hele tiden har været imod den førte linje i Danmark, ser det sådan, at da den daværende amerikanske præsident Joe Biden kort før krigens udbrud udtalte, at han ikke var villig til at udkæmpe en tredje verdenskrig for Ukraine, var krigen allerede de facto afgjort.

Det skyldes meget simpelt, at Ukraine er et miniputland i forhold til Rusland, og Nato ikke kan projicere magt ind i området.

Savner en modstemme

Det var klart for kyndige udi international politik allerede, da Nato vedtog den åbne dørs politik over for Georgien og Ukraine ved topmødet i Bukarest i april 2008. Vi lyttede sådan set kun til dem, som argumenterede i stedet for blindt at tro på sejr.

Men alle advarslerne er hidtil blevet overhørt af beslutningstagerne, og nu mener vi så, at det er tid til at tale om sikkerhedspolitikken ud fra en stillingtagen til virkeligheden frem for fortærskede idealer, som uundgåeligt leder til konfrontation og konflikt.

Vores statsminister bliver ved med at sige, at vi og Ukraine skal vinde den krig, men forholder sig aldrig til, at det ikke kan lade sig gøre.

Klaus Kondrup, Peter Andreas Fog, Frederik Christensen og Katrine Winkel Holm
Redaktører på Ukrainedebat.dk

Skal vi bevare vores værdier, skal vi ikke udmatte os ved konstant at havne i krig.

Man kan være uenig i vores stillingtagen, men vi savner et rum for at kunne diskutere Danmarks deltagelse i Ukrainekrigen ud fra et sagligt grundlag og ønsker derfor at præsentere analyser og perspektiver fra danske og internationale stemmer, som ikke repræsenteres i de statsstøttede medier, der for os at se, helt ukritisk gengiver den udlægning af situationen, som de førende Nato-landes regeringer promoverer.

Senest har debatten i Danmark drejet sig om, at der er “problemer med korruption” i Ukraine. Det er bestemt positivt, at visse medier nu begynder at afdække forholdene i krigen og i Ukraine mere kritisk. Det skal de have ros for.

Omfanget af korruptionen i Ukraine stikker dog markant dybere end som så. Det har danskerne ret til at vide, da det er deres penge, der går til at finansiere krigen.

Der er dog stadig en manglende vilje til at rapportere om de faktiske forhold ved fronten, krigens årsager og virkninger.

Vi har svært ved at se, at Danmarks statsminister varetager Danmarks interesse med sin linje i Ukrainekrigen.

En farlig idealisme

Det kan man så være uenig i, men vores pointe er, at enhver kritik af den førte politik er fraværende på Christiansborg, hvor partierne fortsat marcherer i takt, når det gælder støtten til regeringen i Kyiv.

Og hvad der er af kritik i offentligheden, forbliver spredt fægtning, som gør, at debatten aldrig rigtigt tager udgangspunkt i de faktiske forhold, den forfærdelige virkelighed ukrainerne lever i, samt de reelle muligheder de har for at få en værdig fremtid.

Vores statsminister bliver ved med at sige, at vi og Ukraine skal vinde den krig, men forholder sig aldrig til, at det ikke kan lade sig gøre. Den slags idealisme er farlig, mener vi.

Det er på tide, at den danske offentlighed ser i øjnene, hvor virkelighedsfjern dækningen af krigen og vores stillingtagen til den hidtil har været, samt at kritikerne af vores politik får mulighed for at gøre deres mening gældende ved at blive taget alvorligt og mødt med argumenter i stedet for affærdigelse.

Efter tre år er det på sin plads. I udredningen af forløbet omkring Afghanistan hos DIIS med deltagelse af Udenrigspolitisk Nævn 13. november 2024 svarede politikerne, at de da ikke kunne vide, hvad der foregik dernede i Afghanistan, og at de troede på det, som de blev fortalt af myndighederne, uden at stille spørgsmål.

Lad os ikke gentage den fejl, men i stedet tage en reel debat om tingenes tilstand, og hvordan vi bedst forholder os til situationen.