Fire dekaner: Husk penge til at ruste de unge til den teknologiske fremtid

DEBAT: Regeringen må ikke skære i uddannelsesbevillingen. Ellers kan universiteterne ikke ruste de studerende til en teknologisk og digital fremtid, mener dekaner på Københavns Universitet.

Af Kirsten Busch Nielsen, Jacob Graff Nielsen, Jesper Kallestrup og Mikkel Vedby Rasmussen
Dekaner ved Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Buzz Aldrin var ikke den første mand på månen. 

21. juli 1969 trådte Aldrin ud af månelandingsfartøjet og sluttede sig til Neil Armstrong, der havde taget sit berømte skridt for menneskeheden nogle minutter før Aldrin. 

Månelandingen var en sejr for teknologisk udvikling. Og når vi i dag taler om, hvad der skal til for at gennemføre digitalisering af vores samfund eller klare klimaudfordringerne, så er det netop de såkaldte Stem-teknologier – naturvidenskab, teknologi, ingeniør og matematik. 

Men Aldrin, der i dag er en livlig 89-årig, har indset, at det ikke blot var teknologi, som gjorde ham til den anden mand på månen. Det var det politiske mod, som præsident Kennedy udviste, da han satte kursen mod månen, velvidende at det blev svært, den evne for projektstyringen af det gigantiske Apollo-program og den kreativitet, der skulle til, for at gøre noget, intet menneske havde gjort før. 

Aldrin leder derfor i dag et program, der hedder Steam, som sætter, hvad amerikanerne kalder arts, og vi andre kalder humanistiske videnskaber, ind i kompetenceligningen.

Finanslov vækker bekymring
Det er mennesker og deres kreativitet, som finder nye anvendelser for nye teknologier, samtidig med at de anvender fortidens erfaringer på fremtidens problemer. 

En god uddannelse i dag rummer de færdigheder, som man på engelsk kalder "21st century skills". 

Det vil sige digitale kompetencer, evnen til at løse problemer ved at samarbejde, analysere og ræsonnere og at tænke kritisk. Vi skal give de unge evnerne til være fleksible, til at kunne tilpasse sig og til at kunne begå sig på tværs af kulturer.

Det er kompetencer, som man kan tage med sig fra job til job og bygge videre på i takt med sin egen og samfundets udvikling.

Så vi skal investere både i de teknologiske uddannelser og i de samfunds- og kulturbærende uddannelser, der udstyrer vores unge med lige præcis disse vigtige "21st century skills".

Snart fremlægger den nye regering finanslov, og i år følger vi forhandlingerne med en vis bekymring. De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ligger nemlig på forhandlingsbordet, fordi en uddannelsesbevilling skal fornys.

Risiko for katastrofale besparelser
Hvis ikke politikerne finder pengene, skal universiteterne skære ned for et beløb, der svarer til de samlede besparelser under den forrige regering, og det vil skade uddannelsernes kvalitet. 

På Københavns Universitet alene kan konsekvensen blive, at op mod 30 procent af undervisningen på de berørte fag skal spares væk. I den sammenhæng er den bebudede afskaffelse af de årlige to-procents-besparelser blot en aspirin mod en langt større hovedpine.

Forhøjelsen af uddannelsesbevillingen til de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser blev introduceret af Anders Fogh Rasmussen-regeringen, fordi politikerne allerede dengang ønskede at sikre en høj kvalitet i uddannelsen af blandt andet psykologer, økonomer, jurister, gymnasielærere og embedsmænd.

Det gjorde det muligt for eksempelvis Københavns Universitet at give de studerende mindst 12 timer om ugen hvert semester på bacheloruddannelserne – og otte om ugen på deres kandidatuddannelse. 

Mindre kan ikke gøre det, hvis kvaliteten skal være i orden – og mindre er heller ikke fair over for vores studerende.

Men uddannelsesbevillingen blev kun givet for en tiårig periode. Derfor er ordningen igen til forhandling, til trods for at politikere fra alle partier under valgkampen sagde, at vores uddannelser ikke skal udsættes for flere besparelser – også Socialdemokratiet.

Bliver svært at tiltrække forskere
Den melding er vi glade for, og vi håber, at tilskuddet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fremgår af finanslovsforslaget. 

Det er kritisk, for hvis det bortfalder – eller blot gives for et år eller to ad gangen – kan universiteterne ikke tiltrække og fastholde de dygtige forskere, der skal varetage undervisningen på uddannelserne.

Og det kan blive en rigtig dyr besparelse. Ingen tør vel satse på en retsstat i en globaliseret verden uden dygtige dommere, anklagere og advokater, der sikrer, at teknologier ikke undergraver borgeres rettigheder.

Alle synes, at vores uddannelsessystem skal ruste de unge til at erobre verden, og derfor er det nødvendigt med gode gymnasielærere i fag som dansk, engelsk, tysk, fransk og samfundsfag.

Alle ønsker, at staten, regioner og kommuner er med på en klog digital omstilling. Men de fleste ved også, at det kræver fagligt dygtige embedsmænd, hvis velfærdsstatens grundpiller fortsat skal stå stærkt.

Pas på samfundets fundament
De færreste ønsker, at vores kulturinstitutioner eller kirker smuldrer som del af vores fælles fundament i en omskiftelig verden, fordi de ikke har ordentlige historikere og teologer.

De fleste problemer med teknologi bunder i problematisk adfærd enten fra virksomheder eller borgere eller fra samfundsmæssige strukturer, love og regler. 

En af universiteternes fineste opgaver er at sikre et robust samfund, hvor institutioner og borgere er digitalt kompetente og samtidig stiller krav til, hvordan digitalisering og teknologi spiller ind i menneskers liv. 

Det var denne kreativitet, som bragte Buzz Aldrin til månen. Det er den kreativitet, som vi skal udruste nye generationer med, når de sætter fremtidens mål.

Forrige artikel Syv aktører i opråb: Vi svigter de hjem­løse ved socialpolitisk kassetænkning Syv aktører i opråb: Vi svigter de hjem­løse ved socialpolitisk kassetænkning Næste artikel Mor: Jo, der er et stort problem med Thunberg-fjendske Trads Mor: Jo, der er et stort problem med Thunberg-fjendske Trads