Dele af regeringens storstilede reformaftale kan falde på gulvet

Nåede ikke at finde pengene

Konkret landede regeringen i januar i år en aftale med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om reformer på arbejdsmarked, uddannelse, forskning og grøn omstilling.

Fire af initiativerne skulle hovedsagelig finansieres ved at skære 3,5 milliarder kroner i erhvervsstøtten. Det gjaldt tiltagene om at:

• forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med op til 4.900 kroner om året fra 2025 for at gøre det mere attraktivt at arbejde
• gøre det ekstra høje fradrag, virksomheder kan få til forskning og udvikling på 130 procent, permanent for at tilskynde til mere innovation
• bruge en ekstra milliard på grøn omstilling
• forhøje taksten til samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser permanent og give 200 millioner kroner ekstra om året til velfærdsuddannelser som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske fra 2025

Samlet set vil aftaleparterne bruge 4,3 milliarder kroner på at finansiere de tiltag, og størstedelen af den finansiering skal komme fra at sløjfe erhvervsstøtteordninger for 3,5 milliarder kroner.

Problemet er, at de penge ikke nåede at blive fundet, før valget blev udskrevet.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har nedsat en ekspertgruppe, der i begyndelsen af oktober skulle være kommet med anbefalinger til, hvilke støtteordninger der skulle sløjfes, men ekspertgruppen nåede aldrig at komme med sine forslag.

Nu bekræfter Erhvervsministeriet over for Altinget, at ekspertgruppens arbejde er sat på pause, indtil valget er afgjort. 

Læs også: Kollerups ekspertgruppe, der skal hjælpe med at sløjfe erhvervsstøtte for milliarder, er sat på pause 

Om ekspertgruppen skal genoptage sit arbejde vil være op til den næste regering, og dermed er det slet ikke sikkert, at arbejdet bliver færdiggjort.

Reformpartier står til at miste flertal

Partierne bag den oprindelige aftale står ikke til at kunne samle flertal, hvis man skal tro de seneste politiske målinger. 

Jeg ved, at både Socialdemokratiet og Venstre er tilhængere af at gøre forsknings- og udviklingsfradraget permanent, men spørgsmålet er, om der er flertal for den givne besparelse på erhvervsstøtten.

Andreas Steenberg
Politisk ordfører for Radikale

Radikales politiske ordfører, Andreas Steenberg, erkender, at flere dele af reformaftalen kan løbe ud i sandet.

"Det er rigtigt, at der ikke er noget flertal bag de besparelser på erhvervsstøtten. Det må vi se om, der kommer efter valget, men jeg ved da, at både Liberal Alliance og Moderaterne også går til valg på at sanere erhvervsstøtte, så mon ikke der kommer et flertal for det efter valget," siger han med henvisning til, at begge partier har en reduktion af erhvervsstøtten som del af deres 2030-planer.

"Men det er helt korrekt, at det kan være, at der kommer flertal af partier, som ikke ønsker at lave det her. Der ikke fremsat nogle lovforslag, for der er jo ingen aftale. Uanset hvad skulle vi først have forhandlet det her i november eller december."

Minister: Stem på os

Altinget har forgæves forsøgt at få et interview med en repræsentant fra regeringen for at kunne spørge om, hvordan regeringen vil sikre, at de initiativer, der konkret skal finansieres af saneringen af erhvervsstøtte, bliver til virkelighed, hvis der ikke længere er flertal for dem efter et valg.

I stedet har Simon Kollerup fremsendt en skriftlig kommentar.

"Den bedste måde at sikre, at de gode tiltag for dansk erhvervsliv kan føres ud i livet efter et valg, det er at stemme socialdemokratisk ved valget. Det er en god måde at sikre flertallet bag aftalen og styrkelsen af dansk erhvervsliv på, og det er det, jeg selv kæmper for og også tror på kan lykkes," skriver erhvervsministeren.