For halvanden måned siden kunne en række organisationer, heriblandt Arla, Coop og Thise Mejeri, løfte sløret for den nye tænketank Demokratisk Erhverv, som skal styrke den demokratiske virksomhedsdrift i Danmark.
Nu har tænketanken offentliggjort, at det bliver Andreas Pinstrup Jørgensen, som kommer til at blive administrerende direktør. Han kommer fra en stilling hos tænketanken Cevea, hvor han koordinerede deres aktiviteter på fællesejeprojektet.
”Der er kamp om, hvor ejerskabet af dansk erhvervsliv skal ligge i fremtiden. Skal det være fonds- eller familieeje? Aktie- eller statseje? Eller måske andelseje. Jeg glæder mig til at kunne undersøge, hvilke muligheder og fordele der ligger i at kigge mod demokratisk ejerskab blandt forbrugere, medarbejdere og borgere," siger den nye direktør.
Tænketanken har også ansat en udviklingsdirektør, og valget er faldet på Magnus Skovrind Pedersen, som forlader konsulentbureauet Analyse & Tal.
Den første opgave for de nye direktører bliver en kortlægning af den demokratiske sektors størrelse og betydning for dansk økonomi. Kortlægningen forventes færdig i løbet af efteråret.
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama








































