Den ubesejrede statsminister

NEKROLOG: Tidligere statsminister Poul Schlüter (K) sov torsdag stille ind. Danmark tager dermed afsked med en sand politisk vinder.

Placeholder image
Arkivfoto. En nyudnævnt konservativ statsminister Poul Schlüter kommer ud fra audiens hos dronningen i september 1982. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

"Schlüter bliver sensationelt god."

Året er 1982, og ordene gjaldt landets nytiltrådte statsminister Poul Holmskov Schlüter.

Karakteristisk for modtageren af den rosende beskrivelse, så var afsenderen ikke en politisk følgesvend eller en personlig ven. Det var derimod den daværende radikale leder Niels Helveg Petersen, der leverede forudsigelsen.

Niels Helveg Petersen fik ret. Poul Schlüter blev sensationelt god. Utallige gange i sit politiske liv leverede han varen - også selvom han var undertippet. Danmark har mistet en stor politisk vinder.

1982: Statsminister Poul Schlüter (K) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Her bøjer han sig for at samle lykkeskillinger kastet af de omkringstående op.
1982: Statsminister Poul Schlüter (K) præsenterer sin nye regering på Amalienborg Slotsplads. Her bøjer han sig for at samle lykkeskillinger kastet af de omkringstående op. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Den gode tone

Poul Schlüter talte et sprog, danskerne kunne forstå. Han var et retorisk talent, der forvaltede sin gave med den ordentlighed, der prægede hans person.

Han besad en hårdhed og forhandlingsevne, der kræves af en dansk statsminister, men i hele sit liv holdt han af den gode tone. Poul Schlüter kunne om nogen adskille en politisk debat fra personangreb og skænderier. Han var pragmatisk og til at tale med. Netop af denne årsag pegede Niels Helveg Petersen derfor også på Poul Schlüter og ikke Venstres Henning Christophersen, da Anker Jørgensen (S) i 1982 sendte statsministerposten i udbud.

I et interview med BT i forbindelse med sin 85-års fødselsdag i 2014 beklagede Poul Schlüter sig da også over den skingre tone i de moderne, politiske debatter. "Hvis man fortsætter med det, mister man respekten for det politiske liv," sagde han ved den lejlighed.

Undertippet pragmatiker

I den forstand var Poul Schlüter selv en politisk samler. Han var en pragmatiker, der fra egne rækker jævnligt blev anklaget for at være for venlig overfor de øvrige partier. Hans velkendte citat om "ikke at være så konservativ, at det gør noget," var eksempelvis ikke noget, der klingede særlig godt på den konservative højrefløj.

Til ministrene i hans regering sagde han advarende, at hvis de kom op at skændes med støttepartierne, ville Schlüter holde med støttepartierne.

Men Poul Schlüters resultater taler ikke desto mindre til hans fordel. Som det danske fodboldlandhold, der i 1992 kom med på et afbud og blev europamestre, formåede Poul Schlüter også at sejre som undertippet. Han holdt statsministerposten i ti år og fire måneder, selvom de fleste i første omgang blot så ham som en overgangsfigur, før Anker Jørgensen igen skulle sætte sig i stolen.

Men ligesom fodboldholdet fra 92, så var der i politikeren Poul Schlüter en enorm mængde talent, som blev åbenbaret med tiden. Hvor hans anseelse ved statsministerudnævnelsen måske ikke var den største, så viste de efterfølgende ti år, at advokaten fra Tønder vitterligt var en af vores tids største, danske politiske begavelser.

 1989:
 1989: "Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet." Statsminister Poul Schlüter holder sin legendariske tale fra Folketingets talerstol. Foto: Jan Jørgensen/Ritzau Scanpix

Succesfuld statsmand

Manden, der blev kaldt parfumesælgeren på grund af sin lidt glatte fremtoning, kunne rent faktisk sælge. Han kunne nemlig sælge sine budskaber som få andre. Ikke fordi han mestrede spillet som en taktiker i Machiavellisk forstand, men snarere fordi han forstod at uddelegere ansvar og vise tillid i sin ledelsesstil. Det gjorde han mere succesfuldt, end de fleste andre i danmarkshistorien. Rækken af politiske pokaler i Poul Schlüters medaljeskab er således ganske imponerende.

Han blev den første Konservative regeringsleder siden 1901. Hele fire gange formåede han at sætte sig på statsministerposten efter et folketingsvalg. Ved folketingsvalget i 1984 opnåede Konservative med 42 mandater under hans ledelse det bedste valg i partiets historie. Det var 20 mandater mere end Venstre fik ved samme valg og 29 flere, end Konservative opnåede ved det seneste folketingsvalg.

Og efterhånden som hans regeringstid er kommet på afstand, er størrelsens af hans bedrift også vokset. Det var i hans tid, at nogle af de store beslutninger om dansk infrastruktur – blandt andet Storebæltsforbindelsen – blev truffet. Det var i hans tid, at de danske arbejdsmarkedspensioner blev etableret, og de er i dag en stor del af forklaringen på den kernesunde danske øknomi, fordi danskerne modsat mange andre selv har sparet grundigt op til alderdommen.

Dristig valgudskriver

Men størst betydning har måske Poul Schlüters mod til at satse ved at udskrive valg og folkeafstemninger, som han ikke kunne være sikker på at vinde.

I 1986 var et flertal i Folketinget imod den såkaldte EF-pakke, der etablerede Det Indre Marked. Schlüter insisterede på, at Danmarks fremtid lå i – og ikke udenfor – det europæiske samarbejde, og han udskrev og vandt en folkeafstemning, selv om hele venstrefløjen anført af Socialdemokratiet anbefalede et nej.

I 1988 gjorde han op med flere års fodnotepolitik, hvor oppositionen med Radikale ombord havde vedtaget udenrigspolitiske markeringer uden om regeringen. Efter det såkaldte atomvalg fik Schlüter gjort op med fodnoterne, da han indlemmede De Radikale i regeringen, og dermed indledte perioden med brede flertal bag dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Men det var også en folkeafstemning, der tilføjede Poul Schlüter hans mest alvorlige politiske nederlag. I 1992 tabte han folkeafstemningen om Maastricht-traktaten – muligvis fordi danskerne stadig huskede hans slagord fra valgkampen i 1986 om, at "Unionen er stendød". Det var den åbenlyst ikke.

Nederlaget gav fornyet styrke til den socialdemokratiske opposition og partiets nyvalgte formand, Poul Nyrup Rasmussen.

1985: 4. maj ønsker statsminister Poul Schlüter at fejre de 40 års fred, vi har haft siden befrielsen. Han bliver overdænget med æg og tomater.
1985: 4. maj ønsker statsminister Poul Schlüter at fejre de 40 års fred, vi har haft siden befrielsen. Han bliver overdænget med æg og tomater. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

'Sikken et liv'

Derfor var der ikke mere energi på Schlüters batterier, da rapporten om Tamilsagen i 1993 udkom med alvorlig kritik af regeringens håndtering af den besværlige sag. Venstre kæmpede for, at Schlüter skulle tage et valg på sagen, men det afviste han. I stedet gik han af, og De Radikale skiftede side for at gøre Nyrup til statsminister. 

Året efter stillede Schlüter op til Europa-Parlamentet, og han opnåede et rekordhøjt personligt stemmetal, der først blev overgået af Poul Nyrup Rasmussen (S) i 2004.

Men rollen som genfødt parlamentariker passede ikke Schlüter, og han forlod politik efter en enkelt periode, som i øvrigt blev brugt på at skrive den energiske og veloplagte erindringsbog 'Sikken et liv'.

Moderen og ægtefællerne

Poul Schlüter var brændende optaget af politik, nærmest fra han kunne gå. Via moderen Else Schlüter blev han som ung smittet med den "konservative bacille", og allerede som 15-årig blev han formand for KU i Haderslev. I perioden 1952-55 blev han også landsorganisationens formand.

Moderen var dog blot én af de markante kvinder, der blev definerende for Poul Schlüters liv. Allerede fra sine unge dage fandt han stor støtte hos det modsatte køn - først hos moderen og senere hos sine ægtefæller. "Kvinder er den bedste halvdel af menneskeheden," slog han blandt andet fast i Kurt Strands portrætbog "Poul Schlüter - Det var vel ikke så ringe endda" fra 2011.

Poul Schlüter nåede at blive gift tre gange. Første gang i 1963 med Majken Steen Andersen, med hvem han fik sine tre børn, Peter, Anne Marie og Søren. Parret forlod hinanden i 1978, og allerede i september året efter blev han gift med gymnasielærer Lisbeth Povelsen. Hun gik bort i 1988 efter længere tids kræftsygdom - blot 43 år gammel.

1979: Poul Schlüter og tidligere hustru, adjunkt og mag.art. Lisbeth Schlüter.
1979: Poul Schlüter og tidligere hustru, adjunkt og mag.art. Lisbeth Schlüter. Foto: Henning Thempler/Ritzau Scanpix

Hustruens død blev en af de få begivenheder, der fik den stålfaste politiske leder til at vakle. Han mistede nemlig ikke blot sin bedste ven og partner, men også sin nærmeste politiske rådgiver, forklarede han flere år efter dødsfaldet. Også kollegaer, som Niels Helveg Petersen, noterede sig i denne periode, at statsministeren manglede en til at "hjælpe ham med at finde den rette politiske kurs."

Poul Schlüter var selv klar over, at han ikke kunne fungere uden den kvindelige støtte, og han begyndte derfor med egne ord hurtigt at lede efter en ny partner. I juli 1989 blev han gift med tidligere balletdanser og instruktør ved Det Kongelige Teater, Anne Marie Vessel. Parret boede indtil Poul Schlüters død sammen på Frederiksberg.

En leder, så det gjorde noget

Poul Schlüters mange år i politik og i det offentlige rampelys gjorde ham hverken enøjet eller arrogant. Han var i hele sit liv villig til at lade sig overtale. Han var ikke en dogmatiker, men søgte kompromisser på tværs af politiske farver.

Ideologi er noget bras, lød et af hans mest kendte citater. Men med dette mente han snarere, at fanatisme og ekstremisme er noget bras. "Ideologier kan være meget gode, hvis de er åbne," har han siden tilføjet.

Den åbenhed levede han selv op til. Han var måske ikke så Konservativ, at det gjorde noget, men han var politiker og statsminister, så det gjorde noget.

Omtalte personer

Poul Schlüter

Fhv. statsminister (K), fhv. partiformand & MF, fhv. MEP
cand.jur. (Københavns Uni. 1957)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser