Departementschefer tildeler sig selv bonusser

LØNFORHANDLING: Engangsvederlag til departementschefer er helt uden værdi, når de både indstiller sig selv og bestemmer kriterierne for deres lønforhøjelse. Det mener to professorer i ledelse.

Har jeg gjort mig fortjent til en bonus i år? Det spørgsmål kan samtlige departementschefer tilsyneladende svare ja til. De seneste to et halvt år har de alle fået udbetalt engangsvederlag, viser en aktindsigt, som Altinget har fået i departementschefernes lønninger for 2012, 2013 og 2014.

De to første år beløber engangsvederlaget sig til mellem 40.000 og 120.000 kroner for blivende departementschefer, mens der for 2014 endnu kun er udbetalt bonus for et halvår på grund af en ny opgørelsesmetode.

Ifølge Moderniseringsstyrelsen har departementscheferne ikke egentlige resultatkontrakter, hvor lønnen er hængt op på konkret opnåede resultater. De vurderer derimod selv, hvad de vil måle sig selv på i deres indstilling til engangsvederlag.

En skueproces
Fremgangsmåden undrer professor i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen.

“Man kan ikke selv sætte op, hvad man skal måles på. Normalt er resultatløn jo et ledelsesstyringsredskab, hvor man ønsker at skabe incitamenter til at gøre noget bestemt. Men her tildeler de så at sige sig selv løn. Det lyder meget underligt,” siger Kurt Klaudi Klausen fra institut for statskundskab, Syddansk Universitet.

Særligt undrer han sig over, at alle departementschefer har fået udbetalt resultatløn de år, som Altinget har fået indsigt i.

“Det siger jo i virkeligheden alt. Resultatlønnen mister fuldstændig sin værdi og kommer i stedet til at ligne en skjult lønforhøjelse,” siger han.

Han bakkes op af professor Anders Drejer fra institut for økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

“Jeg synes i princippet godt man kan forsvare, at det er departementscheferne selv, der vælger, hvad der skal betales bonus for. Men det kan jo ikke passe, at de altid når målene. Hvis man alligevel bare udbetaler beløbene, så kan du jo lige så godt lægge beløbene oveni lønnen. Det andet virker som en skueproces,” siger han.

Moderniseringsstyrelsen har ikke kunnet svare på, om der er eksempler fra tidligere år, hvor en eller flere departementschefer ikke har fået engangsvederlag.

Tre udvalgte måltal
Som noget nyt i 2014 har Moderniseringsstyrelsen udvalgt tre konkrete måltal, som departementscheferne har "mulighed for at inddrage i deres selvindstilling”. I år er de tre nøgletal prognosepræcision, husleje per årsværk og sygefravær.

Anders Drejer finder det positivt med de udvalgte nøgletal, men han forstår ikke, hvorfor de skal være frivillige for embedsmændene at inddrage i deres selvindstillinger.

“Det er lidt noget pjat. Når alle andre skal udsættes for det rene måletyranni, hvorfor skal det så være anderledes for departementscheferne? Man kan godt få mistanken, at der gælder andre regler for dem,” siger han.

Kurt Klaudi Klausen er kritisk over for ideen om ens mål for alle på tværs af ministerier.

“Hvis man skal vurdere en departementschef på hans succesfulde ledelse eller ej, så må det være i forhold til de strategiske og specifikke udfordringer for de enkelte ministerområder i stedet for at opsætte nogle helt arbitrære måltal. Det er jo meningsløst,” siger han.

Ministeren bør bestemme
Forholdene for departementschefer er ganske specielle i den forstand, at de i princippet er ansat af den vedkommende minister, men samtidigt ikke har lønsamtaler med ministeren. Både Anders Drejer og Kurt Klaudi Klausen mener dog, at man fra politisk side med fordel kan opstille nogle konkrete mål for, hvilke særlige indsatsområder de enkelte departementschefer skal have fokus på.

“Jeg kan ikke se, hvorfor politikerne ikke skulle kunne sige, at de næste fire år vil vi gerne, at du skal have styr på det og det,” siger Anders Drejer.

Kurt Klaudi Klausen mener, at ministrene må være den mest oplagte til at udstikke, hvad departementscheferne skal belønnes for. Alternativt kan man også helt droppe engangsvederlagene.

“Det er meget beskedne bonusser, og hvis de alligevel ikke tjener til at skulle tilskynde til at arbejde i en bestemt retning, så skulle man simpelthen afskaffe dem,” siger Kurt Klaudi Klausen.

Også Anders Drejer hæfter sig ved, at bonusserne alligevel er ganske beskedne.

“Jeg kan ikke se, at beløbene kan gøre en forskel og virke adfærdsregulerende. Og når de åbenbart får dem nærmest automatisk, så er der ikke meget, der tyder på, at det fungerer som andet end en tag-selv-buffet for dem,” siger han.

Bonus uafhængig af lønniveau
Bonusserne udgør typisk i omegnen af fem procent af departementschefernes løn. Og beløbenes størrelse ligger tilsyneladende stabilt fra år til år. Departementscheferne i Finansministeriet og Statsministeriet har således fået 120.000 kroner både i 2012 og 2013 og foreløbigt det halve i 2014, mens departementscheferne i blandt andre Kulturministeriet, Uddannelsesministeriet og Transportministeriet ligger på 70.000 kroner årligt.

Umiddelbart synes beløbenes størrelse at hænge sammen med departementschefernes lønniveau, men der er ingen retningslinjer herfor, oplyser Moderniseringsstyrelsen. I princippet kunne departementschefen for Kirkeministeriet derfor få det samme engangsvederlag som departementschefen i Justitsministeriet.

Moderniseringsstyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken af fremgangsmåden for udbetaling af engangsvederlag.

,

Forrige artikel Udvalg skal forhindre flere nødløgne Udvalg skal forhindre flere nødløgne Næste artikel Aukens plastikposeregler får hug af Kommissionen Aukens plastikposeregler får hug af Kommissionen
Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

AKTIVERING: Et år efter at have været i revalidering er næsten halvdelen i job eller under uddannelse. Så det er en kortsigtet prioritering, når kommunerne fravælger revalidering for at spare penge, lyder kritikken på baggrund af ny analyse.