Derfor er 1. maj på Facebook alligevel en fest for fagbevægelsen

ANALYSE: Fadølsfesten er aflyst, men digital 1. maj gør næppe den store forskel for fællesskabet i en i forvejen udvandet tradition. Selvom coronakrisen rammer lønmodtagerne hårdt, skaber den en styrket platform for fagbevægelsens mærkesager.

FH-formand Lizette Risgaard og de øvrige fagbosser må i år nøjes med taler på Facebook.
FH-formand Lizette Risgaard og de øvrige fagbosser må i år nøjes med taler på Facebook.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Arbejdernes internationale kampdag bliver en tam affære, hvis man hører til dem, som foretrækker fadøl og brandtaler i fællesskabets favn.

Men selv om folkefesten er aflyst, tegner 1. maj 2020 på sin egen akavede facon til at blive en god dag for fagbevægelsen.

Coronakrisen gør ondt. Rigtig ondt. Ikke mindst på de over 45.000 lønmodtagere, som indtil videre har mistet deres job, siden Mette Frederiksen lukkede ned for Danmark i starten af marts.

Så egentlig er der ikke meget at fejre, når røde politikere og fagbosser i løbet af dagen holder onlinetaler, som kan streames fra skurvogne, sofaer og frokoststuer.

Læs også

Men det handler som bekendt om at få det bedste ud af krisen. Og selvom alle i øjeblikket kæmper om at se muligheder frem for nederlag, udgør krisen utvivlsomt en styrket platform i forhold til fagbevægelsens eksistensberettigelse og langsigtede strategiske interesser.

Fællesskabet slog til, da markedet svigtede
Den konsekvente nedlukning af Danmark har givet en politisk renæssance for dyder som solidaritet og kollektivt ansvar. Vi har skullet stå sammen hver for sig, og samfundssind er gået fra noget, vi forlangte af skattesnydere og boligspekulanter, til en kollektiv overlevelsesstrategi.

Vokabulariet for den danske coronastrategi er som tappet fra fagbevægelsens principprogrammer.

Bolden er med andre ord givet op til 1. maj-taler om fællesskabets styrke. Vi kommer til at høre fagbosser understrege, at det ikke var markedet, men fællesskabet, som bragte os helskindet gennem pandemien.

Krise giver rygvind til dagpengekrav
Coronakrisen har demonstreret markedets magtesløshed og velfærdens styrke, kommer det til at genlyde fra de digitale talerstole.

Dermed vil der blive ført bevis for fagbevægelsens nok vigtigste budskab på kampdagen: at vi skal investere os gennem krisen frem for at svinge sparekniven som under finanskrisen.

Det gælder ikke mindst i forhold til dagpenge, som vil blive et gennemgående tema ved 1. maj-talerne.

Netop finanskrisen blev afsæt for den nok største enkeltstående forringelse af dagpengesystemet, da VK-regeringen med støtte fra Radikale og Dansk Folkeparti i 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to år.

Det har hele tiden været fagbevægelsens nok vigtigste mærkesag at standse udhulingen af dagpengesystemet – og samtidig den politiske dagsorden, hvor der var størst kant til den socialdemokratiske regering.

Men ud over at gøre solidaritet og styrket velfærd moderne har coronakrisen medført en historisk stor stigning i ledigheden.

Mange flere kommer pludselig i kontakt med dagpengesystemet, og dagpengesystemet bliver i større grad en del af forudsætningen for et højt forbrug, som kan få erhvervslivet tilbage på fødderne.

Vi skal investere os ud af krisen
En midlertidig forhøjelse af dagpengene udgør en hjørnesten i den genopretningsplan, som Fagbevægelsens Hovedorganisation lancerer i forbindelse med 1. maj.

Planen kan ifølge hovedorganisationen skabe op til 50.000 job og indebærer, ud over et dagpengeløft, en frigivelse af indefrosne feriepenge, grøn omstilling og fremrykkelse af offentlige investeringer i infrastruktur.

Alt i buketten koster penge. Kort sagt, vi skal investere os ud af krisen.

Krise og arbejdsløshed giver også medvind til en anden af fagbevægelsens helt centrale kæpheste, som også vil blive galoperet rundt i det digitale 1. maj-landskab.

Uddannelse og opkvalificering skal sikre kvalificeret arbejdskraft og bringe os ud af krisen med styrket konkurrenceevne.

I øjenhøjde med regeringen
Uddannelse har hele tiden været en vigtig dagsorden for regeringen, men vil utvivlsomt blive en vigtig brik i en snarlig lynomstilling af arbejdsmarkedet fra højkonjunktur til recession.

Også på den måde er fagbevægelsen og regeringen kommet mere i øjenhøjde.

Det samme gælder adgangen til udenlandsk arbejdskraft for danske virksomheder, hvor regeringen presset af Radikale har måttet lempe på betingelserne.

Med udsigt til titusindvis af kvalificerede danske ledige har billedet nu ændret sig. Regeringen har da også appelleret til Radikale om at udsætte lovforslaget om lempelser, som dog har insisteret på at gennemføre aftalen.

Så skaden er sket, set med fagbevægelsens øjne, men de ændrede omstændigheder giver alligevel mulighed for at jage kilen mellem regeringen og Radikale endnu dybere ind og kræve, at virksomheder ansætter folk fra Brønshøj i stedet for Bangladesh.

Alt sammen resulterer i en fagbevægelse, som trods krise fremstår med fornyet selvtillid og i bedre sync med medlemmerne og det politiske system.

Digitale ølkassetaler kan næppe få røde hjerter til at svulme som i Fælledparken. Men det er mange år siden, at kardinaldyder for fagbevægelsen som fællesskab, samfundssind og velfærd har stået så stærkt, som de gør i år.

God 1. maj.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00