Derfor stemmer vi om retsforbeholdet

Hvad er retsforbeholdet?
Det danske retsforbehold er ét af fire forbehold, som Danmark fik, efter 50,7 procent af danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. For at finde en måde at komme videre med traktaten fik Danmark lov til at stå uden for det militære samarbejde, det økonomiske samarbejde, det retlige samarbejde og fik samtidig skrevet ind, at EU-medborgerskab ikke havde forrang for det nationale. Det sidste blev siden en del af EU-traktaterne og gælder nu derfor for alle EU-borgere.

Hvad betyder retsforbeholdet i praksis?
Det betyder, at Danmark står udenfor, når der i EU træffes fælles beslutninger inden for det retlige område. Tilbage i 90’erne havde det ikke nogen praktisk betydning, da samarbejdet foregik på mellemstatsligt plan, hvor hvert land har sit veto. Der kunne Danmark stadig være med. Over tid har samarbejdet dog udviklet sig eksplosivt både i omfang og i den måde, det fungerer på. Nu dækker det alt fra skilsmisse- og konkursregler til politisamarbejde og asyl- og indvandringspolitik. Og lidt efter lidt er hele samarbejdet overgået til at blive vedtaget efter de almindeligt gældende EU-spilleregler, som Danmark står udenfor. Siden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009 gælder det hele retssamarbejdet. Det betyder, at Danmark lige så langsomt skubbes ud af de områder, hvor vi hidtil har været med, når disse overgår til at blive besluttet på såkaldt overnationalt plan.

Hvorfor skal vi stemme om det nu?
I Bruxelles forhandler man lige nu om en opdatering af det fælles europæiske politisamarbejde, Europol, så det overgår fra at være et mellemstatsligt samarbejde mellem landene til at være almindeligt, overnationalt EU-samarbejde. Det betyder, at Danmark inden for ganske kort tid ikke længere kan være med i Europol. Det er den primære grund til, at de fem ja-partier på Christiansborg vil af med forbeholdet, nemlig Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF. Der er også andre områder, som for eksempel samarbejde mod menneskehandel og børneporno, hvor et flertal af politikerne gerne ser, at Danmark kommer til at deltage. Men den mest tungtvejende er, at man ikke vil stå uden for politisamarbejdet. Derfor hedder udspillet fra ja-partierne fra tidligere i år også ”Aftale om Danmark i Europol”.