Det betyder USA's nye præsident for Danmark

Verden bryder ikke i brand, efter amerikanerne i november vælger ny præsident.

Men derfor er der stadig forskel på, om den nye præsident hedder Clinton eller Trump til efternavn, når man ser på udenrigspolitikken og dermed betydningen for omverdenen.

Det siger Kasper Grotle Rasmussen, der er adjunkt ved Center for Amerikanske Studier hos Syddansk Universitet og har speciale i blandt andet amerikansk udenrigspolitik.

”Når vi skalerer ned og siger, at der ikke sker dramatiske ændringer, uanset hvem der kommer til at sidde, så er der nogle konkrete forskelle,” siger han.

I sidste uge blev Donald Trump officielt nomineret som republikanernes præsidentkandidat, og onsdag blev Hillary Clinton det samme for demokraterne. Derfor er der nu ingen tvivl længere: USA's næste præsident hedder enten Clinton eller Trump.

Og da Danmark er tæt allieret med USA igennem eksempelvis Nato, og USA er en stærk, hvis ikke den stærkeste, spiller på verdensmarkedet, så kan en ny præsident godt få betydning herhjemme.

Men Kasper Grotle Rasmussen understreger, at man først skal tage tre forbehold, når man taler om påvirkningen. For det første, så er det sjældent, at der sker opbrud i amerikansk udenrigspolitik, da den er meget kontinuerlig.

Derudover spiller Kongressen en næsten lige så vigtig rolle som præsidenten. Forstået på den måde, at store overordnede aftaler inden for eksempelvis handelspolitik skal igennem Kongressen.

For det tredje, så er udenrigspolitikken alt for kompleks til at være drevet af en enkelt person:

”Så man vil se, at det er en hel supportmekanisme rundt omkring, som består af professionelle diplomater og andre professionelle bureaukrater, som driver den daglige politik,” siger Kasper Grotle Rasmussen.

En ny præsident påvirker forholdet til Rusland
Men når det er sagt, så er der alligevel tre områder, hvor en ny præsident kan få konkret betydning for Danmark, siger Kasper Grotle Rasmussen. Det ene handler om USA's forhold til Rusland, der hurtigt kan komme til at betyde noget for Europa og måske især for Nato-landene.

Donald Trump har sagt, at han ikke vil garantere, at USA vil overholde Nato's artikel 5, der siger, at et angreb på et Nato-land er et angreb på alle allierede. - Medmindre Nato-landene overholder sin forpligtelse om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Det opfylder kun fem lande, heriblandt USA, lige nu.

”I den sammenhæng vil man måske se nogle skiftende forhold til internationale alliancer og i forhold til Rusland specielt, hvor en eventuel præsident Trump har et bedre forhold til Putin, end Hillary Clinton har,” siger Kasper Grotle Rasmussen og tilføjer:

”Og under en præsident Trump kan det godt være, at Europa ikke vil få den helt store hjælp eller støtte til at afværge et eventuelt større pres fra Rusland.”

Ifølge Kasper Grotle Rasmussen kan det betyde, at Danmark bliver nødt til at tage et større sikkerhedspolitisk ansvar og i højere grad sørge for sit eget forsvar.

Bliver Hillary Clinton ny kvinde i det Hvide Hus, vil USA modsat presse stærkere på i forhold til Rusland, siger Kasper Grotle Rasmussen.

Europa kan ende alene i Mellemøsten
Med Hillary Clinton som præsident vil forandringen i USA's udenrigspolitik generelt blive væsentlig mindre, da hun har været med til at skabe Obamas udenrigspolitik i hans første præsidentperiode, hvor hun var udenrigsminister.

Et andet punkt, hvor Donald Trump og Hilary Clinton adskiller sig, er, når det kommer til Mellemøsten, hvor Danmark også er stærkt engageret.

”Der vil man måske under en præsident Trump se, at USA i højere grad trækker sig tilbage og spiller en sekundær rolle. Lidt ligesom den, USA spillede under krigen i Libyen, som de dog betalte for,” siger Kasper Grotle Rasmussen og tilføjer:

”Og det vil igen pege på, at det skal være de europæiske stater, der skal gøre mere og tage flest flygtninge fra Syrien-krigen.”

Selvom Hilary Clintons udenrigspolitiske kurs ikke vil afvige særlig meget fra den hidtidige under Obama, så vil man måske kunne se en styrket indsats i Mellemøsten, hvis hun bliver præsident.

”Jeg er ikke sikker på, at vi taler om tropper og andet, men jeg tror, at man vil se en styrket diplomatisk indsats i Mellemøsten,” siger Kasper Grotle Rasmussen.

Frihandelsaftalen er i fare
Selvom de to præsidentkandidater har to vidt forskellige syn på verden, så er der et punkt, hvor de begge kan medføre en forandring. Det handler om handelspolitikken.

Europa og USA forhandler om at lave en frihandelsaftale, også kaldet TTIP. Her har både Hillary Clinton og Donald Trump udtalt sig ret kritisk.

”Uanset hvem, der bliver ny præsident, så kan det være, at man ved TTIP-forhandlingerne vil møde en øget protektionisme fra USA,” siger Kasper Grotle Rasmussen og tilføjer:

”Men hvis det bliver Hilary Clinton, tror jeg ikke, at hun vil gå så langt at sige, at aftalen skal droppes, som Donald Trump muligvis vil.”

Men det er også vigtigt at huske på udsagnet: At føre valgkamp er poesi, men at føre regering er prosa, siger Kasper Grotle. Derfor vil der komme flere nuancer til, når den nye præsident kommer ind i Det Hvide Hus og får en masse forpligtelser.