Mette Frederiksen drømmer om et nationalt udlændingeforlig. V og K er skeptiske

Regeringen og de borgerlige partier er både uenige om ydelser til indvandrere og udenlandsk arbejdskraft, og derfor giver det ikke mening at låse udlændingepolitikken henover midten, lyder det fra V og K. Vi er klar til at gå på kompromis, siger S-ordfører.

Det handlede også om udlændingepolitik, da regeringen med statsminister Mette Frederiksen tirsdag præsenterede udspillet til en ny bandepakke. Bagerst ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.
Det handlede også om udlændingepolitik, da regeringen med statsminister Mette Frederiksen tirsdag præsenterede udspillet til en ny bandepakke. Bagerst ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Det er på tide – en gang for alle – at begave stridsøksen i debatten om udlændinge og indvandrere, der har været blandt de mest afgørende i dansk politik gennem de seneste 20 år.

Det mener S-regeringen, der foreslår, at Folketinget indgår et “nationalt forlig om udlændingepolitikken."

I en kronik i Berlingske tirsdag skrev Mette Frederiksen, at "det bedste for Danmark ville være et nationalt udlændingeforlig, hvor vi bredt i Folketinget bliver enige om reglerne for eksempelvis familiesammenføring, asyl, statsborgerskab, bekæmpelsen af parallelsamfund og et modtagecenter uden for Europa."

Ifølge Socialdemokratiets udlændingeordfører Kasper Sand Kjær er det "helt oplagt," at Venstre og Konservative indgår i forliget.

"Vi er jo enige på lange stræk. Men jeg vil ikke udelukke nogen på forhånd," siger han og fortsætter:

"Der har i flere år været et konsolideret flertal hen over midten i dansk politik, hvor der er bred enighed om, at vi skal have en udlændingepolitik. Derfor er tiden moden til at indgå et egentligt forlig. Det vil skabe ro på området og stabilitet, hvis regeringsmagten skifter," siger han.

Markant lavere ydelser

Hos Venstre og Konservative bliver forslaget modtaget med en vis portion skepsis.

"Jeg har aldrig har afvist at forhandle med Socialdemokratiet på det her område. Men når vi taler om udlændingeområdet, er der nogle knaster, som gør det meget svært at nå frem til en forkromet aftale, som regeringen ønsker,” siger Mads Fuglede, udlændingeordfører i Venstre.

Han fremhæver spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft og sociale ydelser til indvandrere som åbenlyse skillelinjer mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier.

“Vi ønsker markant lavere ydelser for udlændinge, der kommer til Danmark. Og vi ønsker at fjerne knaster, der forhindrer folk fra andre lande i at komme til Danmark og arbejde. Det er eksempler på, at der er store forskelle," siger Mads Fuglede.

Hvorfor kan I ikke bare lave et forlig om alle de ting, der ikke handler om ydelser og udenlandsk arbejdskraft? I er jo enige om alt det andet.

“Det er nemt at lave store forlig, hvis vi bare piller tingene, vi er uenige om, ud. Vi ser det i en bredere sammenhæng, og derfor er det naturligt, at vi ender med forskellige typer af forlig, der går lidt på kryds og tværs.”

Marcus Knuth, udlændingeordfører for Konservative, kan også få øje på en række politiske forskelle, der forhindrer en stor udlændingepolitisk borgfred mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier.

“Vi er for eksempel kommet med et udspil om, at permanent ophold er betinget af, at du ikke begår kriminalitet, men det er blevet afvist af regeringen. Vi har også foreslået lavere ydelser til arbejdsløse udlændinge, mens Mette Frederiksen har stået for det helt omvendte," siger han.

Uenigheder om udlændinge
  • I juni indgik regeringspartiet en aftale med støttepartierne, der erstattede kontanthjælpsloftet og gjorde et ekstra tillæg til de fattigste børnefamilier permanent. I de borgerliges øjne er det en lempelse af udlændingepolitikken, fordi en stor del af modtagerne er indvandrere eller efterkommere.
  • I februar afviste de borgerlige partier at stemme ja til regeringens forslag om at sænke beløbsgrænsen, så det bliver nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Ifølge de borgerlige partier var aftalen alt for uambitiøs. I juni endte det dog med et bredt forlig efter et langt tovtrækkeri.

S: Alt kan komme på bordet

Kasper Sand Kjær understreger, at det "kræver kompromisser fra alle parter", hvis der skal indgås et forlig.

Er I klar til at sænke ydelserne til indvandrere og beløbsgrænsen yderlige, som Venstre og Konservative ønsker?

"Jeg vil ikke udelukke, at noget kunne komme på bordet i sådan et bredt forlig om udlændingepolitik, hvis det til gengæld betyder, at vi kunne sikre kontinuiteten og stabiliteten omkring en stram udlændingepolitik. Så er det klart, at alle må møde op med hver sin holdning, og så må vi jo se, om vi kan finde hinanden."

Tror du ikke, at jeres støttepartier bliver meget sure, hvis vi I pludselig indgår et forlig med de borgerlige partier, der rokker ved den aftale, I lige har lavet om sociale ydelser?

"Det skal du jo spørge dem om. I dag er der mange dele af udlændingepolitikken, hvor vi i forvejen arbejder mere sammen med de borgerlige partier end regeringens parlamentariske grundlag. Vi kan godt lave aftaler på begge sider af midten," siger Kasper Sand Kjær.

Kun småting adskiller skiller V, K og S i udlændingepolitikken

Af Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget

Et nationalt kompromis om udlændingepolitikken er blevet foreslået før, men heller ikke denne gang er der store chancer for, at det bliver realiseret. Det skyldes taktiske grunde snarere end politiske forskelle.  

Rent politisk kunne der sagtens laves et nationalt kompromis mellem de tre partier, der stiller med en statsministerkandidat: Socialdemokratiet, Venstre og Konservative. De tre partier er enige om de væsentligste komponenter i en stram udlændingepolitik: En stærk styring af indvandringen fra ikke-vestlige lande med 24 års-reglen som en hjørnesten, en stram asylpolitik med ønske om at overføre spontane asylansøgere til et tredjeland uden for Europa som f.eks. Rwanda, en hård kurs over for kriminelle udlændinge og et opgør med social kontrol i konservative muslimske miljøer.

Der er uenigheder om nogle økonomiske hjørner af udlændingepolitikken, såsom størrelsen af ydelser til udlændinge på overførselsindkomster og beløbsgrænsen for, hvornår ikke-vestlige udlændinge kan komme til Danmark som arbejdskraft. Det er netop hjørner, der ikke berører selve kernen i udlændingepolitikken.

Men rent taktisk har Venstre og Konservative ingen interesse i at indgå et stort kompromis om udlændingepolitikken med Socialdemokratiet. I øjeblikket er uenighederne om udlændinge størst i rød blok, og den konkrete strid om Rwanda-projektet kan ligefrem tage livet af en ny socialdemokratisk regering, fordi Radikale og Enhedslisten er lodret imod

Omvendt vil det være bekvemt for Mette Frederiksen at få låst udlændingepolitikken, så hun kan slå ud med armene over for støttepartierne og sige, at den komponent ligger fast, fordi den er forankret i et nationalt kompromis.

Der bliver dog ikke noget af et nationalt kompromis foreløbig, og udlændingepolitikken kommer endnu engang til at spille en rolle i valgkampen. Men ikke med samme kraft som i nullerne.

Endnu et valgbluff

Det er ikke første gang, at Mette Frederiksen prøver med et forslag om at låse udlændingeområdet hen over den politiske midte.

I 2017 præsenterede hun idéen fra talerstolen på Socialdemokratiets kongres. Det samme var i øvrigt tilfældet i 2015.

Mads Fuglede oplever, at Socialdemokratiet forsøger at “demontere udlændingeområdet som noget, der generer hende både til højre og venstre".

“Det er meget forståeligt. Jeg tror, Socialdemokratiet har en drøm at lukke ned for al den snak, så man kan komme videre i den politiske dagsorden.”

Samme toner kommer fra Marcus Knuth. Han mener, at Mette Frederiksens forslag “klinger meget hult".

“Det virker som endnu et valgbluff, fordi hun er presset i meningsmålingerne. Derfor prøver hun at sige, at hun vil lave et nationalt kompromis på udlændingeområdet fem minutter i lukketid. Det hænger jo ikke sammen med, at hun kategorisk har afvist vores forslag, der virkelig forsøger at tage fat i problemerne."

Kasper Sand Kjær afviser kritikken.

"Det er en smule useriøst. Udlændingepolitikken er et af de allervigtigste spørgsmål, og det ville klæde de borgerlige partier at gå lidt mere seriøst til værks, så danskerne ved, at der er ro på området, uanset hvordan mandaterne fordeler sig."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

Mads Fuglede

MF (DD)
cand.mag. i historie og filosofi (Aarhus Uni.)

0:000:00