Det sagde politikerne på grundlovsdag

Grundlovsdag bød traditionen tro på en række politiske taler landet over. Her kan du få overblik over, hvad de politiske ledere sagde i deres taler.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

I sin grundlovstale kommer statsministeren med en opsang til de danskere, der ifølge ham har forsøgt at skade Danmarks ry i udlandet i forbindelse med flygtningekrisen.

"Der er intet forkert i at være stolt af sit fædreland. At være taknemmelig for at være født i Danmark. At ranke ryggen ved tanken om det, vi sammen har gjort – og andre før os, dem, vi står på skuldrene af. Det er ikke snæversynet eller indskrænket at elske sit fædreland og at ville passe på det. For mig at se er det nærmest en borgerpligt.

I den seneste tid har der været eksempler på danskere, der har sat den borgerpligt til side. Og som har tegnet et vrangbillede af dansk politik, som i parentes bemærket jo støttes af et bredt flertal i Folketinget, i håbet om at sværte Danmarks gode ry og rygte i internationale medier.

Jeg forstår godt, at ikke alle er enige i regeringens politik. Vi ser alle sammen forskelligt på verden, og det hele handler om at finde en balance. Den balance mellem hensynet til at hjælpe andre og passe på os selv, synes jeg, at regeringen har fundet – mens andre gerne ser en anden balance. Det respekterer jeg alt sammen.

Og det er – heldigvis – ingen borgerpligt at elske regeringen.

Men pligten over for sit fædreland – den er der. Derfor synes jeg, at det er mærkeligt, når nogen har haft travlt med at sige, at de skammer sig over at være danske. Jeg forstår ikke, hvis ens ringeagt over for regeringen er så stor, at den overstiger kærligheden til deres hjemland."

Læs hele statsministerens tale her. 

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen

Mette Frederiksen benyttede sin grundlovstale til at lange ud efter EU.

"Lad mig bare være ærlig over for jer; jeg er fuldtonet tilhænger af det europæiske samarbejde. Det styrker vores rettigheder, det øger vores muligheder, det giver os frihed, internationale problemer kræver internationale løsninger.

Men EU har ikke leveret på alt. For EU har ikke leveret de brugbare svar, vi for eksempel har behov for på vores arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, der er under pres. Mange, nok også nogle af jer, oplever en hverdag på arbejdsmarkedet, hvor presset er stigende, og hvor det, at der kommer folk til udefra, gør, at vi pludselig begynder at konkurrere på en for lav en løn og på dårlige arbejdsbetingelser. Arbejdstagerrettigheder og lønmodtagerrettigheder bliver undergravet, mange er bekymrede for fremtiden.

Og EU har heller ikke leveret svar på det pres, der kommer på grund af vores tids største flygtningekrise. Det, at vi kan bevæge os frit, giver os mange fordele, men vi bliver nødt til at have styr på Europas ydre grænser. Jeg tror på det europæiske samarbejde, og jeg kommer aldrig til at anbefale, at vi udtræder derfra. Men jeg tror, at vi bliver nødt til at sige lige så skarpt og lige så tydeligt, at vi vil have et EU, og vi vil have et europæisk projekt, der har sit fokus på at løse almindelige menneskers hverdagsproblemer."

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl

Fredag vedtog et flertal i Folketinget et element af den nye trepartsaftale, og det fik kritik fra Dansk Folkepartis formand.

“Det er en trepartsaftale, der betyder, at man nu kan ansætte flygtninge og immigranter, der er kommet hertil, ned til 49 kroner i timen. Det er det, vi normalt kalder løndumping. Nogen kalder det indslusningsløn, men det er løndumping.

Og hvad mere bemærkelsesværdigt er, at når man så nu bliver ansat i de her jobs i virksomhederne ned til 49 kroner i timen, så optjener man dagpengeret fra dag et. Man optjener dagpengeret fra dag et, sagde jeg. Jamen det gør man, man tror, at det er løgn.

Det betyder, at når man har været i det her forløb i to år, som det er sat til, så kan man gå direkte ind i dagpengesystemet, og så kan man være på dagpenge de næste to år. Hvordan skal man fortælle de her mennesker, der er kommet til Danmark: “Kære venner, I er her midlertidigt, I får hjælp, indtil I kan vende hjem igen, men I skal vende hjem igen." Når det samme samfund siger til dem: “Men du skal i øvrigt lige vide, at du kommer i vores dagpengesystem, fordi i bund og grund så regner vi nok med, at du er her altid."

Sagen er jo, at vi udemærket godt ved, at hvis man ikke rejser hjem frivilligt, så skal folk tvangshjemsendes, og det gør man i praksis meget sjældent, fordi man sjældent får aftaler med hjemlandet. Det skal man selvfølgelig forsøge på.

Men det er i høj grad vigtigt, at folk mentalt er udstyret med den tanke, at man bliver hjulpet midlertidigt, og man selvfølgelig vender tilbage, og at det er den måde, vi gebærder os på over for de her mennesker, så de mentalt aldrig er i tvivl om, at det er hensigten." 

Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper

Pernille Skipper hæftede sig specielt ved regeringens nyeste aftale om indsatser mod radikaliserede miljøer og hadprædikanter i sin grundlovstale.

"Vi forbød ikke nazisterne i efterkrigstiden. Vi forbyder ikke holdninger. Og det er ikke, fordi vi kan lide dem. Ikke fordi vi er enige. Men fordi forbud og kriminalisering af antidemokratiske udtalelser er åbenlyst selvmodsigende. For at sige det helt enkelt: Vi kan ikke beskytte demokratiet ved at begrænse det.

Men det er ikke bare udemokratisk at begrænse vores demokrati for at komme tossede holdninger til livs. Det er også dumt. For vi risikerer bare at gøre ondt værre.

Holdningerne sidder nemlig ikke i murstenene på Grimhøjmoskeen. De sidder i hovederne på nogle mennesker. Og lige meget hvor høj en straf, vi truer med, forsvinder tanker og synspunkter ikke.

Ekstremistiske, undertrykkende og antidemokratiske holdninger er stadig et problem, selvom de kun kommer til udtryk bag matte ruder i skumle kælderlokaler. Problemet kan endda blive sværere at komme til livs.

De partier, der vil begrænse ytringsfriheden, går ikke bare imod Danmarks historiske tilgang og Grundlovens ånd. De risikerer også at gå stik imod det gode forebyggende arbejde, som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og folkeskolelærere udfører hver eneste dag."

Læs hele Pernille Skippers tale her. 

Liberal Alliances politiske leder Anders Samuelsen

Også i Anders Samuelsens tale var den nye aftale om antiradikalisering et tema, og han opfordrede til, at man fortsat kæmper for at beskytte frihedsrettighederne.

“Det er vigtigt at værne om de grundlæggende frihedsrettigheder. Det så vi så sent som i denne uge, hvor der var et flertal i Folketinget, som indgik et forlig på et område, hvor de indskrænker friheden.

På sådan en måde, hvor man må gå ud fra, at de kan ikke længere huske, at de har læst eller fået fortalt Voltaires ord om, at "jeg er dybt uenig i, hvad du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det, du mener".

Det skal selvfølgelig altid suppleres af, at man vil bekæmpe med ord de sætninger og den retning, der kan ligge i de sætninger, som man er uenig i. Men det skal være med ord.

Hvis man hører efter ordet lovgivning, så kan man egentlig godt dele det lidt op, og man kan ovenikøbet vende det rundt, og så hedder det at give lov. Og det, synes jeg, er værd at tænke over, at lovgivning burde være det, der giver os lov. Det lægger nogle trygge rammer, hvor indenfor vi kan leve vores liv på præcis den måde, vi gerne vil leve vores liv.”

Alternativets politiske leder Uffe Elbæk

EU var temaet i flere af dagens grundlovstaler, hvor politikerne blandt andet peger på, at det europæiske fællesskab har svigtet. Det er Uffe Elbæk dog ikke enig i.

"For øjeblikket ser vi en styrkelse af det, jeg vil kalde de højrenationale kræfter rundt omkring i Europa. Vi ser det i Polen, vi så det med præsidentvalget i Østrig for nyligt.

Og der er et parti, som er det tredjestørste parti i Tyskland for øjeblikket, hvor den politiske leder for rullende kameraer har sagt, at det er i orden at skyde folk, der krydser den tyske grænse, hvis de gør det illegalt. Det er der, vi er.

Samtidig ser vi en svækkelse af det, der skulle holde det sammen, nemlig EU-systemet, det europæiske fællesskab. Et manglende politisk lederskab fra EU. Jeg har hørt nogle af mine partilederkollegaer, som i dag har sagt, at vi skal have mindre EU, og at EU har svigtet.

Og der vil jeg sige, måske er det os, der har svigtet Europa, for de problemer vi står over for, kan vi kun løse i fællesskab." 

Radikales politiske leder Morten Østergaard

Offentlighedsloven var et særligt tema i Morten Østergaards grundlovstale, og han satte gang i en nedtælling mod næste grundlovsdag, hvor han kræver, at forligskredsen bag loven indgår en ny aftale og ændrer Offentlighedsloven.

"Når man fx har en idelogisk grundværdi, der handler om åbenhed, demokrati og kontrol med magthaverne, så gør det naturligvis indtryk at se, at nogle af de intentioner, der var med ændringerne i Offentlighedsloven, ikke er gjort til virkelighed. Tværtimod. 

Derfor starter jeg i dag nedtælling til en ny offentlighedslov. I enighed med De Konservative og SF annoncerer jeg, at inden vi igen holder grundlovsdag – altså næste år i 2017, så skal skaden gøres god igen. Vi giver forligskredsen med os selv samt Socialdemokraterne og Venstre 12 måneder til at nå til enighed om en ny ordning af den grundpille i demokratiet, som Offentlighedsloven udgør – ellers må vi søge vores flertal andetsteds.

Det er ikke en trussel – det er et løfte. Et løfte om at bedrive politik på en måde, hvor jeg insisterer på retten til at blive klogere, at lade sig anfægte af virkeligheden. Og samtidig være både åben og ærlig om det, når det sker." 

Læs hele Morten Østergaards tale her.

SF's formand Pia Olsen Dyhr

Unge med anden etnisk herkomsts kamp for frihed spillede en stor rolle i Pia Olsen Dyhrs grundlovstale, der fremlage to forslag, der skal hjælpe de unge med frihedskampen.

"På en dag som i dag – demokratiets festdag – vil jeg gerne komme med to konkrete forslag. Vi ønsker at gøre op med den uretfærdige forskel, som minoritetsunge oplever. De unge, som er født og opvokset i Danmark, skal i dag bestå en statsborgerskabstest for at blive dansk statsborger.

De er altså født og opvokset i Danmark, de har gået i folkeskole i Danmark, og alligevel bliver de ikke automatisk statsborgere, når de fylder 18 år. Det skal vi gøre op med, de skal have nemmere adgang til statsborgerskab.

Men demokratiske rettigheder hænger sammen med pligter, så mens de unge får lettere mulighed for at blive danske statsborgere, så kræver vi også, at de ikke sender deres børn på genopdragelseslejr i hjemlandet. Giv nu børnene muligheden for at blive en del af Danmark. Og hvis man vælger at sende sit barn ud af landet, så bliver forældrene straffet med bøde, og barnets pas bliver taget i lufthavnen."

Konservatives formand Søren Pape Poulsen

Konservatives Søren Pape opfordrer i sin grundlovstale Lars Løkke til at bruge flere midler på det danske forsvar.

"Sagt på en anden måde: Man køber kampfly, men man skriver samtidig under på, at både flåden og hæren i ti år kan få vente sig nogle ordenlige knubs. Det er en aftale, jeg har meget svært ved at se mig selv indgå.

For Danmarks forsvar står ved en skillevej. Enten tager vi det seriøst, eller også udsulter vi det.

Jeg kan ikke som formand for et forsvarsvenligt parti, der altid har kæmpet forsvarets sag, stå inde for, at regeringen sammen med partierne på venstrefløjen udsulter dansk forsvar med dette forslag. Men forsvaret skal kunne regne med Det Konservative Folkeparti.

Så kære Lars Løkke Rasmussen: Du må finde en anden løsning."

Læs hele Søren Pape Poulsens tale her.