Det sker i EU: Påskestille i EU-land

Onsdag 8. april
Alexis Tsipras møder Putin
Den græske premierminister Alexis Tsipras tager på sit første officielle statsbesøg til Moskva på et tidspunkt, hvor forholdet mellem resten af Unionen og den store nabo i øst er på frysepunktet. Den nye græske regering har tidligere sendt signaler om, at den ville vende sig mod øst, hvis EU-landene viste sig uvillige til at hjælpe grækerne med landets store gældsproblemer. De færreste regner dog med, at Tsipras vil komme hjem med russiske penge. Til gengæld vil Tsipras plædere for, at Putin lemper på den handelsembargo på fødevarer, som russerne har indført i kølvandet på Unionens sanktioner mod dem.
Torsdag 9. april
Deadline for græske lån på 3,5 milliarder
Et lån fra den Internationale Valutafond (IMF) til Grækenland forfalder torsdag. Der har hersket tvivl om, hvorvidt grækerne ville være i stand til at skrabe de knap 3,5 milliarder kr. sammen fra landets mere end slunkne statskasser. Men finansminister Yanis Varoufakis bekræftede i weekenden over for IMF-chef Christine Lagarde, at pengene vil falde til tiden. Eksperter fra eurolandene mødes onsdag og torsdag for at komme nærmere en aftale om reformer, der kan udløse en udbetaling på omkring 50 milliarder kr. til de trængte grækere.
Lørdag 11. april
Fuglejagt til folkeafstemning på Malta
Læsere med kendskab til EU’s fugledirektiv vil vide, at det kun under helt særlige omstændigheder er tilladt at skyde fugle på træk i Unionen. Malta har haft en undtagelse fra reglerne, når det gælder vagtler og turtelduer på vej fra Afrika mod Europa. I 2009 underkendte EU-Domstolen dog den maltesiske særregel med henvisning til, at alt for mange fugle blev skudt under den traditionelle forårsjagt. Malteserne skal nu stemme om, hvorvidt forårsjagten helt skal indstilles.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme

































