Det splitter EU-lederne i Brexit-forhandlinger

1. Eurozonen
Storbritannien har, ligesom otte andre lande i EU, ikke indført euroen som valuta, og briterne frygter, at de 19 lande i eurozonen tager beslutninger om euroen, som vil påvirke de øvrige landes deltagelse i det indre marked.Derfor vil Storbritannien have EU til at indføre principper, som sikrer, at ikke-euro-lande ikke bliver “tromlet” af eurolandene.
2. Konkurrenceevne
Storbritannien vil have EU til at skære ned på unødvendig regulering for at lette byrden på erhvervslivet, så der kan skabes vækst.
3. Suverænitet
a) Storbritannien skal undtages fra princippet om, at EU skal arbejde hen mod en “stadig snævrere union”, som det står skrevet ind i EU’s formålsparagraf.
b) Nationale parlamenter skal kunne spille en større rolle i EU’s lovgivningsproces. Det skal ske ved at indføre en “rødt kort”-ordning, hvor et vist antal af nationale parlamenter kan gå sammen og nedlægge veto mod et EU-lovforslag, så EU-Kommissionen er tvunget til at trække det tilbage.
Det er allerede muligt for de nationale parlamenter at give et “gult kort”, hvilket betyder, at EU-Kommissionen skal tage et lovforslag op til fornyet overvejelse, hvis over en tredjedel af de nationale parlamenter mener, at forslaget er i modstrid med nærhedsprincippet.
4. Immigration
For Storbritannien er det helt centralt at kunne gøre noget for at bremse tilstrømningen af migranter fra andre EU-lande. Særligt vil landet have mulighed for at indføre en optjeningsperiode på fire år for velfærdsydelser, der går til dem på arbejdsmarkedet – de såkaldte “in-work benefits”. Samtidig skal det gøres forbudt at tage børnepenge med ud af landet.
BRUXELLES: For et halvt års tid siden kom en lidt sælsom historie frem i en af de britiske tabloidaviser. Her stod der, at Downing Street på forhånd planlagde et koreograferet slagsmål med den franske præsident ved det alt eller intet-topmøde om briternes fremtid i EU, som torsdag eftermiddag går i gang i Bruxelles.
Ifølge den påståede drejebog skulle dette større sværdslag med yndlingsærkefjenden Frankrig give premierminister David Cameron mulighed for at træde sejrrig ud af forhandlingslokalet og dermed øge sine chancer for at overbevise de britiske borgere om, at han havde kæmpet hårdt og sejret over sine europæiske kolleger i at sikre det, han selv beskriver som ”en god aftale for Storbritannien”.
Denne torsdag sætter EU-lederne sig så om mødebordet til det, der spås til at blive en langstrakt omgang natteforhandlinger, der kan trække helt ind i weekenden, hvis det bliver nødvendigt. Og det er langtfra kun den franske præsident, som skal overbevises om genialiteten i den pakke af tiltag, der skal få briterne til at stemme ja til at blive i Unionen ved den planlagte folkeafstemning om medlemskab, som formentlig kommer til juni.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Realkreditkæmpe advarer om endnu større ulighed på boligmarkedet
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker































