Det vil trafikordførerne i 2010

Kristian Pihl Lorentzen (V):
"2009 var året, hvor vi med en række brede trafikaftaler igangsatte investeringer for 97 mia. kr. Disse aftaler skal vi følge effektivt op på i 2010. Herunder fokus på en grønnere transport med lavere forbrug af fossile drivmidler. En af de helt store udfordringer i 2010 bliver en ny politisk aftale om en strategi for jernbanens udvikling i de kommende 10-15 år. Venstre vil her fokusere på, at vi får stor effekt af de omfattende investeringer i banerne i form af forbedret service til togpassagerne, samt at vi får ryddet op i ejerforholdene omkring jernbaneinfrastrukturen. Desuden vil Venstre gennem yderligere konkurrenceudsættelse af togkørsel sikre en moderne og højeffektiv jernbane, der kan tiltrække flere passagerer. Sidst, men ikke mindst, skal vi fastholde fokus på at sikre den fremdrift og sikkerhed på vejnettet, der er helt afgørende for Danmarks økonomi og dermed danskernes velfærd."
Magnus Heunicke (S):
"Jeg vil have fokus på udbuddet af de nye togstrækninger. Jeg kan desværre ikke forhindre udbuddet, men så må vi sikre, at det sker på en måde, så vi ikke laver de samme fejl, som man lavede på Kystbanen, hvor de rejsende er blevet taberne. Udbuddet må skrues bedre sammen. Så er der støjbekæmpelse. Vi får snart et landkort over, hvor folk er generede af støj, og jeg tror, at mange får et chok over, hvor slemt det står til. Det tror jeg bliver en stor sag. Den sidste ting er spørgsmålet om vores busser. Nu er det år et, efter vi har lavet buspuljen. Vi ved, at kommunerne, der skal betale busserne, er uhyre pressede, så jeg frygter, at mange busruter vil blive nedlagt. Det må vi se på."
Kim Christiansen (DF):
"Vores store mål i 2010 er få gjort noget ved vanvidsbilismen, så vi kan få nedbragt antallet af trafikdrab på den konto. Justitsministeriet har annonceret nogle lovforslag, men vi har ikke set noget til det endnu. Vi vil presse på for at få vanvidsbilisterne væk fra vejene og få skærpet straffene. Vi skal også se på muligheden for at konfiskere bilen, muligheden for at bruge alkolåse som led i straffen og muligheden for at indføre øjeblikkeligt kørselsforbud. Endelig skal vi se på, om man kan forhindre at man kan få udleveret nummerplader, hvis man ikke kan fremvise gyldigt førerbevis."
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på








































