Dansk Folkeparti mister byrådsmedlem i Horsens.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Tidligere folketingsmedlem Claus Kvist Hansen har efter 17 år i partiet meldt sig ud. Ligeledes forlader han Horsens byråd, hvor han har siddet de sidste seks et halvt år.
En beslutning, der ikke beror sig på nederlaget ved sidste folketingsvalg, hvor han ikke blev valgt ind. Derimod understreger Claus Kvist Hansen, at beslutningen udelukkende er en politisk beslutning:
”Grunden er, at Dansk Folkeparti altid har spillet sammen med blå blok, men mange af de røde elementer i DF’s partiprogram, som jeg synes, er vigtige, er dem, som ikke har gang på jord fremover, og det er jeg ked af. Jeg har aldrig været specielt blå, nu kan jeg ikke se, at det, jeg tror på kan realiseres i blå blok længere,” udtaler han til Horsens Folkeblad.
Videre fortæller han, at han ikke vil fokusere på politik i den nærmeste fremtid.
Claus Kvist Hansen var fra 2015 til 2019 folketingsmedlem for DF.
Han forlader byrådet og partiet øjeblikkeligt.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt




































