DF har fået ny miljøordfører

Pia Adelsteen overtager den ledige post som Dansk Folkepartis miljøordfører.
Hun overtager posten fra Jørn Dohrmann, der har været partiets miljøordfører, siden han blev valgt til Folketinget i 2001. Jørn Dohrmann forlader Folketinget, fordi han i maj blev valgt til Europa-Parlamentet.
I en pressemeddelelse lægger Pia Adelsteen især vægt på kemipolitikken:
"EU tillader alt for mange stoffer, som vi ikke kender langtidseffekten af. Jeg ser gerne, at vi er noget mere forsigtige i forhold til, hvad vi tillader, når der er usikkerhed om, hvordan vi og vores børn bliver påvirket," siger Pia Adelsteen.
50-årige Pia Adelsteen har siddet i Folketinget siden 2007 og er valgt i Egedalkredsen i Nordsjællands Storkreds. Privat danner hun par med partikollega og trafikordfører for Dansk Folkeparti, Kim Christiansen. Hun fortsætter desuden som partiets EU-ordfører og ligestillingsordfører.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering








































