DF hiver ministre i samråd før EU-dom om danske statsborgerskabsregler: ”Så har man de facto sat landet under fremmed herredømme”
Justits- og udenrigsministrene skal forklare over for Folketinget, hvad de vil gøre, hvis EU-Domstolen underkender danske regler for børn født i udlandet af danske forældre, sådan som Domstolens generaladvokat har foreslået.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: ”Hvis man overdrager retten til at bestemme, hvem der er statsborger, og hvem der ikke er, så har man de facto sat landet under fremmed herredømme.”
Sådan lyder udmeldingen fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, efter en foreløbig juridisk vurdering fra EU-Domstolens generaladvokat i sidste uge såede tvivl om danske statsborgerskabsregler.
Messerschmidt påpeger, at indfødsretsreglerne er en kompetence, som aldrig er blevet overdraget til EU. Derfor har han nu indkaldt både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til samråd i Folketinget for at høre, hvordan de ser på sagen.
”Vi bliver nødt til at få regeringen på banen i fuldt ornat, om man så må sige. For os er det hele livsnerven i dansk selvstændighed,” siger Morten Messerschmidt.
EU
Energi og Forsyning
Sagen, der har ramt EU-Domstolen, handler om retten til at bevare dansk statsborgerskab i voksenlivet for børn, som er født i udlandet af danske forældre. I dag bortfalder den ret, når barnet fylder 22, medmindre den pågældende ansøger om at bevare sit danske statsborgerskab. I så fald er det op til myndighederne at vurdere, om tilknytningen til Danmark er stærk nok. Herunder om personen har opholdt sig mindst et år i Danmark, taler dansk og har personlige relationer i Danmark.
Vi bliver nødt til at få regeringen på banen i fuldt ornat, om man så må sige. For os er det hele livsnerven i dansk selvstændighed.
Morten Messerschmidt
Formand for Dansk Folkeparti
Her finder EU-Domstolens generaladvokat, at de danske regler karambolerer med EU-retten, fordi de samtidig risikerer at fratage disse borgere deres EU-unionsborgerskab og de rettigheder, der er knyttet til dem, uden at der automatisk sker en efterprøvelse af, hvad det betyder for den enkeltes situation.
Udtalelsen fra generaladvokaten er ikke bindende. Den fungerer som rettesnor for de dommere, der skal afgøre sagen. I langt de fleste tilfælde ender de dog med at lægge sig på samme linje som generaladvokaten. Gør de det, skal de danske regler ændres.
