Hver 7. dansker bliver i løbet af sit liv ramt af en blodprop eller en blødning i hjernen. For mange patienter venter der et livslangt handikap med lammelser i kroppen og besvær med at tale og huske.

Men nu skal de 15.000 danskere, der årligt bliver ramt, have bedre genoptræning, så de kan få mere af den tabte førlighed tilbage.

Regeringen har netop indgået en skriftlig aftale med Dansk Folkeparti. Partiet truede ellers med at tvinge sit eget beslutningsforslag igennem med et flertal uden om regeringen.

Tommelskrue virkede
Og partiets sundhedsordfører Liselott Blixt er glad for, at tommelskruen virkede på regeringen.

Jeg har holdt utallige møder med ministeren om dette emne, uden at der kom noget ud af det. Til sidst stillede jeg så et beslutningsforslag, hvor de i regeringen nok kunne se, at jeg ville kunne få flertal uden om regeringen.

Liselott Blixt
Sundhedsordfører (DF)

"Jeg har holdt utallige møder med ministeren om dette emne, uden at der kom noget ud af det. Til sidst stillede jeg så et beslutningsforslag, hvor de i regeringen nok kunne se, at jeg ville kunne få flertal uden om regeringen," siger Liselott Blixt.

Hun har i partiets krav til regeringen taget udgangspunkt i anbefalinger, som læger, genoptræningseksperter og patientforeninger har udarbejdet for at sikre bedre genoptræning.

Straf og belønning af kommuner
Med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti skal Sundhedsstyrelsen sikre, at lægelige eksperter sammen med repræsentanter for kommuner og regioner udarbejder faste retningslinjer for, hvordan genoptræningen skal foregå.

Det skal stå klart, hvordan og hvornår sygehuse, kommuner og den praktiserende læge har ansvaret for patienternes behandling og genoptræning.

Regeringen har med aftalen også forpligtet sig til at komme med forslag til et økonomisk belønningssystem, så de kommuner, som er gode til at genoptræne hjerneskadede, bliver belønnet, mens de dårlige genoptrænings-kommuner straffes.

Det kan eventuelt ske ved, at de skal sende flere penge til hospitalernes genoptræning, som regionerne finansierer.

Direktøren i HjerneSagen, Lise Beha Erichsen, betegner det som "fantastisk", at politikerne nu vil gøre noget for denne type hjerneskadede.

"Som det er i dag, bliver du ofte udskrevet efter nogle få uger, og så er det op til kommunerne at følge op. De har ikke nok viden om rehabiliteringen af denne type patienter," siger Lise Beha Erichsen, der dog gerne havde set, at patienterne får et retskrav på en ordentlig rehabilitering, hvilket patienter har fået på andre behandlingsformer.

Sundhedsminister: Patienter skal sikres
Lise Beha Erichsen ærgrer sig også over, at politikerne ikke har medtaget HjerneSagens anbefalinger omkring øget forebyggelse og forskning i den politiske aftale. Desuden finder hun det bekymrende, at der i aftaleteksten ikke nævnes løfter om flere penge til området.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) erklærer sig også tilfreds med aftalen. Han mener, den passer fint ind i hans egne planer på området.

En række kommuner er ikke gode nok til at rehabilitere patienter, slår han fast, heller ikke på apopleksi-området, som er en fællesbetegnelse for blødninger og blodpropper i hjernen.

"Vi har en fælles interesse med Dansk Folkeparti i, at regioner og kommuner styrker indsatsen på dette område. Jeg har også tidligere sagt, at vi ikke vil have, at patienter ryger ned mellem to stole og ikke får den hjælp, de har behov for," siger han.

Pengene til indsatsen vil han skaffe fra de 585 millioner afsat til behandlingen af kronikere.

"Samtidig bliver denne indsats også et emne, vi tager op med kommunerne under de årlige økonomiforhandlinger," siger Jakob Axel Nielsen.