DF-profiler vil ud af EU, men partiet har slingret på spørgsmålet i årevis

Kaster man i øvrigt et blik over de gange, fremtrædende medlemmer af partiet er blevet forholdt spørgsmålet, danner der sig et noget mere broget billede end det, både Pia Kjærsgaard og Søren Espersen forsøger at skabe.

Juni 2018: Anders Vistisen vil ikke følge Storbritannien ud

På Folkemødet i 2018 gæstede daværende medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF) Deadline. Her gik snakken blandt andet på, om Danmark burde følge Storbritannien ud af EU. Det afviste DF-politikeren:

”Jeg synes, det mest attraktive ville være at redde det, der var grundtanken, da vi i 1973 kom ind,” sagde han dengang.

”Indtil nu er vores vurdering – og har traditionelt været – at selvom EU har været noget møg, så håber vi på, at vi kan lave det om indefra.”

Han forklarede dog også, at Unionen var på vej et sted hen, hvor den vurdering godt kunne tippe mod en udmelding, især ”hvis Morten Løkkegaards gruppe får magt, som de har agt”.

Løkkegaards gruppe, Renew Europe, gik ved valget i 2019 fra 69 til 108 mandater i Europa-Parlamentet. Gruppen rykkede sig samtidig fra at være fjerdestørst til tredjestørst.

Januar 2019: Kristian Thulesen Dahl afventer resultatet af Brexit

I en artikel i Policy Watch gjorde DF-formand Kristian Thulesen Dahl i januar 2019 det klart, at der ikke var nogen grund til at se på en mulig folkeafstemning endnu.

"Jeg har klart sagt, at vi ikke går ind for en folkeafstemning om EU-medlemskabet, så længe der ikke er et klart alternativ. Briterne og en aftale med EU kan være et alternativ, men det aner vi jo ikke noget om i dag,” sagde han dengang.

Samme budskab fremlagde han et år efter i januar 2020, da han gæstede P1-programmet 'Slotsholmen'. Her blev han spurgt, hvornår han ville tage stilling til, om han synes, danskerne skal stemme om medlemskabet af EU.

”Det er, når jeg ved, om der er et alternativ at stemme om. Fordi det, jeg ikke vil bringe Danmark ud i, er en afstemning, hvor vi stemmer for at være i det nuværende EU eller helt ude,” lød svaret.

Thulesen Dahl vil ikke risikere at stå helt uden for EU, forklarede han. I stedet er målet at få en aftale, der fastholder adgangen til det indre marked – et EØS+-samarbejde, kaldte han det.

Februar 2019: Peter Kofod vil have en afstemning – på et tidspunkt

På et tidspunkt skal Danmark have en afstemning om medlemskabet af EU. Det var beskeden, da Altinget i februar 2019 talte med det nuværende medlem af Europa-Parlamentet og daværende spidskandidat Peter Kofod (DF).

”Jeg kan ikke sætte nogen dato på, for man kan ikke tage en folkeafstemning om det spørgsmål, før det klart kan skitseres, hvad alternativet til et EU-medlemskab givetvis vil være,” sagde han.

Peter Kofod deler således sin partiformands holdning om, at det hele afhænger af, hvilken aftale Storbritannien får forhandlet sig frem til.  

”Det er derfor, at Brexit er utroligt spændende. For ingen af os ved, hvordan Brexit ender, hvordan det kommer til at se ud,” forklarede han.

April 2019: Uenighed om EU internt i Dansk Folkeparti

Op til folketingsvalget i 2019 kunne Altinget fortælle, at en række af Dansk Folkepartis profiler så overvejende positivt på EU.

I Altinget og DR’s kandidattest skulle politikerne tage stilling til, hvorvidt de mente, at EU var til fordel for Danmark, og det spørgsmål bidrog til det brogede billede af holdningen i partiet.

Syv politikere fra Dansk Folkeparti svarede således, at de var ”overvejende enige” i udsagnet – heriblandt var både Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup.

”Når jeg gør regnebrættet op, så synes jeg, at der er mere end 50 procent, der er til fordel,” sagde daværende finansordfører René Christensen (DF), der også var blandt de mere positivt stemte.

Den holdning blev også delt af daværende ældreordfører Jeppe Jakobsen:

”Det er vigtigt at have nuancerne på plads. EU bevæger sig med hastige skridt i den forkerte retning. Og hvis det fortsætter sådan, så kan det være, jeg siger, at nu er det ikke længere en fordel på bundlinjen. Men som det er nu, så er EU til fordel for Danmark,” sagde han.

Peter Skaarup sagde i samme forbindelse, at han ”ikke kan se noget alternativ til vores EU-medlemskab”. Han ville ligesom sin partiformand gerne se, hvad Storbritannien får ud af sin udmelding, inden han ville tage stilling til, hvorvidt Danmark skulle følge dem.

Storbritanniens aftale venter vi som bekendt fortsat på.

Der var et klart overtal af kandidater, der erklærede sig enten helt eller overvejende uenige i udsagnet om, at EU var til fordel for Danmark.

April 2020: DF's hjemmeside lægger ikke op til folkeafstemning

Under overskriften ”Mere Danmark – mindre EU” fortæller Dansk Folkeparti under mærkesager på danskfolkeparti.dk, at man er kritisk over for EU-samarbejdet.

Partiet mener kun, at folkelig indflydelse findes i nationalstater, og ingen lov eller beslutning må i øvrigt sættes højere end grundloven.

Men der lægges på ingen måde op til, at Dansk Folkeparti vil arbejde for at få Danmarks medlemskab til afstemning. I stedet bliver der lagt op til et forsøg på at ændre Unionen indefra.

”Vi mener, der skal skabes et EU, hvor det enkelte medlemsland kan vælge en større eller mindre medlemspakke,” står der blandt andet. Danmark skal have en lille pakke, hvis det står til DF.

Holdningen synes at være, at man gerne ser sig selv i en union, der skaber samarbejde inden for handel og miljø, mens en politisk union er at gå for langt.

Afsnittet om EU-politikken sluttes af med endnu et blik over Nordsøen til briterne, som man følger meget tæt hos Dansk Folkeparti.

”Storbritanniens forhandlinger med EU om udtræden af EU, Brexit, i 2017-2019, kan blive en trædesten til at skabe de forandringer af EU, der er helt nødvendige.”

Netop Storbritanniens situation spiller også en stor rolle i Søren Espersens video. Efter en bombastisk indledning om DF's klare politiske ønske om at forlade EU kommer han alligevel hurtigt ind på briternes kommende aftale, og som så mange af sine partifæller vil også han afvente, hvordan det går hos naboen mod vest.

Her er Pia Kjærsgaards udmelding mere tydelig. Hun mener allerede, at Storbritannien har fået en god ordning, og at det vil være fint at efterligne den.